Spring til indhold

Portal:Historie/Udvalgt artikel/2016

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Artikelarkiv for 2016

[rediger kildetekst]
Kort over Danmark, Norge og Sverige fra 1645, med latinsk tekst.

Danmark–Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem kongerigerne Danmark og Norge efter Kalmarunionens endelige sammenbrud i 1523 (Sverige erklærede sig uafhængigt), og fra 1536 (Norge formelt underlagt den danske krone), og indtil 1814 da Norge blev afstået til kongen af Sverige og forlod rigsfællesskabet. I samtiden anvendtes begrebet dog ikke, og staten blev som regel omtalt som "den danske krone" (kron zu Dennemarck) eller Tvillingrigerne.

Til den danske krone hørte også (dele af) provinserne Slesvig og Holsten, der var særskilte administrative enheder, samt de oprindelige norske skatland Grønland, Island, Færøerne og et antal oversøiske kolonibesiddelser. Opløsningen af unionen mellem de to lande 1814 fik ikke indvirkning på forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne, som derefter med Lauenborg dannede Helstaten indtil 1864, og de tidligere norske kolonier Færøerne, Island og Grønland blev efter opløsningen ved med at være danske.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Australske "angribende" soldater, iscenesat af Britisk hærfotograf Sgt Len Chetwyn. Fra 24. oktober, 1942.

Andet slag om el-Alamein var et afgørende vendepunkt i Ørkenkrigen under 2. verdenskrig. Slaget foregik ved El-Alamein i Egypten i perioden 23. oktober3. november 1942. Det Første slag om el-Alamein havde bremset aksemagternes fremrykning i juli 1942. Derefter overtog generalløjtnant Bernard Montgomery kommandoen over den britiske 8. arme fra general Claude Auchinleck i august 1942.

Sejren i slaget fik strømmen til at vende i Felttoget i Nordafrika. Det var slutningen på aksemagternes drømme om at besætte Egypten, kontrollere Suez-kanalen og få adgang til Mellemøstens oliefelter. Nederlaget ved el-Alamein markerede afslutningen på aksemagternes ekspansion i Afrika.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Palæstina i 1759.

Palæstina (arabisk: فلسطين Filastin, Falastin, Filisṭīn, græsk: Παλαιστίνη, Palaistinē latinske: Palaestina, hebraisk: פלשתינה Palestina) er en konventionel betegnelse, bl.a. for den geografiske region i det vestlige Asien mellem Middelhavet og Jordan-floden og forskellige tilstødende lande. Regionen er også kendt som delstaten Israel (hebraisk: ארץ - ישראל Eretz-Yisra'el), det Hellige Land og det sydlige Levant og har historisk været kendt under andre navne, herunder Kanaan/Fønikien, Syd Syrien og Outremer.

Grænserne i regionen har ændret sig gennem historien, og blev sidst defineret i moderne tid med den fransk-britiske grænseaftale (1920) og det Transjordanitiske notat af 16. september 1922. I dag omfatter regionen staten Israel og de palæstinensiske områder. Udtrykket Peleset (translitereret fra hieroglyffer som Prst) findes i talrige egyptiske dokumenter, der vedrører mennesker eller jord startende fra ca. 1150 fvt. under det tyvende dynasti i Egypten. Den første omtale menes at være i tekster til templet i Medinet Habu som registrerer et folk kaldet Peleset blandt Sea Peoples som invaderede Egypten i Ramses III regeringstid. Assyrerne kaldte den samme region Palashtu eller Pilistu, begyndende med Adad -nirari III i Nimrud Slab i c.800 f.Kr. og sluttende med kejser Sargon II's annaler omtrent et århundrede senere. Hverken de egyptiske eller assyriske kilder fastsatte klare regionale grænser for udtrykket.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Niels Ditlev Riegels. Sort/hvid reproduktion af Jens Juels maleri af Niels Ditlev Riegels fra 1790'erne.

Niels Ditlev Riegels oprindeligt Niels Ditlev Riegelsen (født 1755Søllestedgaard, død 24. august 1802) var en dansk historiker, samfundskritiker og spion.

Niels Ditlev Riegels blev født på Lolland i slægten Riegelsen, der var velhavende handelsmænd med rødder i Nakskov. Faderen Hans Riegelsen var en for handelstanden usædvanlig lærd mand, med en filologisk eksamen og rejser til Europas universiteter bag sig. Moderen var godsejerdatteren Bodil Birgitte Flindt. Familien flyttede i Riegels yngste år til Fyn, men i 1766 flyttede den igen tilbage til herregården Øllingsøegård på Lolland. Moderen døde året efter i 1767, og faderen døde i 1770. Riegels var forældreløs, men havde mange søskende; de to ældste brødre, Andreas Riegelsen og Jacob Riegelsen overtog gården, og børnene delte den store arv.

