Spring til indhold

Georg Mathias Fuchs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georg Mathias Fuchs
Født9. oktober 1719 Rediger på Wikidata
Regensburg, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Dåbsdato9. oktober 1719 Rediger på Wikidata
Død5. april 1797 (77 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Georg Mathias Fuchs (døbt 9. oktober 1719 i Regensburg5. april 1797 i København) var en tysk maler virksom i Danmark.

Fuchs var søn af kustode ved Dreieinigkeitskirche i Regensburg Georg Gottlieb Fuchs og Anna Susanne NN og blev uddannet i seks år som historie- og dekorationsmaler hos den kendte Jacopo Amigoni i Venedig 1739-1747 og kom 1753 via Wien til Danmark og medvirkede året efter ved udsmykningen af interiørerne på Fredensborg Slot. Fra 1754 gik han på Kunstakademiet, hvor han vandt den lille sølvmedalje 1755. Året efter deltog han forgæves i guldmedaljekonkurrencen.

Han blev tegnelærer for landkadetterne 1768 og for søkadetterne 1769 efter en overenskomst med Vitus Morvad, som beholdt halvdelen af lønnen (200 Rdl.). Denne stilling havde han indtil sin død. 1776 søgte han om og fik bevilget dansk indfødsret. I 1780 søgte han om et professorat ved akademiet, men fik det ikke.

Fuchs var uddannet historiemaler, men beskæftigede sig mest med portræt- og dekorationsmaleri. Han var præget af italiensk, især ventiansk, malerkunst og var den sidste repræsentant for denne skole i Danmark, kendetegnet ved en lys kolorit og sødmefulde motiver. Således med rødder i rokokoen gled han gradvist over i den klassicistiske mode senere i århundredet. Som portrætmaler var han ikke en succes, men som dekorationsmaler og som producent af dørstykker var han den bedste i samtiden uden egentlige konkurrenter på feltet. Derfor blev Fuchs gentagne gange anvendt af arkitekter, bl.a. Georg Erdman Rosenberg, når bygninger skulle indrettes. Derfor virker det uretfærdigt, at akademiet i 1780 nægtede ham titel og rang som professor med den begrundelse, at denne titel var forbeholdt kunstnere "af første merité". Som lærer for Søetaten efterlod han sig det bedste ry. Fuchs arbejdede også med genremotiver, hvilket bl.a. dokumenteres af værker, der forekom på grev Otto Thotts dødsboauktion 1787. I auktionskataloget 1798 over Fuchs' efterladte billeder forekommer en række figurarbejder og genrestykker, hvis skæbne ikke kendes.

Fuchs blev gift april 1756 med Birgitte Louise Berg (døbt 23. august 1733 i København – 29. november 1802 sst.), datter af værtshusholder Christian Berg og Hedevig Pedersdatter. Han er begravet på Sankt Nikolaj Kirkegård i København (nedlagt).

Historiemalerier

[redigér | rediger kildetekst]
Georg Mathias Fuchs' Die Enthaltsamkeit des Scipio (1770).
  • 3 dørstykker med mytologiske motiver i kongens audiensgemak, Fredensborg Slot (betalt 1754-55, 2 heraf er kopier efter Jacopo Amigoni)
  • 2 dørstykker med putti i dronningens audiensgemak, Fredensborg Slot (betalt 1754-55, efter François Boucher)
  • 2 bibelske historiestykker til Moltkes PalæAmalienborg (1755, kendes kun arkivalsk)
  • Et allegorisk historiestykke (1755, kendes kun arkivalsk)
  • 4 dørstykker med allegorier over årstiderne til Fredensborg Slot (betalt af kongen 1755 og 1757)
  • Allegori over Kunstakademiets stiftelse med Frederik V's portræt
  • Syndfloden (1756, upræmieret konkurrencestykke til guldmedaljen, kendes kun arkivalsk)
  • Allegorier over Musikken og Maleriet (1757, kendes kun arkivalsk)
  • Christian VII som kunstens og videnskabens beskytter (1770 eller 1776, Statens Museum for Kunst)
  • Malerier over spejlene i riddersalen i Schimmelmanns Palæ, Bredgade 28, København (1775, alle brændt 1992)
  • 7 dørstykker med allegorier over kunstnerne og portrætter af arveprins Frederik og arveprinsesse Sophie Frederikke til Jægerspris Slot (1775-76)
  • Allegori over Indfødsretten (1777, kendes kun arkivalsk)
  • 2 søbatalje-stykker (1778, kendes kun arkivalsk)
  • 2 kaminstykker, Glæden og Sorgen, samt nogle dørstykker til Juelsberg (1779)
  • 11 dørstykker til Holsteinborg, 3 til spisestuen og 2 med putti til kaffestuen (ca. 1780, 9 bevaret)
  • Interiørdekoration for arkitekt Georg Erdman Rosenberg i Schimmelmanns Palæ (brændt 1992), Jægerspris Slot, Juelsberg og Holsteinborg
  • Den bodfærdige Magdalene (tidl. Johan Hansens samling)
  • Pasteller, bl.a. 30 til Otto Thott med mytologiske, bibelske og lign. motiver (forsvundet)
Sophie Louise Charlotte Baden
  • Otto Thotts aukion 24. april 1787
  • G.M. Fuchs' dødsboauktion 28. marts 1798
  • F.J. Meier, Fredensborg, 1880.
  • Bolle Willum Luxdorphs Dagbøger, 1925.
  • Frederik Weilbach, Fredensborg, 1928.
  • Personalhistorisk Tidsskrift, 9. række VI, 1933, s. 138.
  • Christian Elling, Rokokoens Portrætmaleri i Danmark, 1935, s. 35.
  • Christian Elling, Klassicisme i Fyen, 1939, s. 18.
  • Christian Elling i: Kulturminder, 1940-41, s. 151ff.
  • Louis Bobé og Leo Swane i: Kunstmuseets Aarsskrift 1941, s. 135-40.
  • J. Sthyr, Dansk Grafik, 1943.
  • Frederiksborg Museums Katalog, 1943.
  • Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.
  • Christian Elling, Amalien­borg-Interiører, 1945.
  • Bredo L. Grandjean i: Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, 1946, s. 186.
  • Dyveke Helsted, Dronning Juliane Marie og Fredensborg Slot, 1948.
  • Jan Steenberg, Fredensborg Slot, 1969, s. 128.
  • Tove Clemmensen, Møbler af N.H. Jardin, C.F. Harsdorff og J.C. Lillie, 1973.
  • Torben Holck Colding, Jægerspris, 1978, s. 21ff.
  • Thorkild Kjærgaard i: Carlsbergfondet, årsskrift 1990, s. 124-35.
  • Kirsten Nannestad, smst., s. 136-40.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]