Spring til indhold

Travelogue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For Joni Mitchells album af samme navn, se Travelogue (Joni Mitchell-album)
Travelogue
Studiealbum af Kashmir
IndspilletDecember 1993 – januar 1994 i Puk Recording Studios
Udgivet17. februar 1994
GenreRock
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
UdgiverSony Music Entertainment Rediger på Wikidata
ProducerPoul Martin Bonde
Kashmir-kronologi
Travelogue
(1994)
Næste
Cruzential
(1996) →
Singler fra Travelogue
  1. "The Story of Jamie Fame Flame"
    Udsendt: 1994
  2. "Rose"
    Udsendt: 1994
  3. "Art of Me"
    Udsendt: 1994
  4. "Travelogue"
    Udsendt: 1994
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Travelogue er debutalbummet fra den danske rockgruppe Kashmir, der udkom den 17. februar 1994 på Start.[1] Albummet fik en overvældende modtagelse af såvel musikanmelderne som af publikum. Bandet fulgte pladen op med en danmarksturné og nåede i 1994 at give mere end 60 koncerter. I 1995 modtog albummet guld for 25.000 solgte eksemplarer, og rundede i 1996 35.000 eksemplarer.[2][3] Albummet blev i juni 2010 certificeret dobbelt platin for 60.000 solgte eksemplarer.[4]

Travelogue er indspillet i Puk-studiet ved Randers i perioden december 1993 til januar 1994. Den er produceret af Poul Martin Bonde og mixet af Peter Iversen.

Kashmir beskrev genren som groove-core, hvilket ifølge bandet er en blanding af funk, syrerock, folk, metal, og hip hop.[5][2]

Anders Rou Jensen fra Politiken beskrev albummet som "kraftfuld, grov-swingende triorock, der overraskende nok aldrig lægger sig fast på den for genren traditionelle blues-påvirkning".[6] Peter Nørgaard fra Ekstra Bladet skrev i sin anmeldelse: "Som en moderne forvirret film, der skal ses otte gange, før den sætter sig fast. Kashmir blander så godt som samtlige musikalske stilarter. Metal, hip-hop, små-rap, halvjazz og masser af syre. At den dog tør i disse konservative tider. Godt gået, Kashmir."[7]

Lars B. Jørgensen fra Berlingske sammenlignede Kashmir med Led Zeppelin og Pearl Jam og skrev: "Det er ikke hverdagskost at blive budt på en debuterende dansk gruppe, der ligger så langt fremme på beatet i tidens mest brændende aktuelle udtryk, men som tilfører nuancer, humor og personlighed nok til, at de udenlandske forbilleder næsten ender med at få tørt på."[8]

# TitelTekstMusik Længde
1. "The Story of Jamie Fame Flame"  EistrupKasper Eistrup 3:23
2. "Art of Me"  Eistrup, Asger TechauEistrup 4:58
3. "Rose"  Eistrup, Mads TunebjergEistrup 5:03
4. "Leather Crane"  Eistrup, TunebjergEistrup 5:31
5. "Don't Look Back It's Probably Hypocondriac Jack Having a Heart Attack"  EistrupEistrup 3:37
6. "Youth"  EistrupEistrup, Tunebjerg 4:14
7. "Little Old Birdy Funky Thing"  Eistrup, Tunebjerg, TechauEistrup, Tunebjerg 4:51
8. "Yellow"  EistrupEistrup 3:42
9. "Christians Dive"  EistrupEistrup 4:08
10. "Vicious Passion"  Eistrup, Tunebjerg, TechauEistrup 4:16

Travelogue (EP)

[redigér | rediger kildetekst]

Seks sange fra albummet blev udgivet som en EP med titlen Travelogue på det internationale marked.

# Titel Længde
1. "The Story of Jamie Fame Flame"   3:23
2. "Art of Me"   4:48
3. "Rose"   5:01
4. "Leather Crane"   5:30
5. "Don't Look Back It's Probably Hypocondriac Jack Having a Heart Attack"   3:36
6. "Vicious Passion"   4:15
  1. ^ Kastrup, Mads (17. februar 1994). "De nye originaler". Berlingske.
  2. ^ a b "Kashmir kommer". Fynske Medier. 15. januar 2008. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 28. november 2015.
  3. ^ Jungersen, Steffen (18. maj 1996). "Mærkelige? OS?". BT.
  4. ^ Wigandt, Annette (17. august 2010). "Guld og platin i juni/juli". IFPI Danmark. Hentet 18. juli 2011.
  5. ^ "Kål Kashmir". Politiken. 24. februar 1994.
  6. ^ Jensen, Anders Rou (15. februar 1994). "Kraftfuld trio". Politiken.
  7. ^ Nørgaard, Peter (20. februar 1994). "Hørt af peter nørgaard". Ekstra Bladet.
  8. ^ Jørgensen, Lars B. (21. februar 1994). "Kashmir kan". Berlingske.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]