Spring til indhold

Nord Stream-sabotagen 2022

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gaslækagerne i Østersøen 2022
Kort, der viser placeringen af Nord Stream 1 og Nord Stream 2 rørledningseksplosioner nær Bornholm. De to løber tæt på hinanden det meste af vejen, men afviger i nærheden af sabotagestederne.[1]
Dato26. september 2022
StedØstersøen, nær Bornholm, Danmark
Koordinater
TypeGaslækage som følge af eksplosioner
ÅrsagSabotage
SkaderBåde A- og B-rør af NS1 ødelagt. A-rør på NS2 ødelagt, men B-rør ubeskadet.
Lokalisering af lækagerne 26. september 2022 på Nord Stream 1 og 2.
Nord Stream 1 og 2 (baskisk kort)

Den 26. september 2022 blev et læk af gas fra rørledningen Nord Stream 2 opdaget i Østersøen sydøst for Bornholm.[4] Flere timer senere blev yderligere to læk i rørledningen Nord Stream 1 opdaget nordøst for øen.[5] Begge gasrørledninger forbinder Rusland og Tyskland. Den svenske Kustbevakningen opdagede 27. september 2022 en fjerde lækage, den anden i Nord Stream 2.[6] Det var det største angreb på europæisk infrastruktur siden Anden Verdenskrig.[7][8][9][10]

Lækagerne blev lokaliseret i internationalt farvand, som ikke er en del af nogen nations territorialfarvand, men indenfor Sveriges og Danmarks eksklusive økonomiske zoner.[11] Nord Streams operatør Nord Stream AG udtalte, at det var "hidtil uset" at rørledningerne på én og samme dag havde fået sådanne skader.[12]

Lækagerne opstod et halvt år efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022, og én dag efter, at Polen og Norge åbnede den alternative rørledning Baltic Pipe, der løber gennem Danmark, og hændelserne blev hurtigt tolket ind i dette forløb.[13] Statsminister Mette Frederiksen udtalte at lækagerne måtte være forårsaget af bevidste handlinger og ikke uheld, og præciserede, at der var registreret eksplosioner.[14] Sveriges statsminister Magdalena Andersson sagde, at det formentlig var sabotage,[15], hvilket også blev udtrykt af repræsentanter fra den Europæiske Union og NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg.[16][17] Tidligere havde flere kommentatorer antydet, at omstændighederne omkring lækagen så ud til at være mistænkelige, og at det muligvis havde været en sabotagehandling.[18][19][20][21]

Den ukrainske præsidentielle rådgiver Mykhailo Podolyak tolkede hændelserne som "et terrorangreb planlagt af Rusland og en aggressionshandling mod EU",[22] mens den tidligere polske forsvarsminister Radosław Sikorski hævdede, at USA saboterede rørledningerne og takkede dem for at gøre det.[23]

Gasrørledningernes status før hændelserne

[redigér | rediger kildetekst]

Ingen af gasrørledningerne var åbne på tidspunktet for hændelserne. Nord Stream 2 var færdigbygget, men 22. februar 2022 havde den tyske kansler Olaf Scholz meddelt, at Tyskland i forlængelse af Putins beslutning om at anerkende selvstændighed for de to selverklærede republikker Lugansk og Donetsk i det østlige Ukraine ikke kunne godkende rørledningen, og den åbnede som følge heraf aldrig.[24][25] På tidspunktet for lækagerne var Nord Stream 2 ikke desto mindre fyldt med 300 mio. kubikmeter gas.[26] Nordstream 1 havde været åben siden 2011, men i juni 2022 reducerede Gazprom uden varsel gasleverancerne gennem Nord Stream 1 til først 60% og derefter til 40% af normal kapacitet. Pga. planlagt vedligehold blev der lukket helt ned fra 11. – 21. juli.[27] Da gasrørledningen åbnede igen var det med ca. 20% af maksimal kapacitet.[28] Gazprom lukkede endnu en gang gasrørledningen 30. august 2022 for igen angiveligt at udføre vedligeholdelsesarbejder, der skulle være afsluttet natten mellem 2. og 3. september, men meddelte efterfølgende, at ledningen ikke kunne genåbnes på ubestemt tid pga. tekniske problemer.[29][30]

Hændelser

[redigér | rediger kildetekst]

