Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel
| Idag är det lördag den 23 november 2024 |
|---|
 Skuldelev-skibene er fem vikingeskibe fra 1000-tallet fundet i 1962 nord for Roskilde. I den sene vikingetid blev der etableret et system af spærringer i Roskilde Fjord, der gjorde det muligt at kontrollere søvejen til en af Danmarks største konge- og kirkebyer. Tre udtjente skibe blev slæbt ud til det smalleste sted ud for landsbyen Skuldelev, hvor de blev fyldt med sten og sænket i Peberrenden, den mest direkte rute til Roskilde. Efter tyve år blev spærringen forstærket med endnu to skibe. Der var dermed skabt et effektivt forsvar i fjorden. Skuldelev-skibene har givet et værdifuldt indblik i vikingernes skibe og skibsteknologi. De er nu udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Alle fem skibe er brugt som udgangspunkt for rekonstruktioner, som Vikingeskibsmuseet har udført. ► Læs mere
|
Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norskt bokmål, danska och nynorsk.
Artiklarna följer en rotationsordning:
- Måndag: Danska
- Tisdag: Norska (nynorsk)
- Onsdag: Norska (bokmål)
- Torsdag: Danska
- Fredag: Norska (nynorsk)
- Lördag: Danska
- Söndag: Norska (bokmål)
Artiklarna kan hämtas här
[redigera | redigera wikitext]Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.
Vecka 47
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 48
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 49
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Se även:
Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.
Mallar
[redigera | redigera wikitext]| Vecka 47 | ||
|
20 november 2024, 24 november 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 47, 2024  Anita Augspurg (1857–1943) var Tysklands første kvinne med doktorgrad i jus. Hun arbeidet mot slutten av 1800-tallet for kvinners sosiale og politiske rettigheter. Stemmerett for kvinner var hennes fremste mål, og dette ble innført i Tyskland i 1918. Hun deltok i 1915 i grunnleggelsen av Internasjonal kvinneliga for fred og frihet, og fikk deretter publiserings- og taleforbud resten av krigstiden. Sammen med bl.a. sin livsledsager Lida Gustava Heymann, begjærte hun i 1923 forgjeves Adolf Hitler utvist fra Tyskland. Etter maktovertakelsen i 1933 ble hun oppført på en likvidasjonsliste. Hun levde deretter sammen med Heymann i eksil i Sveits, livet ut. ► Les mer her. |
18 november 2024, 21 november 2024, 23 november 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 47, 2024 Skuldelev-skibene er fem vikingeskibe fra 1000-tallet fundet i 1962 nord for Roskilde. I den sene vikingetid blev der etableret et system af spærringer i Roskilde Fjord, der gjorde det muligt at kontrollere søvejen til en af Danmarks største konge- og kirkebyer. Tre udtjente skibe blev slæbt ud til det smalleste sted ud for landsbyen Skuldelev, hvor de blev fyldt med sten og sænket i Peberrenden, den mest direkte rute til Roskilde. Efter tyve år blev spærringen forstærket med endnu to skibe. Der var dermed skabt et effektivt forsvar i fjorden. Skuldelev-skibene har givet et værdifuldt indblik i vikingernes skibe og skibsteknologi. De er nu udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Alle fem skibe er brugt som udgangspunkt for rekonstruktioner, som Vikingeskibsmuseet har udført. ► Læs mere |
19 november 2024, 22 november 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 47, 2024 .jpg) Jaguarundi (Herpailurus yagouaroundi), eller oterkatt, er eit kattedyr som høyrer heime i Amerika. Utbreiingsområdet strekkjer seg frå det sentrale Argentina i sør til det nordlege Mexico, gjennom Sentral- og over store delar av Sør-Amerika aust for Andesfjella. Jaguarundien er ein middels stor katt med slank kroppsbygging. Farga er einsarta med to fargemorfar, grå og raud. Han har ein langstrekt kropp, med relativt korte bein, eit lite, smalt hovud, små, runde øyre, ein kort snute og ein lang hale, som minner om mårdyr i desse samanhengane. Han er omtrent dobbelt så stor som ein huskatt (Felis catus), når nesten 36 cm skulderhøgd, og veg 3,5–7 kg. Les meir … |
| Vecka 48 | ||
|
27 november 2024, 1 december 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 48, 2024  Helleristningene ved Holtås i Levanger, Trøndelag er et felt med veideristninger fra bronsealderen. Det inneholder 102 figurer, mest dyrefigurer. Dyrene er tegnet med konturtegnet kropp med et indre mønster av parallelle linjer, og beskrives som et tydelig eksempel på den stilhistoriske utviklingen av dyrefigurer i bergkunsten. ► Les mer her. |
