fremmed

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk vremede.

Adjektiv

fremmed (fremmede)

1. som hører til et andet land
2. som ikke hører til gruppen
3. besøgende, gæst (brugt som substantiv)
4. som er ukyndig i noget
5. som ikke er kendt

Beslægtede ord og fraser

• fremmedarbejder, fremmedartet, fremmedfører, fremmedgjort, fremmedgøre, fremmedlegeme, fremmedlegion, fremmedord, fremmedordbog, fremmedsprog

Oversættelser

udenlandsk

Engelsk: foreign (en), foreigner  (en) (brugt som substantiv om person)

Tysk: fremd (de)

ukendt

Engelsk: unfamiliar (en), stranger  (en) (brugt som substantiv om person) Esperanto: fremda (eo)

Tysk: fremd (de)

ukyndig

Engelsk: strange (en), Engelsk: stranger (en) (be a stranger to) (brugt som substantiv)

Tysk: fremd (de)

gæst

Engelsk: visitor (en) (brugt som substantiv)

Kilder

• "fremmed" i Den Danske Ordbog