I går fik jeg et dejlig telefonopkald; jeg er nemlig blevet optaget på læreruddannelsen! Jeg har længe drømt om at blive lærer, men har først for nyligt fundet ud af hvordan vi kunne få økonomien til at gå op på su. Jeg ringede så til seminariet i mandags og fik at vide at de havde nogle ledige pladser, og at hvis jeg skyndte mig at søge, så kunne jeg måske nå at blive optaget. Og i går formiddag kl. 10.15 ringede de og sagde "selvfølgelig skal du optages"! Så jeg er bare mega glad!
Men det betyder også at jeg nu får drøn-travlt, idet jeg skal have et studiejob ved siden af studiet og mit job som mor og det betyder at vi skal leve på "vandgrød" de næste 4 år og at der skal skæres ned på alle udgifterne. Men det er bare noget jeg virkelig brænder for og nu skal det altså bare være nu!
Så hvis der er nogen der ved hvor der gror et pengetræ, så sig til :-)
Jeg har studiestart om små 2 uger, så det bliver noget af en omvæltning! Jeg kunne slet ikke falde i søvn i går, for min hjerne kører på højtryk.
På tirsdag starter Emilie i børnehaveklasse og det er også en stor sag! Jeg kan slet ikke fatte at hun er blevet så stor, - hvornår var det lige det skete? Min smukke lille søde pige.... er forresten lige har tabt sin første rokketand :-)
Her er der lige et par billeder fra vores sommerferie
Knus Carina