GEUS udtalte, at en seismograf på Bornholm viste to store udslag den 26. september 2022: Den første kl. 02:03 centraleuropæisk sommertid havde en styrke på 2,3 på Richter-skalaen og den anden kl. 19:03 havde en styrke på 2,1.[31] Lignende data blev leveret af en seismograf på Stevns og af flere seismografer i Tyskland, Sverige (så langt væk som stationen i Kalix), Finland og Norge. Data viste, at rystelserne var sket i nærheden af de steder, hvor lækagerne senere blev opdaget.[31][32] Omkring samme tid blev tryktab registreret i Tyskland.[33][34]

Efter Tysklands indledende rapport om tryktab i Nord Stream 2 blev en gaslækage fra rørledningen opdaget af en dansk F-16 sydøst for Dueodde, Bornholm.[35][36] Under henvisning til fare for skibsfarten lukkede Søfartsstyrelsen havet for alle fartøjer i en zone på 5 sømil (9,3 km) omkring lækagestedet, og rådede fly til at holde sig mindst 1.000 m over det.[36][37] Røret, som ikke var i drift, var blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas som forberedelse til dets første leverancer.[38] Flere timer senere efter Tyskland havde rapporteret om tryktab i Nord Stream 1 opdagede de svenske myndigheder en anden og tredje gaslækage i rørledningerne.[32][39] Selvom ingen af rørledningerne har leveret forsyninger til Europa, er begge stadig fyldt med gas.[40] Hver ledning i rørledningen består af omkring 100.000 24-tons betonbelagte stålrør lagt på havbunden. Rørledningerne har ifølge Nord Stream en konstant indvendig diameter på 1,153 meter. Sektioner ligger i en dybde på omkring 80-110 meter.[33]

Den største af lækagerne pr. 27. september 2022 skabte turbulens på vandoverfladen på cirka 1 kilometer i diameter, mens den mindste dannede en cirkel på omkring 200 meter i diameter.[35]

Årsag

[redigér | rediger kildetekst]
Det russiske specialfartøj SS-750 med dets mini-ubåd som et dansk patruljefartøj observerede nær Nord Stream ledningerne 4 dage før deres sprængning.

På et pressemøde sent den 27. september 2022 sagde statsminister Mette Frederiksen, at lækagerne var forårsaget af bevidst handling, ikke uheld, og præciserede, at der var registreret eksplosioner.[14] Kort efter sagde Sveriges statsminister Magdalena Andersson, at det sandsynligvis var sabotage og nævnte også detonationerne.[15] GEUS sagde, at de rystelser, der var blevet opdaget, var ulig dem, der registreres under jordskælv, men lignede dem, der registreres under eksplosioner.[41] Den svenske public service tv-station SVT rapporterede, at målestationer i både Sverige og Danmark registrerede kraftige undervandseksplosioner nær Nord Stream-rørledningerne. Björn Lund, lektor i seismologi ved The Swedish National Seismic Network (SNSN) sagde "der er ingen tvivl om, at der var tale om eksplosioner".[32] Repræsentanter fra den Europæiske Union gav sabotage skylden, og det samme gjorde NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg og Polens premierminister Mateusz Morawiecki.[16][17][42]

Ruslands regering sagde, at det ikke udelukkede sabotage som årsag til skaden på Nord Stream-rørledningerne.[43] Dmitry Peskov, en talsmand for regeringen, sagde: "Vi kan ikke udelukke nogen mulighed lige nu. Åbenlyst er der en form for ødelæggelse af røret. Før resultaterne af undersøgelsen er det umuligt at udelukke nogen mulighed."[22][44]

Lækagerne er ved at blive undersøgt for om de kan være forårsaget af målrettede angreb fra ubåds- eller rydningsdykkere.[45] Den 18. november oplyste svenske myndigheder, at der ved en forundersøgelse var fundet spor af sprængstoffer på dele af rørene, og konkluderede, at lækagerne skyldtes "grov sabotage".[46]

Den 8. marts 2023 bekræftede den tyske forbundsanklagemyndighed, at et skib er mistænkt for at have transporteret sprængstoffer til angrebet. Den blev søgt fra den 18. til den 20. januar.[47]

Den 28. april 2023 berettede Dagbladet Information efter aktindsigt, at Forsvarskommandoen havde bekræftet at det russiske specialfartøj SS-750 (en), som medfører mini-ubåden AS-26, var blevet observeret nær Nord Stream rørledningerne 4 dage før de sprængtes. Forsvarskommandoen bekræftede videre, at patruljefartøjet P524 Nymfen den 21. september sejlede fra Rødbyhavn og at dets besætning dagen efter i området nær rørledningerne tog 26 fotografier af SS-750 samt yderligere 86 fotografier af andre russiske fartøjer.[48]

