Jin-dynastiet (265-420)
Jin dynastiet 晉朝 | |
|---|---|
| Kejserrige | |
| 265–420 | |
 Jin dynastiet (gult) ved samlingen af Kina i 280 | |
| Hovedstad | Luoyang (265–311) Chang'an (312–316) Jiankang (317–420) |
| Sprog | Oldkinesisk |
| Religion | Buddhisme, Daoisme, Konfucianisme, Kinesisk folketro |
| Regeringsform | Monarki |
| Kejser | |
• 265–290 (første) | Wu af Jin |
• 419–420 (sidste) | Gong af Jin |
| Historisk periode | Antikken |
• Etableret | 265 |
• Kina samles under Jin dynastiet | 280 |
• Styret flytter syd for Huai He og det Østlige Jin opstår | 317 |
• Ophørt | 420 |
| Befolkning | |
• Anslået 290 | 22.620.000 |
| Valuta | Kinesisk mønt |
|
Denne side indeholder kinesiske skrifttegn. Uden den rigtige font-understøttelse vil teksten vises som spørgsmålstegn eller bokse i browseren. (engelsk) Font-understøttelse af kinesisk |
For alternative betydninger, se Jin-dynastiet. (Se også artikler, som begynder med Jin-dynastiet)
Jin-dynastiet (forenklet kinesisk: 晋朝; traditionelt kinesisk: 晉朝; pinyin: Jìn Cháo) var et dynasti i Kinas historie, i perioden fra 265 til 420. Dynastiets historie er opdelt i to epoker, hvoraf den første er historien om Det vestlige Jin-dynasti (西晉, 265–316) and den anden omfatter Det østlige Jin-dynasti (東晉, 317–420). Det vestlige Jin blev grundlagt af Sima Yan (Kejser Wu), med hovedstad i Luoyang, og det østlige af Sima Rui (kejser Yuan) med hovedstad i Jiankang (det nuværende Nanjing). De to epoker under ét omtales også af historikerne som Liang Jin (兩晉; "To Jin") eller Sima Jin (司馬晉) (efter klannavnet Sima). Dette gøres for at skelne mellem dette Jin-dynasti og andre dynastier, som skrives med samme kinesiske tegn, for eksempel "Det senere Jin-dynasti" (後晉; pinyin: Hòu Jìn) fra 936 - 947 e. Kr.
Grundlæggelse
[redigér | rediger kildetekst]Sima-klanen var oprindeligt underlagt Wei-dynastiet, og klanens magt voksede i denne periode. Kina var på den tid delt i tre riger: Wei, Shu og Wu. Wei-riget var på papiret det stærkeste af de tre, men i realiteten havde kejseren kun nominel magt. Den egentlige magt lå hos aristokratiet, i form af klaner, der ejede store landområder og rådede over borganlæg og private hære. Det var også klanerne fra Wei-riget, der stod i spidsen for erobringen af Shu-riget i 263. Sima-klanen var den vigtigste af dem, og i 265 tvang de kejser Yuán Di til at abdicere. Dermed ophørte Wei-dynastiet og klanlederen Sima Yan tog selv kejsertitlen under navnet Wu og grundlagde Jin-dynastiet.[1]
Det vestlige Jin
[redigér | rediger kildetekst]Det nye dynasti var helt anderledes slagkraftigt end det gamle, og dets første store projekt var erobringen af Wu-riget, der blandt andet omfattede store landområder syd for Yangtze-floden. Dette område havde oprindeligt været beboet af ikke-kinesiske stammer, men kom under stærk kinesisk påvirkning, og den blev intensiveret, da kejser Wu erobrede Wu-riget i 280 og dermed kom til at regere over hele Kina. Da kejser Wu døde i 290, blev han efterfulgt af sin søn, kejser Hu. Riget blev med det samme kastet ud i borgerkrig, og den nordlige del af landet blev udsat for invasioner fra omkringboende nomadestammer, og den gamle hovedstad Luoyang gik tabt i 311. Regeringen flyttede derpå til Chang'an, men den blev ligeledes erobret af de invaderende stammer i 316. De ledende klaner fra området flygtede sydpå og bosatte sig i Wu-rigets gamle hovedstad Janye (ved det nuværende Nanjing), som blev omdøbt til Jiankang. Det oprindelige Jin-rige gik dermed under i 316, og det nordlige Kina blev splittet i det, der omtales som "de 16 kongedømmer".[2]
Det østlige Jin
[redigér | rediger kildetekst]Fra 317 var Jin-riget baseret i Jiankang, og endnu et medlem af Sima-klanen blev udråbt til kejser, under navnet Yuan. Hans rige omtales som det østlige Jin, men omfattede i realiteten hele det sydlige Kina. På trods af det store landområde var kejserriget svagt, idet de ledende klaner rivaliserede voldsomt og ikke tillod nogen form for centraliseret styre. Efter endnu en runde borgerkrige afsatte generalen Liu Yu den sidste Jin-kejser, Gong, i 420, og dermed ophørte Jin-dynastiet.[3]
Jin keramik
[redigér | rediger kildetekst]
Jin-dynastiet er kendt for sit porcelæn, der både omtales som Yue og som celadon, fordi det ofte har grønlige nuancer. Keramikken har ofte motiver med dyr eller buddhistiske symboler.[4]
Eksempler på Yue keramik kan også ses på den permanente udstilling på Musée Guimet i Paris.
-
Pixiu (eller Bixie), et løveagtigt fabeldyr, fra Det vestlige Jin. -
Skål med buddhistiske figurer, fra Det vestlige Jin. -
Celadon kande, fra Det østlige Jin. -
Krukke med brune pletter, fra Det østlige Jin.
Liste over kejsere
[redigér | rediger kildetekst]| Posthumt navn | Familienavn og fornavn | Regeringstid | Æra-navne og tidsrum |
|---|---|---|---|
| Kinesisk skik: "Jin" + posthumt navn + "di" | |||
| Vestlige Jin dynasti 265–316 | |||
| Wu Di | Sima Yan | 266–290 |
|
| Hui Di | Sima Zhong | 290–307 |
|
| intet | Sima Lun | 301 |
|
| Huai Di | Sima Chi | 307–311 |
|
| Min Di | Sima Ye | 313–316 |
|
| Østlige Jin dynasti 317–420 | |||
| Yuan Di | Sima Rui | 317–323 |
|
| Ming Di | Sima Shao | 323–325 |
|
| Cheng Di | Sima Yan | 325–342 |
|
| Kang Di | Sima Yue | 342–344 |
|
| Mu Di | Sima Dan | 344–361 |
|
| Ai Di | Sima Pi | 361–365 |
|
| Fei Di | Sima Yi | 365–372 |
|
| Jianwen Di | Sima Yu | 372 |
|
| Xiaowu Di | Sima Yao | 372–396 |
|
| An Di | Sima Dezong | 396–419 |
|
| Gong Di | Sima Dewen | 419–420 |
|
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Kenneth Pletcher (red.), The History of China. Britannica Educational Publishing, 2011. ISBN 978-1-61530-181-2
- Jacques Gernet, Le monde chinois. Paris: Armand Colin, 1990.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Chinese History, the Jin Dynasty 晉 (engelsk)
- Largest Jin Dynasty Tomb Discovered in NW China (engelsk)
- Early Imperial China: A Working Collection of Resources Arkiveret 20. marts 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
- History of China: A good catalogue of info Arkiveret 22. april 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
| Foregående: Tre Kongedømmer |
Kinesiske dynastier 265–420 |
Efterfølgende: Sydlige og nordlige dynastier |
