Spring til indhold

Wikipedia:Navngivning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genveje:
WP:N
WP:NAVN
Centrale indholdspolitikker
Skriv ud fra et neutralt synspunkt
Ingen førstehåndsforskning
Verificerbarhed
Andre indholdspolitikker
Navngivning
Biografier af levende personer
Billedpolitik
Hvad Wikipedia ikke er

Navngivning på Wikipedia følger et overordnet princip om at artiklerne skal hedde dét, som de fleste dansktalende vil finde naturligt. Artiklens navn skal derudover være; enkelt, præcist og i ental. Derudover skal henvisninger kunne laves naturligt og uproblematisk.

Der er derudover en række andre anbefalinger, begrænsninger, retningslinjer mm., der gælder for navngivning af artikler.

Når vi følger konsistente regler for navngivning er der større chance for at alle links, om det samme emne, fører samme sted hen. Så undgår vi forhåbentlig at folk skriver det samme på to forskellige sider med næsten ens navne.

Disse retningslinjer er kun vejledende og kan afviges, hvis det synes hensigtsmæssigt. Som alle andre retningslinjer kan de desuden diskuteres og forbedres.

Generelle konventioner

[rediger kildetekst]
Genvej:
WP:GENKON
  1. Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Medmindre de normale grammatiske regler siger, at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Poul Nyrup Rasmussen), så skal kun det første ord være med stort; alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt, om man skriver det første bogstav stort eller lille.
  2. Brug som udgangspunkt altid ental i artikler, medmindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge). Artikler om grupper af personer eller ting, der anskues i egenskab af gruppe, fx navne på folkeslag, skrives i ubestemt flertal: svenskere osv.
  3. Brug flertal ved lister, hvis opslaget er en tematisk liste. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, brug "[Listenavn] (liste)".
  4. Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placér oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen, medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk – eksempel: Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk (i modsætning til diskette/fleksibel disk). Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes dér. For titler, der har flere mulige stavemåder ifølge Retskrivningsordbogen (eller en anden autoritativ dansk ordbog, hvis ordet ikke findes i Retskrivningsordbogen), laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder. For videnskabelige navne gælder det generelt, at artiklen skal være under det danske navn, med alle videnskabelige navne angivet i første linje, og alle videnskabelige navne bør omdirigeres til artiklen. Hvilken form man benytter i selve artiklen, er helt op til forfatteren.
  5. Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan ikke undgås, at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.
  6. Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
  7. Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det, du skriver, om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.
  8. Brug kun store bogstaver ved forkortelser. En række virksomheder foretrækker at skrive deres navn med store bogstaver, men som hovedregel må dette betragtes som et markedsføringstrick. Firmaers egen skrivemåde kan angives i første linje af artiklen.

Alternative stavemåder og betegnelser

[rediger kildetekst]

Hvis der er flere stavemåder eller betegnelser (herunder forkortelser) for en given ting, oprettes der kun en artikel under en af dem (altså ingen dubletartikler). Fra de øvrige omdirigeres eller henvises der. Tilsvarende ved hyppige stavefejl hhv. muligheder for forvekslinger.

I selve artiklen benyttes kun én form i den løbende tekst. Andre former (bortset fra Aa/Å i danske stednavne; se nedenfor), der er eller i nyere tid har været officielle eller udbredte, nævnes i indledningen eller i et særligt afsnit i umiddelbar tilknytning hertil. Her kan også gøres rede for brugen af de forskellige former og for historiske former.

Flertydige titler

[rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Wikipedia:Flertydige titler

Hvis to eller flere emner har samme navn, suppleres de med uddybende parenteser, for eksempel Nål (plantedel) til forskel fra Nål (redskab). Undtaget er dog, hvis ét af emnerne må anses for at være hovedbetydningen. Så får det emne navnet uden parenteser, mens alle andre emner får med. For eksempel er hovedbetydningen af H.C. Andersen forfatteren, mens arkitekten må findes under H.C. Andersen (arkitekt). Derudover er der tilfælde, hvor der kan benyttes alternative navne som Alexandre Dumas den ældre og Alexandre Dumas den yngre.

Hvis der kun er to emner med samme navn, henvises der mellem dem med Skabelon:Forveksles eller en flertydig-skabelon i toppen af artiklerne. Det samme gøres, hvis navnene minder meget om hinanden. Hvis der skal skelnes mellem tre eller flere emner oprettes der en flertydig-liste. Her medtages både dem der har navnet, dem der minder om det og dem der kaldes det. Er der flere stavemåder, samles alle relevante former på samme side. Hvis navnet har en hovedbetydning navngives listen efter princippet "Navn (flertydig)", idet der henvises til listen fra hovedbetydningen. Er der ingen hovedbetydning får listen navnet uden parentes.

