Kiachta-traktaten
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Kiachta-traktaten (russisk: Кяхтинский договор; kinesisk: 布連斯奇條約/恰克圖條約; pinyin: Bùliánsīqí/Qiàkètú tiáoyuē) var en traktat, som blev indgået i 1727 mellem Det russiske kejserrige under zar Peter den store og Kinas Qing-keiserdømme under Yongzheng-kejseren. Den blev indgået på grænsehandelsstationen Kiachta.
Aftalen regulerede grænsehandelen syd for Bajkalsøen, og fastlagde grænseforløbet mellem Rusland og Kina i et område, hvor det endnu ikke var reguleret.
Artikler
[redigér | rediger kildetekst]Traktaten havde 11 artikler, hvoraf de centrale drejede sig om handelsforhold og diplomatisk immunitet.
- Artiklerne I og XI: Om evig fred og samarbejde mellem de to nationer, og om sprog og organisering af resten af dokumentet.
- Artikel II: Om udveksling af rømmede.
- Artikel III, sammen med VII: Om den nye grænsedragning, som alene lod territorier langs floden Irtysj udefinerede. Dette område skulle i henhold til traktaten behandles senere af ambassadører og efter yderligere korrespondance mellem de to nationers hovedstæder.
- Artikel VI: Om handelsforbindelser. Ved denne traktat og andre opnåede Rusland gunstigere handelsrelationer med Kina end de fleste andre europæiske stater havde; europæerne drev søhandel og kun via Kanton.
- Artikel V: Om oprettelsen af en russisk-ortodoks religiøs institution i Peking.
- Artikel VI, sammen med IX: Om modalitetene for det diplomatiske samkvem mellem de to nationer, som begge havde komplekst bureaukrati og protokol.
- Artikel VIII, sammen med X: Om procedurer for løsning af fremtidige uoverensstemmelser.
Den 18. oktober 1768 blev der undertegnet en konvention, som modificerede artikel X ved, at eventuelle straffesanktioner blev tydeliggjort. Dette skyldtes Qing-dynastiets erobring af Dzungarkhanatet, som førte til at en del oprørere krydsede grænsen. Dette og andre problemer førte til, at kineserne begrænsede handelen i 1762 og suspenderede den i 1765.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Mark Mancall: Russia and China: Their Diplomatic Relations to 1728. Harvard East Asian series, 0073-0491 ; 61. Cambridge, Mass., 1971, ISBN 0-674-78115-5
- Peter Perdue: China marches West: The Qing conquest of Central Eurasia. Belknap Press of Harvard University Press, Cambridge, MA, 2005
- Julianna Peresvetova: Sino-Soviet Amur Conflict, The Inventory of Conflict & Environment case studies. American University, Washington DC, januar 1998.
- Michael Weiers: Die Verträge zwischen Russland und China, 1689-1881 : Faksimile der 1889 in Sankt Petersburg erschienenen Sammlung mit den Vertragstexten in russischer, lateinischer und französischer sowie chinesischer, mandschurischer und mongolischer Sprache. Bonn: Wehling, 1979. ISBN 3-88437-000-6
- Eric Widmer: The Russian Ecclesiastical Mission in Peking During the Eighteenth Century. East Asian Research Center, Cambridge, MA, 1976