Spekulationer om (ansvarlige for) hændelserne

[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske og danske statsminister har begge været uvillige til at spekulere i, hvem der var ansvarlig for hændelserne.[49] En forsker fra Forsvarsakademiet udtalte, at Rusland ville være den, der ville nyde godt af flere forstyrrelser på det europæiske gasmarked.[50]

Ukrainske præsidentiel rådgiver Mykhailo Podolyak sagde, at det var "et terrorangreb planlagt af Rusland og en aggressionshandling mod EU".[22]

Asia Times rapporterede, at de baltiske lande, Finland, Ukraine og USA potentielt ville drage fordel af at beskadige rørledningerne.[51] Det polske europaparlamentsmedlem og tidligere forsvarsminister Radosław Sikorski hævdede, at USA saboterede rørledningerne og takkede dem for at gøre det.[23]

Bavaria C50
En 15m lang Bavaria C50 yacht,[52] identisk med Andromeda

I Marts 2023 rapporterede flere medier, der citerede anonyme amerikanske efterretningskilder, at en pro-Ukraine gruppe (muligvis bestående af ukrainere og/eller russere) måske udførte angrebet uden regeringstilladelse.[53][54] Det skulle i så fald være sket ved hjælp af en 50-fods sejlbåd Andromeda.[55]