Specifikke artikelgrupper

[rediger kildetekst]

Danske navne på en lang række dyr kan ses på:

  • Allearter.dk. En oversigt over alle levende organismer, der er registreret i Danmark.
  • Danske navne på alverdens fugle. Omfatter alle kendte fuglearter.
  • Den danske rødliste. Skal med tiden omfatte alle danske planter og dyr. Pr. 2019 er der over 13.300 arter, de fleste med angivelse af dansk navn (selve rødlistevurderingen kan anbringes i taksoboksen).
  • For mange dyr og dyregrupper findes ingen etablerede danske navne. Det anbefales ikke at opfinde danske navne på disse dyr, f.eks. ved at oversætte fra engelsk. I stedet bør det videnskabelige navn (latinske navn) anvendes: Pygospio elegans.
  • På dansk findes ofte flere navne at vælge imellem for den samme art. Når et dyr har flere navne, foretrækkes det navn, der er mest almindeligt brugt. Eksempelvis foretrækkes artikelnavnet torsk frem for atlantisk torsk i en artikel om arten Gadus morhua, selv om atlantisk torsk kan forekomme mere præcist.
  • For dyregrupper anvendes flertalsformer: Insekter, ikke Insekt. Det samme gælder mindre organismer, såsom bakterier og protister.

Plantenavne

[rediger kildetekst]

For artikler, der omhandler de enkelte plantearter findes her regler for stavemåden af de danske navne, men det er i øvrigt helt op til forfatteren i Wikipedias andre artikler, under hvilket navn en plante omtales. Efter en afstemning om emnet er følgende vedtaget:

  • En plantes navn skrives uden såkaldte "pædagogiske bindestreger", dvs. bindestreger der signalerer hvilken slægt arten tilhører.
  • Navnet skrives med små bogstaver (f.eks. "gul anemone").

Eksempelvis anvendes navnet "engnellikerod", selv om kilden skulle anvende "Eng-Nellikerod". Bindestreger kan dog anvendes, hvis det letter forståelsen af navnet og dette understøttes af en kilde. Et eksempel på dette er vedbend-torskemund, i stedet for vedbendtorskemund. Det anbefales at omtale bindestregsformen af navnet i artiklens indledning, fordi den er meget anvendt i floraer m.m., og fordi det ofte er den almindeligste form af navnet på nettet.

Desuden gælder følgende:

Se også botanikportalens "værktøjskasse".

Vi har to hovedregler for, hvordan byer og steder navngives på Wikipedia.

  1. Brug det danske navn. Danske navne kan som regel findes i diverse ordbøger.
  2. Brug det navn, der er mest udbredt i dag. I de senere år er det blevet mere udbredt at bruge det lokale navn i stedet for det danske.

Sommetider strider disse to regler imod hinanden. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at lave en individuel vurdering. Oftest vil vi vælge at benytte det navn, der er mest udbredt i dag. Hvis et andet navn var det mest udbredte for år tilbage, bør det selvfølgelig nævnes i artiklen, men det har ingen relevans for navngivningen.

Her et par eksempler på hvordan disse regler fungerer i praksis:

Danzig er det danske navn, men Gdańsk er det mest udbredte i dag (for år tilbage var Danzig det mest udbredte), derfor er vores artikel under Gdańsk.
De to navneformer er næsten benyttet lige meget (måske med en lille overvægt til Nuuk). Artiklen ligger derfor under Nuuk, mens siden Godthåb omdirigerer dertil. Men da der også er en række mindre danske byer som hedder Godthåb, har en Nuuk så harflertydig4-skabelon med et link til Godthåb (flertydig).
Lybæk er det danske navn, men Lübeck er det mest udbredte i dag, derfor er vores artikel under Lübeck.
Begge former er udbredt på dansk, så vi har valgt at lægge artiklen under det danske navn Hamborg.
Begge former er udbredt på dansk, så vi har valgt at lægge artiklen under det finske navn Helsinki, frem for det svenske Helsingfors.
Mexico er spansktalende og "City" er engelsk. Nyere danske kort anvender imidlertid "Mexico City" (samt Panama City og Kuwait City), så "Mexico By" vil være førstehåndsforskning.
Nederlandene er det officielle navn, som anvendes mest af myndighederne. Holland er det mest udbredte i dag, så vi har valgt at lægge artiklen under det almindelige navn Holland. Holland og Nederlandene er synonyme ifølge Dansk Sprognævn. I artiklerne gælder derfor at både Holland og Nederlandene må anvendes, men det er ikke velset at erstatte det ene navn med det andet. Se: afstemningen

Som det ses af ovenstående eksempler, er det ikke helt entydigt, hvordan artiklerne skal navngives. Det anbefales kraftigt, at man diskuterer tingene igennem på diskussionssiderne, hvis man er uenig i navngivningen, det giver for det meste et kompromis, de fleste er tilfredse med.