Faderen havde selv undervist sønnen og havde muligvis videreført sin lyst til studeringer til ham. Hans Riegelsen havde selv drømt om at opnå et professorembede og efterlod en del manuskripter om filologiske værker. Foruden lysten til lærdom har sønnen muligvis også arvet faderens skeptiske natur. I 1770 tog Riegels som den eneste af søskende til København for at studere ved universitetet.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Et af de vigtige enkeltresultater af ekspeditionen var kortlægningen af den nordøstlige del af Asien.

Den 2. Kamtjatka-ekspedition var en russisk forsknings- og opdagelsesrejse, som blev gennemført under ledelse af den danske marineofficer Vitus Bering mellem 1733 og 1743. Ekspeditionens deltagere udforskede Sibirien, kortlagde den russiske nordkyst og udforskede søvejene fra det østsibiriske Okhotsk til Nordamerika og Japan.

Blandt resultaterne af ekspeditionen, som blev gennemført under betragtelige strabadser, kan nævnes opdagelsen af Alaska, Aleuterne, Kommandørøerne og Beringøen, den præcise kortlægning af de nordlige og nordøstlige russiske kyster og Kurilerne, afkræftelsen af legenden om eksistensen af sagnomspundne lande i den nordlige del af Stillehavet og den etnografiske, historiske og naturvidenskabelige udforskning af Sibirien og Kamtjatka. Med det fejlslagne forsøg på at sejle rundt om den nordøstligste spids af Asien knustes det håb, som siden begyndelsen af det 16. århundrede havde levet om at udnytte Nordøstpassagen kommercielt.

Med over 3.000 direkte og indirekte deltagere var den 2. Kamtjatka-ekspedition en af de største ekspeditioner i historien. De samlede omkostninger, som blev betalt af den russiske stat, løb op i ubegribelige 1,5 mio. rubler, hvilket svarede til ca. en sjettedel af den russiske stats indkomst i 1724.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Det tyske bedagede slagskib Schleswig-Holstein beskyder Gdynia, 13. september 1939.

Felttoget i Polen i 1939, som den tyske generalstab gav kodenavnet Fall Weiss, udløste 2. verdenskrig og blev gennemført af Tyskland, Sovjetunionen samt en lille slovakisk styrke, der støttede Tyskland.

Invasionen af Polen blev starten på 2. verdenskrig i Europa, da Polens vestlige allierede Storbritannien, Australien og New Zealand erklærede krig mod Tyskland den 3. september 1939 og hurtigt efter af Frankrig, Sydafrika og Canada.

Invasionen begyndte den 1. september 1939 kl. 04.40 en uge efter undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og sluttede den 6. oktober 1939 da Tyskland og Sovjetunionen havde besat hele Polen. Storbritannien og Frankrig gav meget lidt direkte militær bistand (se Spøgelseskrigen).

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


En flåde af trierer. Billedet er skabt ved at manipulere med et foto af den rekonstruerede græske triere Olympias, bygget i 1987.

En trier var en skibstype fra antikken, og man bruger også betegnelsen trirem om den. Navnet triere kommer fra græsk τριήρης triērēs ("tre-stykkers"), mens trireme er fra latinsk triremis, ("tre årer"), og det betegner en type galej, hvor roerne var fordelt i tre niveauer. Trieren blev udviklet omkring år 550 f.v.t. og var i brug indtil Romerriget havde nedkæmpet alle modstandere i Middelhavet. Derefter var der ikke længere brug for trieren, og efter år 324 hører man ikke mere om den.

I det sjette århundrede f.v.t. var pentekonteren med to række årer det vigtigste krigsskib i Middelhavet. Man ved ikke hvornår disse skibe (også kendt som biremer) blev forsynet med en ekstra række årer, idet kilderne er få og modstridende. Clement af Alexandria skrev omkring 190, at skibene var udviklet af sidonerne (hvilket er generaliseret til fønikerne), men der er også en omtale af fire trierer bygget i Korinth før det sjette århundrede f.v.t.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Portræt af Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg.

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 162820. februar 1685) var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670. Hun var den ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt og gift med Frederik 3. Hun var en drivkraft i opgøret med adelen, ikke mindst Christian 4.s uægte døtre og deres ægtemænd, og menes at have spillet en væsentlig rolle ved indførelsen af enevælden.