25 november 2024, 28 november 2024, 30 november 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 48, 2024  Niels Ryberg Finsen (1860-1904) var en færøsk-dansk læge, der modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1903 for sit arbejde med "behandling af lupus vugaris (hudtuberkulose) med lysbehandling af huden". Han var både den første færøske og den første danske nobelpristager. Såvel hans forsknings- som skrivemåde bar præg af, at han var autodidakt, hvilket blandt andet viste sig i hans anvendelse af simple hjælpemidler i forsøgene samt en ligetil skrivestil. Hans forskning førte til oprettelse af Finsens medicinske Lysinstitut i 1896, hvor han satte gang i behandlingen af patienter efter sin metode. Han var dog allerede som blot 23-årig blevet ramt af alvorlig sygdom, der kostede ham livet tyve år senere, året efter han modtog Nobelprisen. ► Læs mere |
26 november 2024, 29 november 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 48, 2024  Raumabana er ei 114,2 kilometer lang einspora jernbane som går mellom Åndalsnes stasjon ved Romsdalsfjorden i Rauma kommune i Møre og Romsdal fylke og Dombås stasjon i Dovre kommune i Innlandet fylke, der ho er knytt til Dovrebana mellom Oslo og Trondheim. Bana går soleis opp Romsdalen og gjennom fjellbygda Lesja kommune øvst i Gudbrandsdalen. Raumabana er den einaste jernbana i Møre og Romsdal fylke og var fram til 1970-talet den viktigaste kommunikasjonsåra for person-, gods- og posttrafikk mellom Møre og Romsdal og hovudstaden. Etter at det vart bygd flyplassar i Ålesund (1958) og seinare Kristiansund (1970) og Molde (1972), fekk jernbana konkurranse om dei reisande som skulle til Oslo. Les meir … |
| Vecka 49 | ||
|
4 december 2024, 8 december 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 49, 2024  Jan Dismas Zelenka (1679–1745) var en böhmisk barokk-komponist og bassgambist. Zelenkas verk karakteriseres av en avansert bruk av kontrapunktikk, ekstreme krav til spille- og sangteknikk og av stor oppfinnsomhet og innfallsrikdom. Han sidestilles med de fremste komponister i sin generasjon, som Bach og Händel, og kalles iblant «Bachs katolske motstykke». Zelenkas musikk ble ikke utgitt i hans samtid og er bare overlevert i manuskriptform og avskrifter. De autografe manuskriptene lå bortgjemt og han falt i fullstendig glemsel i flere hundre år. En gradvis gjenoppdaging førte til at han nå regnes som en av de mest betydelige og originale komponistene fra barokken. ► Les mer her. |
2 december 2024, 5 december 2024, 7 december 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 49, 2024  De Allieredes intervention i den Russiske Borgerkrig bestod af en række militære ekspeditioner, der begyndte i 1918. De Allieredes første mål var at hjælpe den tjekkoslovakiske legion med at sikre forsyninger af ammunition og våben til russiske havne. Til tider mellem 1918 og 1920 kontrollerede den tjekkoslovakiske legion hele den transsibiriske jernbane og flere større byer i Sibirien. I 1919 var De Allieredes mål at hjælpe Den Hvide Hær i den russiske borgerkrig. Målet med disse mindre interventioner var dels at forhindre Tyskland i at udnytte russiske ressourcer, besejre Centralmagterne og at støtte de af De Allieredes styrker, der var fanget i Rusland efter bolsjevikkernes revolution. De Allieredes indsats blev hæmmet af forskellige målsætninger samt krigstræthed fra første verdenskrig. Disse faktorer sammenholdt med Den Hvide Hærs kollaps og den deraf følgende evakuering af den tjekkoslovakiske legion i september 1920 tvang De Allierede til at afslutte interventionerne i Nordrusland og Sibirien i 1920, skønt den japanske intervention i Sibirien fortsatte indtil 1922. ► Læs mere |
3 december 2024, 6 december 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 49, 2024 .jpg) Otti Berger (1898–1944) var ein ungarsk-jugoslavisk tekstilkunstnar av jødisk opphav. Ho utdanna seg ved Bauhaus i perioden 1927–1930 og var deretter verksam som lærar der i 1931–1932, som leiar for veveverkstaden. I 1929 var Berger elev ved Praktiska Vävnadsskolan i Stockholm der ho skreiv ei ni sider lang avhandling om svensk vevteknikk kalla Schwedische Bindingsleire, som seinare påverka den utgjevne vevelæreboka hennar Bindungslehre. Etter å ha avslutta kurset i Stockholm drog Berger til Noreg sommaren 1929, der ho fann inspirasjon i tradisjonstekstilar frå Sognefjorden og Hardanger. Dei seinare åra til Berger var sterkt påverka av den antijødiske politikken til naziregimet, og ho levde ei tid i eksil i England før ho vende tilbake til heimlandet. Ho blei drepen i Auschwitz i 1944 under holocaust. Les meir … |