Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig
Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig (norsk: Det norske landssvikoppgjøret) var et retsligt opgør med medlemmer af det nationalsocialistiske parti Nasjonal Samling (NS) og tyskernes medhjælpere i Norge efter 2. verdenskrig.
Retsopgøret i Norge adskiller sig fra andre lande ved sin store bredde og sine milde straffe. Eksilregeringen i London havde forberedt sagerne fra og med 1941, hvor de første provisoriske anordninger blev udarbejdet. I 1942 kom den centrale forordning om, at medlemskab af National Samling (NS) – hvor 60.000 nordmænd var medlemmer i krigens løb – i sig selv var strafbart. Endvidere blev al slags bistand til fjenden – økonomisk, moralsk, militær – defineret som strafbar, med det resultat at anklagemyndigheden gik i gang med efterforskning af omkring 100.000 personer efter krigen.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Over hele Europa var der i løbet af krigen blevet opbygget et had i dele af befolkningenrne mod nationalsocialisterne og deres medhjælpere. I de berørte lande blev de, som havde samarbejdet med tyskerne, retsforfulgt efter krigen.
I Tyskland arrangerede de allierede et særskilt tribunal, Nürnberg-processen, som skulle dømme tyske krigsforbrydere.
Et fællestræk ved retsopgørene i de forskellige lande var, at straffeudmålingerne i løbet af processen blev mildere efterhånden som krigen kom på afstand, og stemningen blev mildere. Retsopgøret i Norge blev imidlertid det mest omfattende i Vesteuropa. Det ses ud fra, hvor stor andel af befolkningen, som blev straffedømt og tabte borgerlige rettigheder. I Norge drejede det sig om hele 2 pct., mod Danmark 0,3 pct., Belgien 1,2 pct., Nederland 1 pct., Frankrig 0,25 pct. og Østrig 0,2 pct. [1]
Gennemførelse
[redigér | rediger kildetekst]De første forberedelser til et retsopgør blev foretaget af London-regeringen. Senere skete det meste på initiativ af hjemmefrontledelsen. Arrestationer af mistænkte begyndte 9. maj 1945 efter lister som hjemmefronten og de norske myndigheder havde sat op. I alt blev 28750 arresteret, og allerede i juli 1945 var 14000 fængslet, fordelt på 200 lejre. Den første dom blev afsagt 15. juli 1945.[2]
Retsgrundlag
[redigér | rediger kildetekst]- Landsforæderanordningen var udformet af regeringen i London i december 1944 og udgjorde det retskraftige grundlag til Stortinget i 1947 lavede en særskilt lov om landsforræderi. Ca. 92000 sager. Medlemskab i Nasjonal Samling efter 9. april 1940 blev regnet som landsforræderi.
- Erstatningsdirektoratet (1945–1952): NS-medlemmer skulle have kollektivt ansvar. Mere end 62000 sager for domstolene med bødeforlæg, krav om 300 millioner i inddragelse i alt, bøder ol. ledet af Jens Chr. Hauge. Nedlagt 1952.
- Krigsforbrydersager: Mod tyske krigsforbrydere.
- Dødsstraf: I fred afviklet i 1902, men efter den militære straffelov kunne dødsstraf idømmes og gennemføres i krig. I 1942 kom regeringen i London med to anordninger som udvidet adgangen til at bruge dødsstraf, blandt andet efter krigens slutning. Senere kom flere forordninger, som blandt andet tillod dødsstraf mod udenlandske krigsforbrydere. I juni 1945 gav Stortinget sin tilslutning mod seks stemmer.[3]
Kritik
[redigér | rediger kildetekst]Retsopgøret var omstridt i samtiden og er også kritiseret i eftertiden. Det gælder særlig spørgsmålet om kollektiv skyld. Mange mener, at retsopgøret blev for lemfældigt, og at for mange deriblandt økonomiske forbrydere slap for let.[4] At man fik bøder og blev stemplet som landsforræder for at være passivt medlem i NS har også vakt opsigt.[5] Dertil blev norske sygeplejersker, der havde arbejdet som Røde Kors-søstre, dømt for landsforræderi, deriblandt den kendte SV-politiker Hanna Kvanmo.[6]
Resultat
[redigér | rediger kildetekst]Resultatet i de sager, der blev efterforsket.[7]
| Landsforræderi | Krigsforbrydelser | |
|---|---|---|
| Dømt til døden | 30 | 15 |
| Dømt til frihedsstraf | 17.000 | 66 |
| Dømt til anden straf | 3.450 | 0 |
| Betinget frihedsstraf | 3.120 | 0 |
| Betinget straf af anden form | 25.180 | 0 |
| Frifundet ved endelig dom | 1.375 | 5 |
| Undladelse af anklage | 5.500 | 0 |
| Henlagt efter bevisets stilling | 37.150 | 261 |
| I alt | 92.805 | 342 |
- Borgerlige rettigheder – dom medførte også tab af borgerlige rettigheder, også stemmeretten, normalt for ti år. Alle NS-medlemmer blev frataget rettigheder fra sensommeren 1945 uanset om de var sigtet eller ej, det havde den sideeffekten at de ikke kunne stemme ved valget samme år. 6,5% af de stemmeberettigede, 2% af befolkningen.
