Spring til indhold

Cruzential

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cruzential
Studiealbum af Kashmir
IndspilletJanuar – marts 1996 i Track House og Sweet Silence Studios, København
Udgivet6. juni 1996
GenreRock
Længde52:51
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
UdgiverSony Music Rediger på Wikidata
ProducerRon Saint Germain
Kashmir-kronologi
← Forrige
Travelogue
(1994)
Cruzential
(1996)
Næste
The Good Life
(1999) →
Singler fra Cruzential
  1. "Bring Back Superman"
    Udsendt: 1996
  2. "Prawn's Blues"
    Udsendt: 1996
  3. "Gloom"
    Udsendt: 1997
  4. "Stand"
    Udsendt: 1997
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Cruzential er det andet studiealbum af det danske rockband Kashmir, der blev udgivet den 12. juni 1996.[1] Albummet er indspillet i Track House og Sweet Silence Studios i perioden januar til marts 1996. Cruzential blev genudgivet i 1997 i en udgave der normal benævnes Luxury Version. Denne udgave indeholder foruden numrene fra 1996-udgaven to nye numre ("Stand" og "Gloom"). Albummet blev i juni 2010 certificeret platin for 30.000 solgte eksemplarer.[2]

Albummet fulgte op på debutalbummet Travelogue (1994), der var en kommerciel succes og fik gode anmeldelser. Efter udgivelsen fik forsanger Kasper Eistrup en skriveblokade.[3] Teksterne på Cruzential viderefører universet fra debutalbummet, der kredser omkring karakterer og anekdoter, men også mere personlige tekster ifølge Eistrup: "Jeg har ikke før haft brug for at skrive så ærlige sange, måske fordi jeg ikke har haft de følelser".[3] Sange som "Vote 4 Dick Taid" og "Could We Kill Fred?" er ifølge Eistrup skrevet ud fra "en fascination af mennesker og nogle af de opfundne arketyper, vi finder interessante. Det kan handle om mange forskellige mennesker, nogle er måske folk, man har fået nok af, mens andre bare er ude i det lettere groteske og karikerede".[4] Om musikken har Eistrup udtalt: "Vi har bestræbt os på at gøre det mere skrabet, at undgå for mange krumspring og sjove vignetter, men lade sangene stå stærkere frem. [...] Vi har ikke lyst til at lave ensrettet, strømlinet musik, men vil gerne udvikle os, spille på trods af trio-formatet, hvilket også indebærer at komme omkring i stilarterne."[4]

Cruzential var produceret af Ron Saint Germain, der blev valgt blandt andre bud som Steve Lillywhite (U2) og Andy Wallace (Faith No More).[5] Wallace producerede senere Trespassers fra 2010.

Cruzential — Standard version
# TitelTekstMusik Længde
1. "Vote 4 Dick Taid"  EistrupKasper Eistrup 4:26
2. "Prawn's Blues"  EistrupEistrup 4:10
3. "Bring Back Superman"  EistrupEistrup 4:02
4. "Travelogue"  Eistrup, Mads TunebjergEistrup 3:46
5. "Could We Kill Fred?"  Eistrup, TunebjergEistrup 4:24
6. "Dring"  EistrupEistrup 5:00
7. "Star in My Movie"  Eistrup, TunebjergEistrup 3:36
8. "Beamed"  EistrupEistrup 4:15
9. "Lollypork Stomp"  EistrupEistrup 1:47
10. "Victoria"  EistrupEistrup 3:43
11. "Bag of Flash & Thyme"  EistrupEistrup 5:02
Cruzential — Genudgivelse (1997)
# TitelTekstMusik Længde
1. "Vote 4 Dick Taid"     4:26
2. "Stand"  Eistrup, Ron Saint GermainEistrup 4:38
3. "Prawn's Blues"     4:10
4. "Bring Back Superman"     4:02
5. "Travlogue"     3:46
6. "Could We Kill Fred?"     4:24
7. "Dring"     5:00
8. "Star in My Movie"     3:36
9. "Gloom"  EistrupEistrup 4:02
10. "Beamed"     4:15
11. "Lollypork Stomp"     1:47
12. "Victoria"     3:43
13. "Bag of Flash & Thyme"     5:02
  1. ^ Simmel, Rene (31. maj 1996). "Oprør i Kashmir". Ekstra Bladet.
  2. ^ Wigandt, Annette (17. august 2010). "Guld og platin i juni/juli". IFPI Danmark. Hentet 18. juli 2011.
  3. ^ a b Støvring, Mette (12. juni 1996). "MUSIK MED TEGNESERIE I". Aktuelt.
  4. ^ a b Jørgensen, Lars B. (12. maj 1996). "Band med attitude". Berlingske.
  5. ^ Jungersen, Steffen (18. maj 1996). "Mærkelige? OS?". BT.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]