Berdalstil
Berdalstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra slutningen af germansk jernalder i 8. århundrede og den tidlige vikingetid i første halvdel af 9. århundrede. Den var omtrent samtidig med Broastilen, men var primært udbredt i Vestskandinavien. Dog er der også fundet genstande med udsmykninger i denne stil i Birka i Østsverige. Stilen er opkaldt efter et norsk fundsted af et depot med skålformede dragtspænder. Sandsynligvis har det været Ribe, der var hovedproduktionsområde for den type dragtspænder. [1]
Berdal er især kendetegnet af langstrakte eller buttede dyrefigurer med trekantede poter. Billeder er i modsætning til senere stilperioder udført med en vis naturalisme.[1]
Berdalstil er en af tidlig vikingetids stilarter. Almindeligvis deles vikingetidens i: Broa- (tidl. Oseberg), Berdal-, Borre-, Jelling-, Mammen-, Ringerike- og Urnesstil.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Skibsted Klæsøe (2002) s. 11
- ^ Iben Skibsted Klæsøe; How they came to be Viking-period style groups from Broa to Urnes
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Klæsøe, Iben Skibsted (2002); Den tidlige vikingetids kunst. i Bertelsen (red.); Vikingetidens kunst; en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca. 800 – 1250. Kongernes Jelling 2002 ISBN 87-989042-0-5
