Viser opslag med etiketten Malaysia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Malaysia. Vis alle opslag

fredag den 2. november 2012

Lidt farve....



... og lunhed til halsen "a la oldemor", 
fik jeg hæklet til mig selv i går.
Dejlig afslappende hækling, hvor hjernen kan slås fra 
og Bondeknolden nydes;)
Sådan et tørklæde man har på indenfor, 
som ikke fylder, men alligevel luner.
I først omgang blev det lidt for kort, 
men jeg synes at jeg "reddede" det ved at forlænge enderne.
Farverne, ja, de er valgt ud fra de rester Alpaca, 
jeg i forvejen havde liggende på hylderne,
 tilført lidt spicy acryl i form af neongarn indkøbt i Malaysia.

God weekend:))

tirsdag den 23. oktober 2012

Hov jeg har helt glemt....


... at vise jer de håndarbejdsbøger, 
jeg købte i Kuala Lumpur/Malaysia.
Hækle- og broderi bøger indkøbt
i Kinokuniya, som havde så mange skønne
håndarbejdsbøger, som jeg aldrig har set før, og jeg,
ja jeg havde kun 15 min til at bestemme mig, 
for vi skulle nå et fly hjem:)
 

onsdag den 17. oktober 2012

H&M i Kuala Lumpur...



... besøgte Selma og jeg selvfølgelig også.
 Det er det samme tøj, 
som man finder på bøjlerne herhjemme.
Billigere, neeej... ikke rigtig,
... men vi havde tiden til at kigge os om:))

lørdag den 13. oktober 2012

Mine nye løbesko....


... indkøbt i Kuala Lumpur/Malaysia,
var ude og løbe her til morgen, trods regnvejr.
Yes!!... det føles godt:))

onsdag den 10. oktober 2012

Malaysia, Kuala Lumpur, billedspam del 5


Kuala Lumpur er hektisk, eksotisk og fyldt med kontraster. 
Kæmpe indkøbscentre, 
og små faldefærdige gadekøkkener side om side.
En heftig trafik, mange mennesker og masser af indtryk.
Udsigten på billedet er fra vore badeværelse på hotellet:))

















fredag den 5. oktober 2012

Malaysia, indkøb, billedspam del 4


Ved siden af vores hotel i Kota Bahru, lå en dejlig butik med håndarbejdsartikler.
Perler, Pailletter, bånd, garn, prismer, sytråd og meget meget mere.
Skønne ting til billige penge.
Pakker med fint og smalt skråbånd i satin eller bomuld kostede 1,20 kr for en pk med 3 meter i en bredde på 12 mm.
De 3 ruller med bånd kostede 2,40 kr pr rulle.
Garnet kan jeg ikke huske prisen på, men billigt.
1 pk pallietter kostede 5,80 kr, skulle vist alligevel have købt lidt mere af det hele, hmmm...,
men er glad for det jeg har købt, som jeg egentlig ikke ved, hvad jeg skal bruge til, og som lige nu får en plads på lageret:)






torsdag den 4. oktober 2012

Malaysia, Nationalpark Tamara Negara, billedspam del 3


 I skal selvfølgelig ikke snydes fra billederne fra vores 2 overnatninger i Nationalparken Tamara Negara.
Her finder man verdens ældste urskov. 
Man kan komme dertil både kørende eller sejlende.
I urskoven kan man gå nogle mindre afmærkede tur på 1-2 timer, 
tage på dagsudflugter eller leje en guide og være væk i flere dage eller en uges tid. 
Jo længere ind i skoven jo flere muligheder for at møde vilde dyr.
Vi valgte at gå 2 ture.
1. dag brugte vi 3 timer på en flot troppetur med 2 udsigtspunkter.
Vi var gennemblødte af sved da vi nåde toppen. Trinene på den afmærkede sti, var pillet af og var under renovation, så vi kravlede over høje trærødder, trak os op via lianer.
Behøver jeg at fortælle at Folke var i sit es;)
Han elskede den tur, udfordringen, og nærmest dansede hen over de kuperede skovbund.
 2. dag gik vi på den populære canopy walk, hængebroer, i toppen af træerne oppe i en højde af mellem 35-50 meter.
Ja, jeg rystede da vi med 5 meters afstand gik på den snævre bro og var jublende lykkelig da alle var nede igen. Super flot udsigt har jeg hørt, turde dårligt kigge rundt, var mere fokuseret på at jeg satte fødderne rigtigt;)





Folke spiser som befolkningen gør mest, med højre hånd. Sovsen blandes med risene og kødet pilles i mindre bider. Ønsker man bestik, får man en gaffel og en spiseske, knive bruges ikke













onsdag den 3. oktober 2012

Malaysia, Kota Bahru, billedspam del 2

Drømme-forretning som tilfældigvis lå lige ved siden af hotellet. Behøver jeg at fortælle, at jeg var der et par timer;)) Palietter og perler i massevis, bånd og bændler, lynlåse og garn, mums, .... ville ønske at jeg havde haft en større rygsæk. Hvad jeg købte viser jeg jer her en af dagene:))

 Stemningsbilleder fra byen Kota Bahru, 
som ligger aller nordligst i Malaysia, 
tæt ved grænsen til Thailand.




Frugt- og grøntmarked, hvor der på 1. sal var små boder som solgte lækkert helt frisk og crispy mad for ingen penge:))





mandag den 1. oktober 2012

Malaysia, Perhentian Island, billedspam del 1



Vi har haft en fantastisk rejse til Malaysia, 
og for mig et gensyn med Bountyøerne Perhentian Island,
 som ligger Malaysias østkyst ikke langt fra grænsen til Thailand. 
Vi havde hjemmefra besluttet os for at besøge den største af øerne, 
 for at slappe af og ikke mindst for at snorkle.
Vandet er, som I kan se krystal klart, 
og vi tog på 2 halvdagsture med lille båd omkring øerne.
 Her oplevede vi de smukkeste koraler i fantastiske farver og former, fisk i de vildeste farvekombinationer. 
Vi svømmede hen over hajer, skildpadder og rokker. 
Det var bare smukt, smukt, smukt.







Vi bestilte billigt mad fra fastlandet, som rengøringskonen havde med til os om morgenen.
Tun og ris i karrysovs, små bananer og vandmelon.




Skyggen til venstre for Selma, er en havskildpadde som ligger nede på bunden.


Mens vi en aften ventede på maden, spillede Folke fodbold med en kokosnød:)

Det var lidt billeder fra de første 4 dage, så mangler I at se billederne fra regnskoven,
og Kuala Lumpur;)