Ifølge Orlogskaptajn Johannes Riber[56] er det risikabelt og højst usandsynligt at man kan transportere nok mængder sprængstof til 80 meter dybde gentagne gange fra en yacht. Det er langt mere sandsynligt at der fx er placeret søminer fra en ubåd.[57]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Große Schäden an Gasleitungen: Nord-Stream-Röhren wohl für immer zerstört – Bundespolizei verstärkt Meeresschutz" (tysk). Der Tagesspiegel. 28. september 2022. Arkiveret fra originalen 28. september 2022. Hentet 28. september 2022.
  2. ^ "Denmark. The Baltic Sea. Bornholm SE. Gas leakage. Danger to navigation. Prohibited area established" (PDF). Søfartsstyrelsen. 2022-09-26. Arkiveret (PDF) fra originalen 2022-10-03. Hentet 2022-10-05. A gas leakage has been observed in pos. 54° 52.60'N – 015° 24.60'E.
  3. ^ a b c "Denmark. The Baltic Sea. Bornholm NE. Gas leakages. Danger to navigation. Prohibited areas established" (PDF). Søfartsstyrelsen. 2022-09-29. Arkiveret (PDF) fra originalen 2022-09-30. Hentet 2022-10-05. Gas leakages have been observed in pos. 55° 33,40'N – 015° 47,30'E, pos. 55° 32,10'N – 015° 41,90'E and pos. 55° 32,450'N 015° 46,470'E.
  4. ^ Læk på Nord Stream 2 rørledning i Østersøen. Energistyrelsen, 26. september 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  5. ^ "Now, Nord Stream 1 gas pipeline hit by two leaks in Baltic Sea". WION (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  6. ^ Österman , H. (2022) Fjärde läcka hittad – och seismolog utreder ny möjlig detonation. Aftonbladet, 29. september 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  7. ^ "Nord Stream Probe Hampered by Resistance From Poland". The Wall Street Journal. ... den største sabotagehandling på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig {{cite web}}: Tjek |archive-url= (hjælp)
  8. ^ "Eine CIA für die EU: Wird der Fall Nord Stream endgültig zur Verschlusssache?". Berliner Zeitung. Arkiveret fra originalen 2024-11-17. Det største angreb på europæisk infrastruktur siden Anden Verdenskrig var undermineringen af gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.
  9. ^ "Germany zeroes in on Ukrainian suspect in Nord Stream pipeline explosions". Politico.
  10. ^ "The Nord Stream sabotage: conspiracy theories, suspicions and silence". El País.
  11. ^ "Nord Stream-selskab: Skader er uden fortilfælde". Berlingske. 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  12. ^ "Poland, Denmark fear 'sabotage' over Russian gas pipeline leaks". www.aljazeera.com.
  13. ^ "Blasts precede Baltic pipeline leaks, sabotage seen likely". ABC News (engelsk). 28. september 2022. Hentet 28. september 2022.
  14. ^ a b "Mette Frederiksen: Myndigheder vurderer, at lækager var bevidst sabotage". DR Nyheder. 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  15. ^ a b "Regeringen om gasläckagen: "Troligen fråga om ett sabotage"". SVT. 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  16. ^ a b "Nord Stream leaks: Sabotage to blame, says EU". BBC. 28. september 2022. Hentet 28. september 2022.
  17. ^ a b "NATO calls Nord Stream leaks acts of sabotage". Reuters. 28. september 2022. Hentet 28. september 2022.
  18. ^ "Danish PM says hard to believe Nord Stream gas leaks a coincidence". 27. september 2022 – via www.reuters.com.
  19. ^ "Fears of sabotage as gas leaks into Baltic from Nord Stream 1 and 2 pipelines". the Guardian (engelsk). 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  20. ^ "Nord Stream: Mystery leaks in Russia gas pipelines spark warnings". BBC News (britisk engelsk). 27. september 2022. Hentet 2022-09-27.
  21. ^ Liboreiro, Jorge (27. september 2022). "Sabotage fears after gas leaks identified on Nord Stream pipelines". euronews (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  22. ^ a b c "Nord Stream: Ukraine accuses Russia of pipeline terror attack". BBC News (britisk engelsk). 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  23. ^ a b Shellenberger, Michael. "U.S. Blew Up Russian Gas Pipelines Nord Stream 1 & 2, Says Former Polish Defense Minister". Forbes (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  24. ^ Bundeskanzler Scholz kündigt Stopp von Ostsee-Pipeline Nord Stream 2 an. Die Welt, 22. februar 2022. Hentet 4. oktober 2022.>
  25. ^ Secher, M. (2022) Tyskland bremser godkendelse af Nord Stream 2. TV 2, 22. februar 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  26. ^ Hare, H.P. (2022) Læk på begge Nord Stream-ledninger: Her er, hvad vi ved. Jyllandsposten, 27. september 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  27. ^ Nord Stream 1 genåbner som planlagt – men vi skal stadig spare på energien. Energistyrelsen, 21. juli 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  28. ^ Ritzau (2022) Gazprom halverer gasleverancer til Europa via Nord Stream 1. Berlingske, 25. juli 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  29. ^ Nord Stream 1 genåbner ikke som planlagt: Forsyningssikkerheden er fortsat under pres. Energistyrelsen, 3. september 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  30. ^ Ritzau (2022) Gazprom: Genoptagelse af Nord Stream 1 afhænger af Siemens. Berlingske, 6. september 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  31. ^ a b "GEUS har registreret rystelser i Østersøen". GEUS. 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  32. ^ a b c Persson, Ida (27. september 2022). "Seismolog: Två explosioner intill Nord Stream". SVT. Hentet 27. september 2022.
  33. ^ a b Chestney, Nina; Chestney, Nina (27. september 2022). "Q+A What is known so far about the Nord Stream gas pipeline leaks". Reuters (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  34. ^ "Scandinavian seismic stations register explosions near pipelines, raising fears of sabotage". PBS. 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  35. ^ a b "Gaslækage i Østersøen". Forsvaret. Hentet 27. september 2022.