Husk også altid at nævne alle navneformer i begyndelsen af artiklen og lave omdirigeringer (eller links) fra andre navneformer til den valgte navneform.

Danske stednavne

[rediger kildetekst]

Danske steder bør navngives ifølge den officielle liste med autoriserede stednavne i Danmark.

Hvis den lokale kommune ønsker et stednavn skrevet med Aa i stedet for Å benyttes den form. F.eks. Faaborg, ikke Fåborg. Å-form skal ikke angives i artiklen, da det anses for velkendt, at Aa skal forstås som Å på dansk. Til gengæld skal der så laves omdirigering eller henvisning fra Å-form (f.eks. fra Fåborg til Faaborg). Bemærk, at uanset hvilken form, der anvendes, så skal der ved kategorisering altid benyttes Å-form (f.eks. [[Kategori:Byer på Fyn|Fåborg]]) for at sikre, at artiklen placeres alfabetisk korrekt i kategorien.

Se også vejledningen om at skrive stednavne i artiklerne.

Pas i øvrigt på ikke at forveksle stederne med de ting der har navn efter dem. F.eks. omfatter mange kommuner også andre byer end dem, der har lagt navn til, mens byen København modsat omfatter en række kommuner udover Københavns Kommune. Kommuner og andre administrative enheder skal behandles i egne artikler. For navngivning af sådanne artikler, se afsnittet Enheder længere nede.

For lande benyttes som udgangspunkt de normalt brugte navne uden de officielle angivelser med kongerige, republik etc., f.eks. Sverige, ikke Kongeriget Sverige. I enkelte tilfælde gælder dog særlige forhold:

  • DDR – ikke Tyske Demokratiske Republik eller Østtyskland.
  • Egypten – ikke Ægypten.
  • Hviderusland – ikke Belarus.
  • Storbritannien – ikke Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland. Øen Storbritannien er placeret under Storbritannien (ø). Hverken land eller ø må i øvrigt forveksles med England, der kun udgør en del af begge.
  • USA – ikke Amerikas Forenede Stater.
  • Kina – benyttes om den nuværende stat Folkerepublikken Kina. Taiwan benyttes om den stat, der officielt hedder Republikken Kina, i det den navngivende ø er placeret under Taiwan (ø).
  • Holland/Nederlandene – her er det ved afstemning afgjort, at de to betegnelser kan bruges synonymt. Dette har bl.a. til følge, at artiklen om landet hedder Holland men den tilsvarende kategori Kategori:Nederlandene.
  • Kongeriget Nederlandene – særlig artikel om landets rigsfællesskab. Artiklen om det navngivende land ligger under Holland.
  • Nogle tidligere lande har angivelse af kongerige, hertugdømme etc., hvor det er nødvendigt at skelne mellem flere lande og områder med samme navn. F.eks. Kurfyrstedømmet Bayern til forskel fra den nuværende tyske delstat Bayern.

Præpositioner ved stednavne

[rediger kildetekst]

Det hedder "i" et land, men "på" en ø. De tilfælde, hvor et land og en ø er sammenfaldende, er bl.a. behandlet i Politikens Håndbog i Nudansk, men de gængse retskrivningsordbøger besvarer ikke spørgsmålet om brug af præposition ved en del af en ø.

Jylland er en del af et kontinent, så her vil det altid hedde "i Jylland" og derfor også - helt uproblematisk - "i Nordjylland", "i Nordvestjylland" osv. Men resten af Danmark består af øer, og her bruges "på", fx "på Sjælland". Dette "på" følger normalt med, når man kun taler om en del af øen: "på Nordsamsø", "på Vestærø", "på Sydbornholm" og endda "på Midtfyn".

Sjælland har åbenbart en særstilling, idet man mest bruger "i" om dele af øen: "i Nordsjælland", "i Nordvestsjælland" osv. Det må være øens størrelse, der er udslaggivende, for det er ikke endelsen "land", der bestemmer præpositionen: det hedder fx "på Vestlolland" og "på Sydlangeland".

Grønland har en størrelse, som gør, at der endnu mere konsekvent bruges "i" om de enkelte dele: "i Østgrønland" osv.

