Bornholmsk
| Bornholmsk | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Bornholm | |
| Talere i alt: | ||
| Sprogstamme: | Indoeuropæiske sprog Germanske sprog Nordiske sprog Østnordiske sprog Dansk Østdansk Bornholmsk | |
| Skriftsystem: | Nordisk variant af det latinske alfabet | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | ingen | |
| ISO 639-2: | ||
| ISO 639-3: | – | |
Bornholmsk er en gruppe af danske dialekter, der tales på Bornholm. Sproghistorisk set hører bornholmsk til østdansk og er tættest beslægtet med det dansk, der taltes i Skåne til det i århundrederne efter Roskildefreden langsomt blev afløst af svensk.
Bornholmsk er blandt de dialekter, der er vanskeligst at forstå for danskere fra andre egne af landet, og nogle vil derfor beskrive bornholmsk som et selvstændigt sprog efter den opfattelse, at et sprog er summen af de dialekter, der er indbyrdes forståelige. Imidlertid er grænsen mellem dialekt og sprog i nogen grad subjektiv. Se definitionen under dialekt.
Udbredelse og aktuel status
[redigér | rediger kildetekst]I de seneste 60 år har bornholmsk været på hastigt tilbagetog ikke mindst i den yngre generation, der for en stor del taler den københavnske variant af rigsdansk.
KulturBornholm, hvis formål er at udbrede kulturen, har arbejdet imod denne udvikling. Organisationen har udgivet Arne Ipsens ungdomsbog Bâgarahorrinjs Âria med en cd med teksten er indtalt på bornholmsk af Niels Jørgen Riis og på dansk af John Hahn-Petersen. Organisationen har også arbejdet på at bevare bornholmsk i medierne. En af måderne har været at inspirere til TV 2/Bornholms udsendelse 'Sprogblomster'. KulturBornholms sprogpris uddeles hvert år.
KulturBornholm har også inspireret DR Bornholm til at arrangere en dag med udelukkende bornholmsk sprog.[kilde mangler]
Bøjningslære
[redigér | rediger kildetekst]Kønsbøjning
[redigér | rediger kildetekst]Bornholmsk har tre køn ligesom norsk, oldsvensk, tysk og islandsk modsat rigsdansk.[1]
Det ubestemte kendeord for hankøn er inj (inj horra en dreng), for hunkøn en (en peia en tjenestepige) og for intetkøn eð (eð hu:z et hus). Bestemthedsendelsen efter navneord er i ental for hankøn -ijn (horrijn drengen), for hunkøn -an (peian pigen (voksen)) og for intetkøn -eð (hu:zeð huset). Neutrumsord har som regel samme form i flertal. Med foranstillet bestemt kendeord skal et substantiv også have bestemthedsendelse på, fx deð gamla hu:zeð 'det gamle huset'. Det kaldes dobbelt bestemthed og bruges obligatorisk på bornholmsk. Tillægsordene bøjes også i de tre køn.[2]
I flertal er den bestemte artikel for hankøn -ana (horrana drengene), for hunkøn -arna (peijarna pigerne) og -en for intetkøn (hûzen husene).
Lydlære
[redigér | rediger kildetekst]Bornholmsk har ikke gennemgået apokope i lige så høj grad som andre dialekter af dansk. Det har bevaret -a som infinitivendelse, fx i [ˈkɔm:a] i sammenligning med komme udtalt [ˈkɔmə] eller [ˈkɔm:] (sidstnævnte med schwa-tab). For konsonanterne gælder det at /k/ foran en fortungevokal bliver til [tj][1]
Især tonegangen gør bornholmsk genkendeligt.[3]
Stød findes ikke på bornholmsk.[2]
Bornholmske ord
[redigér | rediger kildetekst]|
Udvalgte ord: |
Grundtallene: |
Ordenstallene: |
Sprogprøver
[redigér | rediger kildetekst]God awtan liden Elna, gods fredd, -- God aften, lille Elna, guds fred
God awtan, min deilia rosa! -- God aften, min dejlige rose!
Ad gubbajn hajn vill freia, jâ vedd; -- At gubben vil fri, ved jeg
Men toustuijn, vastu jo tosa. -- Men tog du ham, var du jo en tosse
Te öfröl ded lakkar vell snarara, du, -- Til gravøl lakker det nok snarere, du
En konna, – ded bler nokk for sijlla; -- En kone – det bliver nok for silde
Men jâ går å stjärnar på piblana nu, -- Men jeg går og kigger på pigerne nu,
Forr jâ e nå nu så vijlla. -- For nu er jeg næsten i stand dertil (til at gifte mig)
Hvad, liden Elna, -- Hvad, lille Elna,
Hvad, min deilia rosa? -- Hvad, min dejlige rose?
Eksemplerne er fra Espersens bornholmske ordbog og indsamlet i 1840'erne.
Underdialekter
[redigér | rediger kildetekst]Der er forskellige dialekter af bornholmsk. Der er tydelig forskel på udtalen af ordene ædja eller ævja (tang) i hhv. Gudhjem og Pedersker. Pibel (pige) eller Peia (tjenestepige). I Rønne tales Rønne-fint, der er umiskendeligt bornholmsk, men mangler mange bøjningsformer og tales hurtigt og uartikuleret og nærmer sig rigsdansk.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Ejskjær, Inger; Lund, Jørn (1. april 2022). "danske dialekter". lex.dk. Den Store Danske. Hentet 21. januar 2023.
- ^ a b Pedersen, Karen Margrethe (1. januar 2019). "Dialekter på Bornholm". lex.dk. Trap Danmark. Hentet 21. januar 2023.
- ^ Lund, Jørn; Madsen, Jørn; Caspersen, Ole Hjorth (25. september 2010). "Bornholm - sproget". lex.dk. Den Store Danske. Hentet 21. januar 2023.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Bornholmsk ordbog: startside". bornholmskordbog.ku.dk. Københavns Universitet. Hentet 21. januar 2023.
- P1 Ud med Sproget om Bornholmsk
- Utkast till ortografi över skånska språket med morfologi och ordlista Arkiveret 12. august 2010 hos Wayback Machine