Simon Dennis
Simon Dennis | |
---|---|
Født | Simon John Dennis 24. august 1976 (48 år) Henley-on-Thames, Storbritannien |
Højde | 200 cm |
Vægt | 95 kg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | St Paul's School, Imperial College London, Claires Court Schools |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2000 - mændenes otter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Member of the Order of the British Empire |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Simon John Dennis (MBE) (født 24. august 1976 i Henley-on-Thames) er en engelsk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Dennis stammer fra Henley, center for britisk rosport, og han var i 1994 med til at vinde VM-bronze i otteren for juniorer.[1] I 1996 var han med til at vinde guld i firer uden styrmand ved U/23-VM, hvorpå han vendte tilbage til otteren som senior. Den britiske otter lå lige uden for medaljerækken op gennem 1990'erne, og Dennis tog en afstikker til toer uden styrmand i 1999, ligeledes uden at opnå VM-succes.[2]
Højdepunktet i karrieren kom ved OL 2000 i Sydney, hvor han var tilbage i otteren, hvis besætning ud over Dennis bestod af Andrew Lindsay, Ben Hunt-Davis, Louis Attrill, Luka Grubor, Kieran West, Fred Scarlett, Steve Trapmore og styrmand Rowley Douglas. I indledende heat blev briterne nummer to i deres heat efter Australien, men de kvalificerede sig til finalen efter sejr i opsamlingsheatet. I finalen lagde briterne sig i spidsen fra løbets begyndelse, og der blev de og sikrede sig guldet (den første britiske guldmedalje i disciplinen siden OL 1912) lidt under et sekund foran australierne, mens bronzen gik til Kroatien.[3]
Dennis tog endnu en sæson i otteren efter OL, og her blev det igen til en VM-placering uden for medaljeskamlen.[2]
Herefter tog han en pause fra roningen, men den endte i det lange løb med at være indstilling af den aktive karriere. Han er arbejder nu som biologilærer.[1]
OL-medaljer
[redigér | rediger kildetekst]- 2000: Guld i otter
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Simon Dennis, olympedia.org, hentet 12. juli 2023
- ^ a b Simon Dennis, worldrowing.com, hentet 12. juli 2023
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 10. juli 2021
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Simon Dennis' profil på Olympics.com (engelsk)
- Simon Dennis' profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Simon Dennis' profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Simon Dennis' profil på Olympedia (engelsk)
- Simon Dennis' profil på FISA (engelsk)