Karl-Heinz Danielowski
Karl-Heinz Danielowski | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 31. marts 1940 (84 år) ![]() Sülldorf, Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Styrmand ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1976 - mændenes otter, roning ved sommer-OL 1968 - mændenes otter, roning ved sommer-OL 1964 - mændenes toer med styrmand ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vaterländischer Verdienstorden in Silber ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Karl-Heinz Danielowski (født 31. marts 1940 i Sülldorf) er en tysk tidligere roer, olympisk guldvinder og dobbelt europamester.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Danielowski var styrmand og dirigerede båden med Peter Gorny og Günter Bergau til EM-titlen for DDR i toer med styrmand i 1964.[1] Samme år stillede denne trio op for det forenede Tyskland ved OL 1964 i Tokyo, hvor de dog måtte nøjes med at vinde B-finalen og dermed endte på en samlet syvendeplads.[2]
Senere gik han over i otteren og var i denne med til OL 1968 i Mexico City. Her gik det på samme måde som ved OL i 1964, at Danielowskis båd endte med at vinde B-finalen og blive samlet nummer syv.[2] I 1970 var han med i den østtyske firer med styrmand, der vandt VM-sølv.[3] I 1973 var han igen med i den østtyske otter, der dette år blev de sidste europamestre (mesterskabet blev ikke afholdt efter dette år).[4]
Karrierens højdepunkt indtraf ved OL 1976 i Montreal, hvor han stillede op i otteren sammen med Gottfried Döhn, Bernd Baumgart, Werner Klatt, Dieter Wendisch, Hans-Joachim Lück, Ulrich Karnatz, Roland Kostulski og Karl-Heinz Prudöhl. Den østtyske båd vandt deres indledende heat og satte her ny olympisk rekord, og i finalen var de klart hurtigst og vandt med mere end to et halvt sekund ned til Storbritannien, der fik sølv, mens New Zealand tog bronzemedaljerne. I alt deltog 11 lande i konkurrencen.[5]
Danielowski er uddannet finansøkonom.[2]
OL-medaljer
[redigér | rediger kildetekst]- 1976:
Guld i otter
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Zweier m. Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
- ^ a b c Karl-Heinz Danielowski, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
- ^ Rudern - Weltmeisterschaften, Vierer mit Steuermann - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
- ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Achter) (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Karl-Heinz Danielowskis profil på Olympics.com (engelsk)
- Karl-Heinz Danielowskis profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Karl-Heinz Danielowskis profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Karl-Heinz Danielowskis profil på Olympedia (engelsk)
- Karl-Heinz Danielowskis profil på FISA (engelsk)