I sidst indlæg om Oskars seng stod lastbilen samlet, men umalet. Nu er den igen skruet fra hinanden, da den ellers ikke kan komme ind på Oskars værelse. Jeg er i fuld gang med pensel og maling og håber at blive næsten helt færdig denne weekend. Rune mangler liiiige nogle småting - lister til at skjule stederne, hvor skruerne sidder og et enkelt sted, der skal fuges - så hvis den ikke bliver helt færdig, så er det derfor ;o/
Jeg har brugt et par dage på at overveje, om bilen skulle tapetseres indvendigt med tapetet "Rush Hour" fra Ferm Living. Jeg er vild med tanken, men har i samråd med Rune besluttet at male i stedet, da de mange biler ikke nødvendigvis har det mest rolige udtryk. Måske tapetet kan bruges et andet sted på værelset - det må tiden vise...
Der har også været tid til at lave endnu en ugle (a la Rie Elise Larsen) og lidt sund slik i form af peanutkakao-kugler lavet af dadler og peanuts - mums.
lørdag den 30. januar 2010
onsdag den 27. januar 2010
En overraskelse...
Posten kom med en overraskelse til mig i dag - fra Krudtuglens mor. Jeg var så heldig, at hun efter sin tur til London bestemte sig for at trække en ekstrapræmie til sin Give Away. Jeg føler mig MEGET heldig, og det har været rigtig hyggeligt at gå og vente på pakken og spekulere på, hvad de mon kunne være deri. Herunder kan du se, hvad der var i kuverten...
Det fineste armbånd og et stykke stof med søde blomster. Christina, armbåndet passer helt perfekt. Det kunne ikke være bedre. Jeg har haft det på i biffen i aften, og min veninde synes også, det er rigtig sødt ;o) Mange tak for den dejlige gave til Krudtuglens mor ;o)
Det fineste armbånd og et stykke stof med søde blomster. Christina, armbåndet passer helt perfekt. Det kunne ikke være bedre. Jeg har haft det på i biffen i aften, og min veninde synes også, det er rigtig sødt ;o) Mange tak for den dejlige gave til Krudtuglens mor ;o)
Etiketter:
En heldig kartoffel
søndag den 24. januar 2010
Hvad gør man uden grønne fingre...
Hvad gør man, når man ikke engang kan holde liv i en sukkulent - en plante, som jo nok ellers kan holde til lidt af hvert. Ja, det skulle man tro. Men ikke her i huset. Det er såmænd lykkedes mig at ta' livet af adskillige af de "sejlivede" asener - om end jeg gerne ville det anderledes, så har jeg altså bare ikke grønne fingre. Planten på billedet har været 3 gange så fyldig, men den er vist langsomt ved at lade livet.
Tja, så må man vel bare sande, at der skal noget endnu mere sejlivet til. En kaktus - eller flere! Jeg har allerede 3 stikkende krabater i mit syrum, og i fredags fandt jeg en rigtig fin en hos Rebel Blomster i Aalborg. Butikken havde flere anderledes og sjove stueplanter, som man ikke lige ellers ser - og derudover et lille udvalg af kokeshi-dukker, hvoraf én af dem endte i posen med kaktussen. I øvrigt skulle den nye krabat vist producere nogle små fine blomster på et tidspunkt - det er vældigt.
Tja, så må man vel bare sande, at der skal noget endnu mere sejlivet til. En kaktus - eller flere! Jeg har allerede 3 stikkende krabater i mit syrum, og i fredags fandt jeg en rigtig fin en hos Rebel Blomster i Aalborg. Butikken havde flere anderledes og sjove stueplanter, som man ikke lige ellers ser - og derudover et lille udvalg af kokeshi-dukker, hvoraf én af dem endte i posen med kaktussen. I øvrigt skulle den nye krabat vist producere nogle små fine blomster på et tidspunkt - det er vældigt.
Etiketter:
Interieur
torsdag den 21. januar 2010
Kjole i strækvelour & bluse i jersey
Er der nogen derude, der har planer om at skulle sy børnetøj i jersey, så har Stof 2000 den lækreste økologiske jersey fra Gaia & Ko. Kvaliten er helt fantastisk blød og er lavet med nogle søde prints til børn. Oskars trøje har fiskeprint, og der er også noget med fugle. Rigtig fint. Stofferne kan ses her og koster 80 kroner meteren. Kjolen og blusen herunder syede jeg til juleaften, men har bare aldrig fået lagt dem ind...
