søndag, december 27, 2009

Cybercrop på Scrapsisters


I dag har der været Cybercrop på Scrapsisters. Du kan stadig nå, at lave opgaverne, da der først er deadline i morgen kl. 18. Jeg får ikke selv lavet noget, hverken i dag eller i morgen, men det er mig, der har lavet de 4 kortopgaver, så jeg kan da lige vise mine eksempler.

1.kortopgave var at lave et kort med thickers eller chipboard.


2. kortopgave var et kort med white space


3. kortopgave var denne skitse



4. kortopgave var en af følgende farvekombinationer
Sort/hvid/sølv
 Blå/hvid/sølv
Rød/sort/guld
Grøn/sort/guld

Heidi og Henriette har også lavet 4 fede layout opgaver. Håber jeg måske får tid til, at lave dem engang senere.
Kig endelig forbi galleriet og se alle de flotte bidrag.

Fortsat god søndag til alle, som kommer her forbi.

tirsdag, december 22, 2009

Murphy 2 år og en værtindegave


I dag bliver min dejlige Murphy missekat 2 år. Han er en rigtig legesyg lømmel og meget "hjælpsom". Han er med i alt hvad jeg laver, "hjælper" med at lægge vasketøj sammen, vande blomster, gøre rent osv, men når støvsugeren kommer frem, så er han væk. Han "hjælper" mig også med, at scrappe og det bedste han ved, er når han kan hugge en stump papir og stikke af med det. Han er helt sikker på, at skæremaskinen er til for hans underholdnings skyld! Min printer og CraftRobo er også noget så spændende og uanset hvor godt han sover, så kommer han springende og vil hjælpe, når han hører, at de starter op :)
Her er han sammen med sin nye gode ven Hr julebamse.
Jeg er selvfølge ikke helt upartisk, men er han ikke bare smuk og dejlig?





I sidste måned lavede jeg dette sæt til en artikel på scrapsisters magasin. En hurtig lille ting, hvis du skal ud her i julen.


Toffifeeæske




Servietringe


Lysremse og tændstiksæske


Og til sidst nogle små pakkemærker

Hav en dejlig 22. december og tak for alle de søde kommentarer, som glæder mig meget, selvom jeg ikke er så flink til at kommenetere tilbage!

mandag, december 21, 2009

Mit julebord 2009


Sådan kommer mit julebord til at se ud juleaften i år. Jeg har lavet servietringe, små kurve, glasbrikker og lyskranse. Se min artikel på Scrapsisters magasin, hvis du har lyst til at se flere detaljer og andre flotte ideer til borddækning.

fredag, december 18, 2009

Fødselsdags æske


Vi skal til 12-års fødselsdag i morgen og den unge dame, skal bare have penge i fødselsdagsgave. Jeg synes jo det er lidt kedeligt bare, at komme med en flad kuvert, så jeg lavede denne æske. Jeg har fundet en vejledning til den her


Lidt flere billeder.

Her er vi nærmest begravet i sne og det passer hverken Murphy eller hans mor særligt godt! Vi bryder os nemlig ikke om sne, men vil meget hellere have sol og varme.
Jeg har hverken fået købt julegaver, julemad eller juletræ endnu, men det bliver jo nok jul alligevel :) Vi plejer jo at nå det!


torsdag, december 17, 2009

Årets sidste udfordring på StampARTic


Mit kort med masking og syning til årets sidste udfordring på StampARTic. Præmien er den fantastiske kalender, som designteamet har lavet, hvem ville ikke gerne eje den? Ærgerligt at jeg ikke selv kan være med i konkurrencen :)


mandag, december 14, 2009

Fødselsdagskort og kalender

 Uh tiden flyver bare afsted. I lørdags blev min søn 24 år!....det er altså ikke til at forstå, at jeg har et barn, som er så gammel. Han har jo lige været lille. Jeg glemte helt, at lave et kort til ham, så han måtte bare have et fra min kortkasse. Men nu går han vist ikke så meget op i det med kort, så det går nok.



StampARTic har vi lavet en kalender. Den har været planlagt længe før jeg startede og alle designere + nogle gæste DT'er skulle lave en side hver, så da jeg kom til var alle månederne delt ud. De andre synes jeg også skulle være med, så jeg fik den store ære, at lave en forside til kalenderen og den kom til, at se sådan ud.





Jeg har lagt et tykt lag Glossy accents på bogstaverne, som er skåret ud på min Robo.

Jeg endte så alligevel med, også at lave marts måned, da en af de tidligere DT mdlemmer blev forhindret i at lave den.


Det er blevet en utrolig flot kalender, som jeg gerne ville eje. Du kan se alle de andre flotte sider på StampARTic

Jeg er utroligt glad for alle jeres søde kommentarer og jeg har så dårlig samvittighed over, at jeg ikke selv får lagt nogle på jeres blogge lige for tiden. Men som jeg skrev i starten af mit indlæg, så flyver tiden altså bare afsted for mig.
Hav en dejlig uge alle i, som kigger her forbi.

tirsdag, december 08, 2009

Fødselsdag på StampARTic

StampARTic har 1-års fødslesdag og vi i designteamet fejrer det på skift. Idag er det min tur.
Jeg har lavet en lille jule lygte til at sætte over et batteridrevet fyrfadslys.

Aften billede af lygten

Her er den  i en meget enkel udgave.

Og her er mønsteret.
Klik på billedet for at se det i stor udgave.


torsdag, december 03, 2009

Snemandssuppe

Jeg blev bedt om, at lave lidt til et julemarked og det blev bla. til nogle få af disse poser med snemandssuppe. Ideen har jeg set på flere forskellige amerikanske blogge, så den er ikke min egen.
De små søde snemænd har jeg printet og klippet ud. De er en freebie, som Inger Hardinger meget venligt har lagt ud på sin blog. Jeg håber det er ok, at jeg har brugt dem Inger?
Bagsiden med opskriften.





tirsdag, december 01, 2009

Pakker - pakker - pakker



Uh ha, det er en skøn tid her sidst i november og hele december, for en som elsker pakker :)
Jeg har meldt mig til en pakkekalender på Scrapsisters og her er alle mine pakker fra de 6 andre piger i gruppen. Spændende hvad der er i de små pakker :)


Jeg havde fødselsdag i søndags og her er mine gaver fra famile og venner. Jeg fik også gavekort og penge, så nu skal der shoppes.

I weekenden og altså også på min fødselsdag, var jeg til et super skønt luksus crop i nordsjælland (desværre uden mit kamera). Der blev kræset for os med lækker gourmet mad og opvartning, så vi skulle bare koncentrere os om at scrappe, spise og hygge os. Og det gjorde vi i aller højeste grad også! Jeg fik også en fin gave af alle pigerne, som havde samlet ind fra deres scraptasker. Alle mulige sjove ting og sager, som bånd, knapper og forskellige dimser. Det var bare så sødt og rørende. Tak til alle for hyggeligt selskab og tak for et fantastisk arrangement Heidi.
Jeg fik ikke lavet så meget.... 1 layout, som ikke er helt færdigt og 7 kort blev det til, men jeg hyggede mig rigtigt meget!


Hos StampARTic fik vi noget lækkert papir fra 3ndy og her er de kort jeg lavede med det. Fuglene er et gammelt PSX stempel, som jeg har haft i årevis.
 
Kig forøvrigt forbi StampARTic i dag og de næste dage. Vi har 1-års fødselsdag og det fejres med pomp og pragt og der er også fine præmier at vinde nogle af dagene!