Spring til indhold

Terrence Malick

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Terrence Malick
2011
Personlig information
FødtTerrence Frederick Malick Rediger på Wikidata
30. november 1943 (81 år)
Ottawa, Illinois, USA Rediger på Wikidata
BopælAustin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHarvard Universitet (til 1965),
AFI Conservatory (til 1969),
Harvard College,
St. Stephen's Episcopal School,
Magdalen College Rediger på Wikidata
Medlem afDirectors Guild of America,
Phi Beta Kappa,
American Academy of Arts and Sciences,
Writers Guild of America, West Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, journalist, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, oversætter, instruktør Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverMassachusetts Institute of Technology Rediger på Wikidata
ArbejdsstedAustin, USA, Hollywood Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRhodes Scholarship (1966),
Guldbjørnen (1999),
National Board of Review Award for bedste film,
Den Gyldne Palme (2011),
prix de la mise en scène du Festival de Cannes (1979) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Terrence Malick (30. november 1943) er en filminstruktør fra USA.

I sin lange karriere har Malick kun instrueret en kortfilm og ti spillefilm. Hans tidlige film Badlands og Himlen på jorden betegnes ofte som mesterværker.[1][2] Malick blev nomineret til en Oscar for både bedste filmatisering og bedste instruktør for filmen Den tynde røde linje. The Tree of Life vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes i 2011.

Hans film er fulde af gentagne billeder og billeder af naturlig skønhed. Ofte lader han sine karakterer være fortællerstemme og bruger musikken til at forstærke sine scener.

Selv om Malick har levet tilbagetrukket fra det offentlige liv, har hans venner, som fx skuespilleren Martin Sheen fortalt, at han er en varm og ydmyg mand, der foretrækker at arbejde uden mediedækning. Hans kontrakter sikrer, at ingen nyere fotografier af ham må offentliggøres, og at han ikke er forpligtet til at promovere sine film.

Terence Malick voksede op i Oklahoma og Texas og arbejdede på oliefelter som ung. Han var den ældste af tre brødre. Christopher, den mellemste af brødrene, var involveret i en voldsom bilulykke, der gav ham alvorlige brandskader og dræbte hans kone. Lawrence, den yngste broder, tog til Spanien for at studere. I 1968 begik han selvmord. Faderen Emil var oliegeolog af assyrisk afstamning fra malek-stammen[3] og stammede fra landsbyen Geogtapah i Urmi i Iran. Han arbejdede for Phillips Petroleum. Moderen Irene var af irsk afstamning og kom fra Chicago. Malick gik på St. Stephen's Episcopal School i Austin Texas, hvor han spillede amerikansk fodbold som linebacker. Han blev nomineret til årets footballspiller i Texas, men afslog nomineringen. Han studerede derefter filosofi hos Stanley Cavell på Harvard University og blev færdig i 1965, hvorefter han gik på Magdalen College i Oxford. Malick forlod universitetet uden en doktorgrad efter en uenighed med sin vejleder. Han flyttede tilbage til USA og underviste i filosofi på Massachusets Institute of Technology og skrev freelance artikler til Newsweek, The New Yorker og LIFE.

Malick giftede sig med Michele Morette i 1985, og de blev skilt i 1998. Siden 1998 har han været gift med Alexandra Wallace og bor nu i Austin i Texas.

  1. ^ "Roger Ebert Movie Reviews". Arkiveret fra originalen 30. september 2012. Hentet 14. januar 2022.
  2. ^ "Roger Ebert Movie Reviews". Arkiveret fra originalen 25. september 2007. Hentet 7. april 2007.
  3. ^ "Malek familiens stamtræ". Arkiveret fra originalen 13. juli 2011. Hentet 7. april 2007.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.