I flere år har jeg drømt om en driverhus, talt og talt om det til min mand og endelig i år blev det virkeligt.
Pga at vinteren var så lang i år stod det først færdigt sidst i maj, der var længe blevet arbejdet på det. Først havde manden min flyttet en hel "kælkebakke" for det var selvfølgelig lige der driverhuset skulle stå. Dernæst havde der gået en entreprenør i flere dage og kørt grus på, tromlet, lagt flise osv. Endelig stod driverhuset der.
Efteråret kom og der blev lavet om i driverhuset.
Først en gang.
Efterårsdekoration blev lavet til driverhuset og jeg begyndte at glæde mig til at pynte til jul i driverhuset.
Så i mandags da stormen kom - ja der røg så alle drømmene, drømmene om at sidde i driverhuset i januar og februar med hjemmesyet patchworktæppe, varm kakao og bare få lidt lys mens jeg ventede på forår, håbet om ikke at blive så trist fordi jeg havde driverhuset og fordi jeg der ville kunne få lidt mere lys.
Da jeg kom hjem fra arbejde var dørene blæst ud og lå itu på fliserne og de næste par timer gik mere og mere i stykker og driverhuset lå mere og mere ned.
Og tirsdag morgen.
Vi måtte igang med at redde hvad redde kunnes inden regnen ødelagde mere.
Nu står det så "tomt" tilbage.
Håber det ikke regner i weekenden så vi kan rydde helt op, glasskår væk og driverhuset pilles ned og køres væk. Bliver kun endnu mere ked af at se på det som det står der, og de to små hunde kan ikke løbe i haven af fare for at de skære poterne.
Mit hjerte er knust, mange tåre grædt - ja jeg ved godt det er en død ting, og at mange andre ting havde været meget værre, men det hjælper mig ikke lige nu. Mit lille drømmehus på 11,5 m2 er væk, alle drømmene og mange timer derude og vinteren uden tristhed er også væk.
Håber alle Jer derude i blogland er kommet meget bedre over stormen.