- Erstatningssager – Tilsammen 62.000 sager ble behandlet, med krav fra domstolenes side om næsten 300 mio. norske kr. i bøder, inddragninger og erstatninger.
- Tyskerarbejdere – 100–200.000 nordmænd havde arbejdet hos tyskerne under krigen. Det blev ikke regnet som kriminelt, erstatningsdirektoratet havde flere sager til vurdering.
- Frontkæmpere (4.894) dømt for landssvigt, ikke for gerninger i tysk tjeneste.
- Passive og ubeskrevne NS-medlemmer slap stort set med påtale.
- Henrettelser – 25 nordmænd, 10 fra Rinnanbanden, 11 tyskere og en dansker. Den sidste dødsstraf i august 1948, de fire sidste af oprindelig 80 livstidsfanger blev benådet i oktober 1957.
- Amnesti 1948 – lov om løsladelse på prøve når halvdelen af straffen var afsonet, undtaget – økonomiske landssvigter, torturbødler og personer dømt til mere end otte års fængsel.
I tillæg til dette retsopgør var der et til dels kraftig, uformelt opgør som gik ud over det, som mange havde haft samkvem eller samarbejdet med tyskerne.
Personer henrettet i Norge efter krigen
[redigér | rediger kildetekst]Personer dømt for landsforræderi
[redigér | rediger kildetekst]- Olav Aspheim, statspolitimand, henrettet 9. marts 1948, Akershus fæstning, Oslo
- Per Fredrik Bergeen, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Hermann Eduard Franz Dragass, henrettet 10. juli 1948, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Einar Olav Christianen Dønnum, statspolitimand, henrettet 22. april 1947, Akershus fæstning, Oslo
- Hans Birger Egeberg, medlem ad Rinnanbanden, henrettet 4. oktober 1945, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Harald Grøtte, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Alfred Josef Gärtner, henrettet 8. august 1946, Sverresborg fæstning, Bergen
- Albert Viljam Hagelin, henrettet 25. maj 1946, Akershus fæstning, Oslo
- Olaus Salberg Peter Hamrun, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Harry Arnfinn Hofstad, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Reidar Haaland, statspolitimand, henrettet 17. august 1945, Akershus fæstning, Oslo
- Bjarne Konrad Jenshus, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Johny Alf Larsen, henrettet 29. maj 1947, Bremnes fort, Bodø
- Aksel Julius Mære, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Hans Jakob Skaar Pedersen, statspolitimand, henrettet 30. marts 1946, Sverresborg fæstning, Bergen
- Eilif Rye Pisani, henrettet 2. april 1947, Kvarven fort, Bergen
- Vidkun Quisling, henrettet 24. oktober 1945, Akershus fæstning, Oslo
- Kristian Johan Randal, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Henry Rinnan, leder af Rinnanbanden, henrettet 1. februar 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Max Emil Gustav Rook, henrettet 5. juni 1946, Sverresborg fæstning, Bergen
- Harry Aleksander Rønning, medlem af Rinnanbanden, henrettet 12. juli 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Ragnar Skancke, henrettet 28. august 1948, Akershus fæstning, Oslo, er samtidig den sidste nordmand, der er blevet henrettet i Norge.