Hun yndede at jage. Hun drev forsøgslandbrug ved Furesøen og stod bag væsentlige byggerier, således på Hirschholm og opførelsen af Sophie Amalienborg i København (som dog brændte få år efter hendes død). Vilkårene for bønderne på hendes livgedingFalster var hårde, og hun mildnede derfor gang på gang situationen fx ved at sælge brændselstræ til nedsat pris, ved at give dem fri gærdsel og ved at eftergive bønderne deres gæld.

Under svenskekrigene, som hun givetvis også havde medansvar for, udviste hun stort personligt mod ved at ride rundt og opmuntre forsvarerne, blandt andet under selve stormnatten den 11. februar 1659.


    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


En samtidig model af et ægyptisk kornkammer omtrent 1800 f.Kr. Eksemplet viser den grad af rigdom og organisering, som fulgte med agerbrugets indførelse i Nildalen.

Den økologiske historie er beretningen om de økologiske ændringer, der er sket i menneskehedens historie: Årsager, begivenhedsforløb og konsekvenser. En beretning om de økologiske ændringer, som indtraf før menneskene begyndte at sætte deres præg på deres miljøer, falder derimod ind under emnet Palæoøkologi, altså forhistorisk økologi.

Fra begyndelsen var menneskearten blot én blandt mange opportunistiske arter i det østafrikanske højland. På den tid var mennesket tilpasset sit miljø, hvor fødemuligheder og konkurrence med andre arter satte snævre grænser for befolkningstilvækst og udbredelse. Hvis man skal dømme efter tandsæt og fordøjelsessystem er vores art tilpasset en alsidig føde, der består af frugter, frø, rødder, smådyr og lidt større byttedyr (eller ådsler). Arten var altædende fra begyndelsen, men redskaber og ild gav muligheder for at jage større bytte, sådan at man kunne få mere af en kost, som var mere rig på protein og dyrisk fedtstof

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Hertugdømmet Holsten, 1815-1866.

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område beliggende mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Holsten har historisk set haft den særlige skæbne, at området til trods for sin overvejende tysksprogede befolkning gennem den altovervejende del af sin historie (fra middelalderen til 1864 og også indirekte derefter) har været påvirket af forbindelsen med Danmark. Med undtagelse af et tiårigt intermezzo under og umiddelbart efter Napoleonskrigene var Holsten altid formelt en del af en tysk statsdannelse eller statsforbund. Først af det løst opbyggede Tysk-Romerske Rige indtil dets opløsning i 1806, og derefter af Det Tyske Forbund fra 1816. Alligevel var det fortrinsvis skiftende danske kongers politik, samt de økonomiske forbindelser med kongeriget Danmark, der styrede udviklingen i Holsten, mens Holsten på sin side formentlig har øvet større indflydelse på Danmarks historie end noget andet område uden for kongeriget.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Besætningen på en M3 Lee kampvogn fra 1. pansrede division ved Souk el Arba, 23. november 1942, Tunesien.

Felttoget i Tunesien var en række slag i 2. Verdenskrig, som foregik i Tunesien under Felttoget i Nordafrika, mellem Aksemagterne og de allierede styrker. De allierede styrker bestod fortrinsvis af styrker fra det Britiske Imperium, USA og Frankrig. Indledningsvis havde aksestyrkerne fra Tyskland og Italien en vis fremgang, men de allieredes overvægt i mænd og materiel førte til aksestyrkernes fuldstændige nederlag. Tyske og italienske tropper på over 230.000 mand blev taget til fange, herunder hovedparten af Afrikakorpset.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Joseons våben.

Kongedømmet Joseon var et koreansk kongedømme som eksisterede mellem 18. juli 1392 og 8. oktober 1897, da det blev afløst af Kejserriget Korea (1897-1910).

Joseon blev grundlagt af Yi Seong-gye, kong Taejo på ruinerne af et andet koreansk kongedømme, Goryeo, da dette blev styrtet. Landet fik tidlig sit nye navn og hovedstaden flyttet til dagens Seoul. I nord tog kongedømmet kontrollen tilbage fra Jurchen og udvidede landets grænser til naturlige grænser som skabes af floderne Yalu og Tumen. Joseon er det sidste af de koreanske monarkier og det længst regerende konfucianske dynasti i verden. Joseon konsoliderede sin absolutte magt over Koreahalvøen, byggende på de konfucianske idealer og doktrinerne i det koreanske samfund, importerede og tilpassede kinesisk kultur og udviklede den klassiske koreanske kultur, handelen, videnskaben, litteraturen og teknologien.

Joseon-kongerne har sat tydelige mærker efter sig i dagens Korea; meget af nutidens etikette, kulturnormer, sociale stilling, sprog og dialekter kommer fra denne periode i Koreas historie. (Læs mere..)


rediger · historik · diskussion