Ved artikler om personer benyttes det navn, som personen normalt omtales under på dansk.

  • Sjældent benyttede mellemnavne udelades, f.eks. Marianne Jelved og ikke Marianne Bruus Jelved.
  • Hvis personens fornavne normalt forkortes med initialer, bruges dette i navnet, f.eks. H.C. Andersen og ikke Hans Christian Andersen.
    • Bemærk at der kun indsættes mellemrum efter det sidste forkortelsespunktum, dvs. ikke H. C. Andersen.
  • Er personen primært kendt under sit kunstnernavn, bruges dette i artikelnavnet, f.eks. Sebastian (musiker) og ikke det borgerlige navn Knud Torben Christensen.

Personens fulde borgerlige navn samt eventuelle kunstnernavne fremgår med fed af selve artiklens første linje.

  • Hvor flere personer er kendt under samme navn, sættes deres erhverv (eller lignende) i parentes, således Henning Jensen (skuespiller), Henning Jensen (fodboldspiller) og Henning Jensen (borgmester).
  • Hvor flere personer er kendt under samme navn og har samme erhverv, kan det være nødvendigt at benytte andre specifikationer såsom fødsels- og dødsår, lidet kendte for- eller mellemnavne eller titler, oplysninger om forældre eller godsejerskab. I tilfælde, hvor “den ældre” og “den yngre” er almindeligt brugt, benyttes disse.

Brug generelt den mest udbredte danske form af et navn. Navne på monarker adskilles ved at følge formatet [[{Monarkens fornavn og nummer som ordenstal} af {Land}]], med mindre monarken er bedst kendt med et tilnavn (Erik af Pommern, Ivan den Grusomme etc).

I selve artiklen skrives monarkens fornavn med nummeret i romertal ligesom på kongehusets hjemmeside:

Margrethe II...
Edward I af England...

Brug formen "Ib af Ibbedal" som artikelnavn. I artiklens indledning skrives "Ib greve af Ibbedal", da denne form er den almindeligt brugte i dansk og udenlandsk adel. Der skal naturligvis også være en redirect fra "Ib greve af Ibbedal" til "Ib af Ibbedal".

Sider der er navngivet med kun et nummer er reserveret til årstal (eks. 2002). Så kald artiklen Intel 386 og ikke 386.

Film-, bog- og albumtitler

[rediger kildetekst]
Genveje:
WP:NAVN/FILM
WP:NAVN/BOG
WP:NAVN/MUSIK

Film, bøger og album skal generelt navngives efter titlen på den respektive film, bog eller album. Der findes dog undtagelser:

Ofte deler en film baseret på en bog og bogen navne. Såfremt artiklerne ikke er særligt lange, skal begge være i den samme artikel. Hvis begge artikler er lange nok til selvstændige artikler, skal de hver have sat henholdsvis (film) og (bog) bag titlen i artikelnavnet.

Hvis titlen deles med et ikke-relateret udtryk, skal der være en parentes bag titlen med mediet – f.eks. (bog). Hvis samme medier er udgivet med samme titel flere gange, sættes der desuden årstal på (film fra 1997).

Hvor en udgivelse har en dansk titel, der afviger fra originaltitlen, benyttes den titel, som er bedst kendt i dansksprogede medier.

For en række fysiske og administrative enheder gælder enhedsnavngivning, sådan at typen indgår i navnet på alle enheder af den givne type, f.eks. for danske kommuner, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Slagelse Kommune osv.

Sådan enhedsnavngivning omfatter blandt andet:

  • Administrative enheder i Danmark: X Kommune, X Herred, X Len, X Amt men Region X, og Xsyssel.
  • Biblioteker: X Bibliotek eller X Bibliotekerne afhængig af om artiklen er om et enkelt bibliotek eller flere i et område.
  • Kirkelige enheder: X Kirke, X Sogn (evt. X Domsogn), X Provsti (evt. X Domprovsti), X Stift.
  • Sportsklubber: Det officielle navn i det almindelige forkortelser som FC, HK og IF dog godt kan benyttes (f.eks. Horsens HK). Er klubben væsentligt mere kendt under sin forkortelse, kan denne dog også benyttes (f.eks. GOG). Det skal dog bemærkes, at disse undtagelser kun benyttes i beskedent omfang (dog ikke FC), og f.eks. "årstalsklubber" skrives normalt fuldt ud som f.eks. Atletikklubben af 1973.
  • Andre: Baroniet X, Grevskabet X.

Bemærk at typen generelt skrives med stort begyndelsesbogstav, altså X Kommune, ikke X kommune.