- Arne Braa Saatvedt, statspolitimand, henrettet 20. oktober 1945, Akershus fæstning, Oslo
- Holger Tou, statspolitimand, henrettet 30. januar 1947, Sverresborg fæstning, Bergen
- Ole Wehus, statspolitimand, henrettet 10. marts 1947, Akershus fæstning, Oslo
Personer dømt for krigsforbrydelser
[redigér | rediger kildetekst]- Richard Wilhelm Hermann Bruns, henrettet 20. september 1947, Akershus fæstning, Oslo
- Siegfried Wolfgang Fehmer, henrettet 16. marts 1948, Akershus fæstning, Oslo
- Gerhard Friedrich Ernst Flesch, henrettet 28. februar 1948, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Nils Peter Bernhard Hjelmbjerg, (dansker) henrettet 8. august 1946, Sverresborg fæstning, Bergen
- Willi August Kesting, henrettet 8. august 1946, Sverresborg fæstning, Bergen
- Karl-Hans Hermann Klinge, henrettet 28. marts 1946, Akershus fæstning, Oslo
- Emil Hugo Friedrich Koeber, henrettet 22. marts 1947, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Julius Hans Christian Nielson, henrettet 10. juli 1948, Kristiansten fæstning, Trondheim
- Ludwig Runzheimer, henrettet 6. juli 1946, Sverresborg fæstning, Bergen
- Rudolf Theodor Adolf Schubert, henrettet 20. september 1947, Akershus fæstning, Oslo
- August Stuckmann, henrettet 28. marts 1947, Akershus fæstning, Oslo
- Otto Wilhelm Albert Suhr, henrettet 10. januar 1948, Akershus fæstning, Oslo
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Norge under 2. verdenskrig |
|---|
| Vigtige begivenheder |
| Personer |
|
|
| Organisationer |
|
|
|
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Asbjørn Jaklin: De dødsdømte (s. 305), forlaget Gyldendal, Oslo 2011, ISBN 978-82-05-41088-6
- ^ Aftenposten Kultur 15. juli 2009 side 11.
- ^ "forskning.no: Mer om bruk av dødsstraff i Rettsoppgjøret". Arkiveret fra originalen 26. december 2004. Hentet 23. oktober 2011.
- ^ skup.no/metoderapport: -Norsk Hydro i tett og aktivt samarbeid med Hitlers tyske rike
- ^ Tønsberg Blad – Juletrær, invektiver og mai 1945 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Hanna Kvanmo – utdypning (Norsk biografisk leksikon) – Store norske leksikon
- ^ Om landssvikoppgjøret. Innstilling fra Justisdepartementet til Stortinget, 1962
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Elster, Jon (2004): Oppgjøret med fortiden: internasjonalt perspektiv på overgangen til demokrati. Oslo: Pax (BIBSYS (Webside ikke længere tilgængelig))
- Dahl, Hans Fredrik og Sørensen, Øystein (2004): Et rettferdig oppgjør? : rettsoppgjøret i Norge etter 1945. Oslo: Pax (BIBSYS (Webside ikke længere tilgængelig))
- Nøkleby, Berit (2004): Krigsforbrytelser: brudd på krigens lov i Norge 1940-45. Oslo: Pax (BIBSYS (Webside ikke længere tilgængelig))
- Vaale, Lars-Erik (2004): Dommen til døden: dødsstraffen i Norge 1945-50. Oslo: Pax (BIBSYS (Webside ikke længere tilgængelig))
- Andenæs, Johs. (1979): Det vanskelige oppgjøret: rettsoppgjøret etter okkupasjonen. Oslo: Tanum-Norli (BIBSYS (Webside ikke længere tilgængelig))
- Om landssvikoppgjøret. Innstilling fra et utvalg nedsatt for å skaffe tilveie materiale til en innberetning fra Justisdepartementet til Stortinget – startet 1955 ferdig 1962
- Skodvin, Magne (1987): Norge i Krig, bind 8 – Frigjøring. Oslo Aschehoug ISBN 82-03-11423-7
- Ugelvik Larsen, Stein (1999): I krigens kjølvann. Oslo: Universitetsforlaget ISBN 82-00-12868-7
- Hagen, Ingerid (2009): Oppgjørets time: Om landsvikoppgjørets skyggeside. Oslo: Spartacus forlag ISBN 978-82-430-0502-0
Internettet
[redigér | rediger kildetekst]- Landssvikarkivet 1945 Arkiveret 18. august 2011 hos Wayback Machine – «Domsarkivet», dokumenterne fra alle sager, som blev behandlet under retsopgøret (norsk)
- Om rettsoppgjøret etter krigen i Levende Historie Arkiveret 4. maj 2006 hos Wayback Machine – Artikel af professor Hans Fredrik Dahl (norsk)
- Nrk.no: Bakgrunn: 60 år siden Quisling ble henrettet (norsk)
- Dagbladet-kronikk om rettsoppgjøret (norsk)
- Bergens Tidende: Her ble syv mann skutt (norsk)
- Landssvikoppgjøret med NS-prestene (norsk)
- Norsk krigsleksikon om retsopgøret (norsk)
- Oversigt over juridiske artikler om retsopgøret Arkiveret 27. august 2006 hos Wayback Machine (norsk)
- Å overkomme fortiden: Rettsoppgjøret etter 1945 Arkiveret 30. august 2006 hos Wayback Machine (norsk)
- Opgøret med frontkjemperne Arkiveret 20. juni 2006 hos Wayback Machine – Retsopgøret med de norske frontkjemperne. (norsk)
- Landssvikoppgjørets fengsler og fangeleirer (nedlastbart pdf-dokument) (norsk)
