Spring til indhold

Kinesisk (sproggruppe)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
Denne side indeholder kinesiske skrifttegn.
Uden den rigtige font-understøttelse vil teksten vises som spørgsmålstegn eller bokse i browseren.
(engelsk) Font-understøttelse af kinesisk
For alternative betydninger, se Kinesisk. (Se også artikler, som begynder med Kinesisk)

Kinesisk er en sproggruppe i den sino-tibetanske sprogfamilie, hvor mandarin er det sprog eller den dialekt der har flest sprogbrugere. Andre store kinesiske sprog:Gan, Wu, min, hokkien, hakka, xiang (sprog), kantonesisk.

Korrekt rækkefølge og stregretning ved skrivning af kinesiske tegn følger bestemte regler.

Skriftsproget kan følges 3500 år tilbage. Det blev oprindeligt brugt til spådomskunst og administration ved hoffet under Shāng-dynastiet. Skrifttegnene var oprindelig billeder (piktogrammer) af naturfænomener, men senere under Zhōu-dynastiet begyndte man at bruge dem fonetisk ved at ideogrammer som rimede blev lånt for at skabe tegn for abstrakte fænomener. Fra da af blev de fleste nye tegn skabt ved at sammensætte en del som kategoriklassificerede tegnet, "en radikal", med et tegn som gav et hint om udtalen, "et fonetikum". Omkring 90 % af alle kinesiske skrifttegn er rent abstrakte sammensætninger af radikal-element og fonetikum. Derfor er det en udbredt myte at tro, at kinesiske tegn er forvanskede billeder af fænomener i virkeligheden. (Selv om under 10 % af tegnene oprindeligt har været billeder. Som for eksempel 口 kǒu, mund; 人 rén, menneske; 女 , kvinde)

Under Qín-dynastiet i 210-tallet f.Kr. blev tegnene standardiseret. Tegnene fik da navn efter det næste dynasti, Hàn-dynastiet og hedder i dag Hanzi-tegn ("Hàn-folkets skrifttegn"). Dette skriftsprog holdt sig nogenlunde stabilt i form af Klassisk kinesisk frem til en reform i slutningen af 1950'erne, da antallet af strøg blev reduceret efter model fra vanlige håndskriftformer. Praktisk talt alt som udgives i Fastlands-Kina er skrevet med disse forenklede skrifttegn, mens Taiwan (og til en vis grad Singapore, Hongkong og de eksilkinesiske miljøer) har holdt fast på de traditionelle skrifttegn. Hànzi-tegn er også udgangspunkt for det japanske skriftsprog Kanji.

En udbredt misforståelse er, at et skrifttegn altid står for et ord. Et skrifttegn står altid for én stavelse, ikke nødvendigvis for et ord. De fleste ord har to stavelser, nogle kun én og enkelte tre eller fire.

Oversigt over de største sproggrupper

Kort over de forskellige kinesiske hovedsprogs udbredelse inden for Folkerepublikken Kina.
Navn Hanyu Pinyin Trad. Simp. Antal Noter
Mandarin Běifānghuà
Guānhuà
北方話
官話
北方话
官话
c. 850 millioner inkluderer standard mandarin
Wu Wúyǔ 吳語 吴语 c. 90 millioner inkluderer shanghainesisk
Kantonesisk (Yue) Yuèyǔ
Guǎngdōnghuà
粵語
廣東話
粤语
广东话
c. 80 millioner inkluderer standard kantonesisk
Min kinesisk Mǐnyǔ 閩語 闽语 c. 50 millioner inkluderer taiwanesisk
Xiang Xiāngyǔ
Húnánhuà
湘語
湖南話
湘语
湖南话
c. 35 millioner
Hakka Kèjiāhuà
Kèhuà
客家話
客話
客家话
客话
c. 35 millioner
Gan Gànyǔ
Jiāngxīhuà
贛語
江西話
赣语
江西话
c. 20 millioner
Fú-zhōu-huà 福洲话 Ukendt


Spire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.