Etiketter:
Bluser,
Børnetøj,
Kjoler,
Strækvelour,
syning
tirsdag den 19. januar 2010
Decoupagebilleder
Det er ikke så længe siden, at jeg faldt over et indlæg om decoupage hos Mette, hvor hun så fint beskiver, hvordan man laver decoupage. Jeg har før tænkt på, at jeg bestemt måtte prøve det på et tidspunkt, men det er bare aldrig rigtig blevet til noget.
Bevæbnet med en stak lærreder, decoupagelim, saks, pensler og servietter herfra (plus lidt fra gemmerne), gik jeg i gang lørdag aften. Målet var at ende ud med en brugbar gave til vores venners store pige - lillesøster skulle døbes dagen efter. Billederne kan I se herunder.
I dag ventede jeg for 3. gang 5 timer på vores nye vaskemaskine (som nu ENDELIG har indfundet sig), og den lille sov først 3 timer i formiddag og 3½ time i eftermiddag. Det gav tid til at gå lidt videre med decoupagen, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg nørkler med det. Her er, hvad der kom ud af det.
Bevæbnet med en stak lærreder, decoupagelim, saks, pensler og servietter herfra (plus lidt fra gemmerne), gik jeg i gang lørdag aften. Målet var at ende ud med en brugbar gave til vores venners store pige - lillesøster skulle døbes dagen efter. Billederne kan I se herunder.
I dag ventede jeg for 3. gang 5 timer på vores nye vaskemaskine (som nu ENDELIG har indfundet sig), og den lille sov først 3 timer i formiddag og 3½ time i eftermiddag. Det gav tid til at gå lidt videre med decoupagen, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg nørkler med det. Her er, hvad der kom ud af det.
Etiketter:
Decoupage
søndag den 17. januar 2010
Og vinderen er...
Jeg har siddet og arbejdet hele aftenen på en gave til en barnedåb i morgen, så det bliver en noget sen annoncering af vinderen af min Give Away. Sidder der nogle natteravne derude, så bliver I de første til at se, at den heldige vinder blev: SØHESTEN.
Oskar trækker velvilligt et navn ud af frøens mund
Han viser knap så velvilligt navnet frem, men jeg endte med et godt billede til sidst ;o)
Trine, jeg håber du bliver rigtig glad for din kaffevarmer. Min e-mail adresse står øverst på siden...vil du sende mig din adresse, så sender jeg en pakke til dig på mandag. Det var hyggeligt, at I ville være med. Tak for alle de fine kommentarer og kig endelig forbi igen en anden gang. Sov godt ;o)
Etiketter:
Give Away - vinderen er...
fredag den 15. januar 2010
Hvem mon vinderen bliver?
Alle Jeres navne er nu skrevet ned og foldet sammen efter alle kunstens regler. Sedlerne ligger klar, som I ser på billedet herunder, men vinderen trækkes først i morgen. Oskar skal trække, men han sover sødt lige nu :o)
Herligt, at I ville være med i min Give Away. Det har været hyggeligt at kigge forbi hos Jer alle, og se hvad I laver. Men hold da op - man kommer hurtigt på afveje, når man sådan surfer rundt. Nu er der bare tilbage at sige: "Held og lykke".
Etiketter:
Give Away - vinderen er...
torsdag den 14. januar 2010
Nogen med et godt mønster?
Jeg har brugt de sidste par dage på at sy en hjelm til Sofia - eller rettere sagt - 2 hjelme. Første mønster fandt jeg i gemmerne - dejlig nemt ikke at skulle tegne det over igen. Men, men da huen var færdig og afprøvet, så havde den bare den værste pasform. Fluks tyede jeg til Hanne Meedoms "Børnetøj 0 - 3 år"...her er et mønster på en hjelm, jeg også har lavet til Oskar, og som jeg vidste passede rigtig godt. Det gjorde den så bare ikke på Sofia (dog bedre en den første), men jeg er klar på at lave hjelm nr. 3 (stædigheden længe leve), så er der nogen derude, der ved, hvor jeg kan finde et godt mønster, så tager jeg imod gode råd med kyshånd.
Æv æv æv...
Æv æv æv...
I dag er tromme nr. 2 blevet færdig (godt der er lang tid til jul) og Peter Pedal er blevet en smule mere farverig, dog uden at være færdig endnu. God nat og sov godt.
