Vestermarie
Vestermarie | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Hovedstaden | ||||
Kommune | Bornholms Regionskommune | ||||
Sogn | Vestermarie Sogn | ||||
Postnr. | 3700 Rønne | ||||
Demografi | |||||
Vestermarie by | 235[1] (2024) | ||||
Kommunen | 39.332[1] (2024) | ||||
- Areal | 588,53 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.vestermarie.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Vestermarie er en by på Bornholm med 235 indbyggere (2024)[1], beliggende 13 km sydøst for Hasle, 8 km nordvest for Aakirkeby og 9 km fra kommunesædet og øens største by Rønne. Byen hører til Bornholms Regionskommune under Region Hovedstaden.
Sogn og kirke
[redigér | rediger kildetekst]Vestermarie hører til Vestermarie Sogn, som også omfatter Almindingen og arealmæssigt er Bornholms største sogn. Vestermarie Kirke ligger i byen. Den afløste i 1885 en middelalderlig Maria-kirke. Kirkens kapel fra 1825 er byens ældste bygning.[2]
Vestermarie er hjemsted for Bornholmerkirken, en frimenighed, der blev stiftet i 2006 og har ca. 140 medlemmer. Menigheden erhvervede i 2009 byens gamle forsamlingshus Vestermariehuset.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]Foruden at være kirkerum kan Vestermariehuset stadig lejes ud til private fester med op til 100 personer. Byen har desuden en Dagli'Brugs.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Runestenene
[redigér | rediger kildetekst]På Vestermarie Kirkegård findes et runestensanlæg med 6 sten, der er fundet i løbet af 1800-tallet, dels på gårde i nærheden af kirken, dels under nedrivningen af den gamle kirke.[3]
Skolerne
[redigér | rediger kildetekst]Vestermarie Sogn fik sin første offentlige skole i 1786. I 1836 byggede man to nye skoler: Nordre Skole ved kirken og Søndre Skole i Smørenge. I 1872 blev der bygget 2-klasset skole i Tingsted i den nordlige del af sognet – herefter skiftede Nordre Skole navn til Kirkeskolen. I 1880 blev der bygget 2-klasset skole i Sose i den sydlige del af sognet.
Kirkeskolen fik ny skolebygning i 1902, og den gamle blev til lærerbolig. Samme år blev der i Tingsted bygget en ny skole for de ældre børn, og den gamle blev til forskole. I 1916 blev der bygget en ny 4-klasset Smørenge Skole lidt nord for den gamle Søndre Skole.
I 1964 blev Vestermarie Centralskole indviet, og de 3 små skoler blev nedlagt – Sose Skole var nedlagt allerede i 1949. Vestermarie Skole blev lukket i sommeren 2015. Det ramte også børnehuset med børnehave og SFO, som lå på samme matrikel.[4]
Bydannelse
[redigér | rediger kildetekst]I 1899 beskrev Trap Vestermarie Sogn således: "I Sognet: Vester-Mariæ Kirke, i Nærheden Præstegaarden, nordre Skole (Kirkeskolen) og et Forsamlingshus (opf. 1897). Desuden Søndre Skole, Sose Skole og Tingsted Skole, to Andelsmejerier (Lobbæk og Central), 5 Møller og 1 Savmølle.". Målebordsbladene bekræfter at der ikke dengang var nogen bydannelse omkring kirken. Først på kortene fra midten af 1900-tallet dukker parcelhusene op.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Danmarks-kirker Vestermarie Kirke
- ^ "Bornholms Museum: Runestene på Bornholm". Arkiveret fra originalen 20. januar 2018. Hentet 19. januar 2018.
- ^ Hansen, Bjarne (17. juni 2015). "Vestermaries børnehus lukkes”. Bornholm.nu (bornholm.dk)
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Bornholmernes Historie: Vestermarie Skolerne
- Bornholmerkirken: Historie Arkiveret 19. januar 2018 hos Wayback Machine
- Vester-Mariæ Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 65-69
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.