Spring til indhold

Johann Tobias Beck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johann Tobias Beck
Personlig information
Født22. februar 1804 Rediger på Wikidata
Balingen, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død28. december 1878 (74 år) Rediger på Wikidata
Tübingen, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, universitetsunderviser, præst Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverEberhard Karls Universität Tübingen, Basels Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedTübingen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Tobias Beck (født 22. februar 1804 i Balingen, død 28. december 1878 i Tübingen) var en tysk teolog.

Liv og gerning

[redigér | rediger kildetekst]
Gravsted på Stadtfriedhof Tübingen.

Han studerede i Tübingen og virkede efterfølgende som præst flere steder i sit hjemland Württemberg. I 1836 virkede han som professor i Basel, men i 1843 kom han atter til Tübingen.[1] Hans egentlige fag var dogmatik og etik, men han var ligeledes kyndig i eksegese og pastoralteologi.[2] Beck repræsenterede en streng og realistisk teologisk skole, kaldet den württembergske skole, som stod i modsætning til den samtidige kritisk-spekulative skole repræsenteret ved Ferdinand Christian Baur.[2]

Hvad angår doktrinær videnskab, fastslog Beck, at der ikke var sådan noget som "spekulativ viden", men kun "troende viden", som han kaldte gnosis. Alt, hvad der ikke er bibelsk givet (og troet som sådan), kvalificerer ikke som ægte kendskab til Gud. Det behøver hverken menneskelig filosofi eller kirkesyntese for at være sandheden, selvom åndelig (pneumatisk) eksegese havde sin plads i kraft af Helligåndens arbejde. På den måde skal det videnskabelige teologiske system således reproducere det egentlige livssystem i den bibelske doktrin, for hvilken Guds sammenhængende aktivitet er central."[3]

Beck introducerede Søren Kierkegaard til studenterne i Tübingen, hvilket medførte, at Kierkegaard efterfølgende fik en betydelig indflydelse på det württembergske kirkeliv.[2] Omvendt spillede det i samtiden stærkt voksende missionsarbejde en ubetydelig rolle for Beck.[2] Beck påvirkede flere ledende repræsentanter både i den finske[4] og i den svenske kirke.[2]

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]
  • Einleitung in das System der christlichen Lehre (1838, andra upplagan 1870)
  • Die christliche Lehrwissenschaft nach den biblischen Urkunden (1841)
  • Umriss der biblischen Seelenlehre (1871)
  • Christliche Reden (6 band, 1834-1870)
  • Leitfaden der christlichen Glaubenslehre (1869)
  • Christliche Liebeslehre (1872)
  • Erklärung der zwei Briefe Pauli an Timotheus (1879)
  • Pastorallehren nach Matthäus und der Apostelgeschichte (1880)
  • Vorlesungen über christliche Ethik (3 band, 1882-83)
  • Erklärung der Offenbarung Johannes 1-12 (1883)
  • Erklärung des Briefs an die Römer (1884)
  • Erklärung der Briefe Petri (1896)
  1. ^ The Encyclopedia Americana (1920)/Beck, Johann Tobias
  2. ^ a b c d e Moltesen, s. 802
  3. ^ Claude Welch, Protestant Thought in the Nineteenth Century, New Haven: Yale University Press, 1972, bd. 1, s. 197.
  4. ^ Sentzke
  • Helmut Burkhardt: Johann Tobias Beck und die Mission. In: Theologische Beiträge, 36. Jg., Nr. 6, 2005, S. 294–314.
  • Claudia Hake: Die Bedeutung der Theologie Johann Tobias Becks für die Entwicklung der Theologie Karl Barths. Lang, Frankfurt am Main u. a. 1999, ISBN 3-631-35054-6
  • Beck, Johann Tobias i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af L. Moltesen
  • Bernhard Riggenbach: Johann Tobias Becks. Ein Schriftgelehrter zum Himmelreich gelehrt. C. Detloff’s Buchhandlung, Basel 1888.
  • Geert Sentzke: Die Theologie Johann Tobias Becks und ihr Einfluss in Finnland. Akateeminen Kirjakauppa. Band 1 (1949) und Band 2 (1957).
  • Hanns-Martin Wolf: Becks christliche Reden: die Auffassung evangelischer Predigt bei Johann Tobias Beck. (= Arbeiten zur Theologie: Reihe 2, 11) Calwer Verlag, Stuttgart 1967. Zugl.: Marburg, Univ., Diss., 1964.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.