Tog og jernbaner

[rediger kildetekst]

Ved steder persontog standser benyttes normalt DSB's praksis overfor publikum ved at kalde dem X Station uanset evt. publikumsbetjening og teknisk indretning. Bruger eller brugte det relevante jernbaneselskab andre betegnelser, bør disse dog benyttes i stedet. F.eks. hedder det Københavns Hovedbanegård og Aarhus Hovedbanegård. For udenlandske hovedbanegårde benyttes den lokale betegnelse, f.eks. X Hauptbahnhof eller X centralstation.

Danske lokomotiver, motorvogne og vogne benævnes Litra X, forstået sådan at der i stedet for X skrives de bogstaver, der står/stod på materiellet, f.eks. Litra EA eller Litra Bn. Kapitæler skrives som majuskler, altså litra MY, ikke MY. Numre tilføjes kun hvor skelnen er nødvendigt, f.eks. Litra MX 1001-1045 til forskel fra Litra MX 131-132.

For danske togsæt benyttes populærbetegnelsen, f.eks. IC3 eller Lint 41. Hvor ingen populærbetegnelse foreligger, benyttes dog Litra X eller Litra X-Y som ovenfor. Ved længere togsæt forenkles til Litra X, f.eks. Litra SA i stedet for Litra SA-SB-SC-SD-SD-SC-SB-SA.

For artikler om privatbaner benyttes det officielle navn. For statsbaner populærnavnet hvor et sådan foreligger, ellers samt i tvivlstilfælde X-Y banen. For metrosystemer og tilsvarende benyttes Bynavn(s) Lokal betegnelse, f.eks. Københavns Metro eller Stockholms Tunnelbana.

Nationaliteter

[rediger kildetekst]

I en del tilfælde angives nationalitet som en del af navnet. For artikler og skabeloner benyttes tre forskellige navngivningssystemer:

I en række tilfælde vil valget af type give sig selv. For øvrige kan det være en ide at se på hvilken type, der er fremherskende indenfor det givne fag.

For kategorier er det ved afstemning blevet vedtaget kun at benytte typen Y fra/i X.

Se i øvrigt Wikipedia:Landenavne mv. for de enkelte landes navne og tilhørende nationalitetsbetegnelser. Bemærk endvidere afsnittet Lande ovenfor.

[rediger kildetekst]

For navne som starter med en bestemt artikel ("den", "det" eller "de") som for eksempel Den spanske arvefølgekrig, Den røde hær, Det tysk-romerske rige, De puniske krige, er det nogle gange foreslået at vi udelader den bestemt artikel i artikelnavnet, men et flertal foretrækker at beholde "Den", "Det" eller "De" i artikelnavnet[1]. Men det er en god ide at lave omdirigeringer fra navnet uden bestemt artikel, samt også sætte DEFAULTSORT, for eksempel: {{DEFAULTSORT:Spanske arvefølgekrig}}.

[rediger kildetekst]

Hvis navnet på en artikel endnu ikke har etableret sig med brug af bogstaver fra det danske alfabet, så kan man translitterere eller transskribere sig frem til artikelnavnet. Se Hjælp:Translitteration for vejledning deri.

Vær i øvrigt forsigtig hvis der er tale om oversættelse fra et tredje sprog, f.eks. engelsk. Der er af og til forskel på translittereringen. F.eks. bliver russiske Борис Николаевич Ельцин til Boris Nikolayevich Yeltsin på engelsk men Boris Nikolajevitj Jeltsin på dansk.

Andet end artikler

[rediger kildetekst]

Skabeloner, kategorier og andre ting, der ikke er artikler, skal navngives, således at deres funktionalitet fremgår tydeligt. Hvis et skabelonnavn bliver for langt, kan man lave en redirect med et forkortet navn.

Flytning til andet navn

[rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Hjælp:Flytning

Hvis en artikel er oprettet under et forkert navn, emnet skifter navn, eller et andet navn er væsentligt mere benyttet end det nuværende, kan artiklen flyttes til et andet navn. Forudsætningen er dog at der er reel årsag til flytning og ikke bare, at du mener at emnet bør kaldes noget andet. Hvis der ikke er umiddelbar klar basis for en flytning, bør det diskuteres på Wikipedia:Flytningsforslag, så andre kan komme med tilkendegivelser for eller imod og eventuelt komme med alternative forslag. For at markere et forslag til flytning indsætter man {{Flyt}} i toppen af selve artiklen.

Selve flytningen sker ved hjælp af fanen "flyt" over artiklen, der sikrer at hele artiklens historik kommer med.

  1. ^ Se seneste diskussion i 2017 på Landsbybrønden