  36. ^ a b "Læk på Nord Stream 2 rørledning i Østersøen". Energistyrelsen. 2022-09-26. Hentet 27. september 2022.
  37. ^ Sweden, Radio (27. september 2022). "Nord Stream pipelines hit by gas leaks". Sveriges Radio (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  38. ^ Gosden, Emily (27. september 2022). "Nord Stream 2: Gas leaks into Baltic Sea after reports of explosions". The Times. Hentet 27. september 2022.
  39. ^ Ringstrom, Anna; Jacobsen, Stine (27. september 2022). "Sweden issues warning of two gas leaks on Nord Stream 1 pipeline". Reuters (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  40. ^ Welle (www.dw.com), Deutsche. "Mysterious leaks hit Nord Stream pipelines linking Russia and Germany | DW | 27. september 2022". DW.COM (britisk engelsk). Hentet 27. september 2022.
  41. ^ "Dansk ekspert: Eksplosion målt ved Bornholm svarer til en større bombe fra Anden Verdenskrig". DR. 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  42. ^ Ringstrom, Anna; Jacobsen, Stine (27. september 2022). "Gas leaks in Russian pipelines to Europe stoke sabotage fears". Reuters (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  43. ^ Reuters (27. september 2022). "Kremlin: sabotage cannot be ruled out as reason for Nord Stream damage". Reuters (engelsk). Hentet 27. september 2022.
  44. ^ "Huge Nord Stream pipeline leaks could be sabotage, says Danish PM". POLITICO (amerikansk engelsk). 26. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  45. ^ "„Alles spricht gegen einen Zufall": Nord-Stream-Pipelines könnten durch Anschläge beschädigt worden sein". Der Tagesspiegel Online (tysk). ISSN 1865-2263. Hentet 27. september 2022.
  46. ^ Styrishave, Nicolai (18. november 2022). "Svenske efterforskere finder rester af sprængstof og bekræfter sabotage på Nord Stream". DR. Hentet 18. november 2022.
  47. ^ Sabotage an Nord-Stream-Pipelines: Bundesanwaltschaft bestätigt wesentlichen Teil der ARD-Recherchen | tagesschau.de
  48. ^ Elkjær, Bo; Gjerding, Sebastian (2023-04-28). "Forsvaret bekræfter: Rusland havde specialfartøj nær Nord Streams sprængningspunkt". information.dk. Hentet 2023-09-02.
  49. ^ "Sabotage of gas pipelines a wake-up call for Europe, warn officials". Financial Times. 28. september 2022. Hentet 28. september 2022.
  50. ^ "Nord Stream pipeline leaks: What happened, what's the impact?". www.aljazeera.com (engelsk). Hentet 28. september 2022.
  51. ^ Bryen, Stephen; Bryen, Shoshana (28. september 2022). "Who gains most from Nord Stream sabotage?". Asia Times (amerikansk engelsk). Hentet 28. september 2022.
  52. ^ "BAVARIA C50 Highlights". bavariayachts.com (engelsk). Hentet 6. november 2024.
  53. ^ Entous, Adam; Barnes, Julian; Goldman, Adam (7. marts 2023). "Intelligence Suggests Pro-Ukrainian Group Sabotaged Pipelines, U.S. Officials Say". New York Times (engelsk). U.S. officials said there was much they did not know about the perpetrators and their affiliations. The review of newly collected intelligence suggests they were opponents of President Vladimir V. Putin of Russia, but does not specify the members of the group, or who directed or paid for the operation. [...] Officials who have reviewed the intelligence said they believed the saboteurs were most likely Ukrainian or Russian nationals, or some combination of the two. U.S. officials said no American or British nationals were involved.
  54. ^ Stark, Holger (7. marts 2023). "Nord Stream investigations: Traces lead to Ukraine". Der Zeit (tysk). The German investigative authorities have apparently made a breakthrough in solving the attack on the Nord Stream 1 and 2 pipelines. After joint research by the ARD capital studio, the ARD political magazine Kontraste, SWR and ZEIT, it was possible to largely reconstruct how and when the explosive attack was prepared in the course of the investigation. Accordingly, traces lead in the direction of Ukraine. However, investigators have not yet found any evidence as to who ordered the destruction.
  55. ^ Harris, Shane; Mekhennet, Souad; Morris, Loveday; Birnbaum, Michael; Brady, Kate (3. april 2023). "Investigators skeptical of yacht's role in Nord Stream bombing" [Efterforskere skeptiske over yachts rolle i Nord Stream-sabotagen]. washingtonpost.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 3. april 2023. Hentet 5. november 2024.
  56. ^ research.fak.dk: Johannes Riber, backup
  57. ^ 10. mar 2023, Orlogskaptajn: Højest usandsynligt at sejlbåd er brugt til Nord Stream-sprængning. Danske eksperter rejser tvivl om nye tyske oplysninger, der udpeger seks personer i en 15 meter lang sejlbåd som ansvarlige Citat: "...Han [Johannes Riber] peger på, at det i dag kun er søminer, der kan foretage så kraftige sprængninger...Enorme stykker af Nord Stream 1-rørledningen er fundet op til 200 meter væk fra deres oprindelige placering...Det store tryk i røret kan have påvirket eksplosionen gevaldigt, og den effekt er kendt som lynlåseffekten...Han fortæller, at han kun en gang har været med til at flytte en sprængladning på en dybde af 60 meter. »Den eneste måde, det er muligt, er at sætte balloner på, som man puster op. Så kan man få ladningen til at svæve og trække eller skubbe den på plads. Det er vildt svært og farligt pga dybden...Johannes Riber udpeger i stedet en ubåd, som det mest sandsynlige fartøj brugt til at placere sprængladningen...»Teorien om, at to dykkere ville være i stand til udføre en præcis placering af flere hundrede kilo sprængstof på 80 meters dybde fra en yacht, er højst usandsynlig,« skriver han...", backup
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nord_Stream-sabotagen_2022&oldid=11925231"