Mens vi venter...
Dagen i dag er gået med at vente. Vores nye vaskemaskine skulle komme i dag. Ventetiden har jeg brugt til at få gjort nogle hængepartier færdige. Det er som om nogle projekter bare er sværere at ta' sig samme til at lave end andre. Det er blevet til 4 puder i dag - helt almindelige, firkantede og meget hurtige at sy. Stoffet til de grå puder har ligget klar i 5 måneder (måske mere), men de har ladet vente på sig, kan man vist godt sige. Derudover har jeg lavet 2 huer til lillesøster og hæklet en smule. De aflange puder med svampene kommer til at ligge i tremmesengen, når Sofia rykker over i den. Apropos hængepartier, så skal en vis lastbilseng lige være færdig først...
Det egentlig været en god og produktiv dag, men én ting mangler stadigvæk. Vaskemaskinen. Den kom aldrig...grrrrr. Det er da bare for irriterende. Vasketøjssituationen ser efterhånden noget håbløs ud - har snart ikke kunnet vaske i noget der ligner 2 uger.
Det egentlig været en god og produktiv dag, men én ting mangler stadigvæk. Vaskemaskinen. Den kom aldrig...grrrrr. Det er da bare for irriterende. Vasketøjssituationen ser efterhånden noget håbløs ud - har snart ikke kunnet vaske i noget der ligner 2 uger.
Etiketter:
Puder
søndag den 10. januar 2010
Sneak peek - Oskars lastbilseng
Jeg bliver nødt til at vise Runes decemberprojekt frem. En seng til Oskar - en helt igennem fantastisk lastbilseng til en knægt, der ÆÆÆLSKER biler ;o) Motorhjelmen kan åbnes i den ene side, og "bag i" bilen er der en hylde til bøger. Den mangler nu at blive malet, og jeg skal selvfølgelig nok vise det færdige resultat frem ;o)
Etiketter:
Lastbilseng
fredag den 8. januar 2010
Futter med forhindringer
Oskars hjemmesko har været længe undervejs. Det er lige med at ramme den rigtige størrelse, når man selv roder med at lave mønstret om. Denne gang blev det ekstra svært at få futterne færdige, da vaskemaskinen besluttede sig at strejke helt og aldeles, mens projekt hjemmesko var i tromlen. Efter at have tømt den manuelt 3 gange (maskinen stoppede hver gang midt i en vask), passede skoene sådan nogenlunde. Nu venter vi så bare på vores nye vaskemaskine...
Etiketter:
Filtet strik
tirsdag den 5. januar 2010
Peter Pedal - in the making
Her er et billede af min dårlige samvittighed. Dette maleri er til Oskar. Det har stået ufærdigt hen i laaaaang tid efterhånden. Jeg må vist erkende, at jeg har brug for et gevaldigt spark bagi for at få det færdigt. Mon ikke jeg kan give mig selv det spark ved at vise min sorte samvittighed frem her på bloggen?
Etiketter:
Maleri
fredag den 1. januar 2010
Værsgo - mønster på filtede hjemmesko
Jeg fik lige lyst til at dele mit mønster på de filtede hjemmesko, du kan se her på siden. Det har taget mig et godt stykke tid at finde et godt mønster - dette fik jeg forærende af en venlig dame i en stofbutik. Jeg har strikket og filtet en hel del efterhånden og synes, at jeg får de bedste resultater med Fritidsgarn. Al uld kan dog bruges (dog ikke superwash) - det er bare at prøve sig frem. Jeg er pt. ved at sjusse mig frem til en størrelse 27 - det er spændende om det lykkes.
Filtede hjemmesko
strikkes på pind 5 - retstrik over det hele
Str. 18 - 20
Slå 38 m op
Strik 10 cm
Luk 4 m af i hver side
Strik 6 cm
Luk af til tå (se nederst på opskrift)
Str. 38 - 39
Slå 54 m op
Strik 18 cm
Luk 4 m af i hver side
Strik 17 cm
Luk af til tå
Tå:
Pind 1: Strik *2 ret, 2 ret sammen*.Gentag fra * til * pinden ud. Strik eventuelle overskudsmasker ret, hvis der er et ulige antal masker på pinden.
Pind 2 & 3: Strikkes uden indtagninger
Pind 4: Strik *1 ret, 2 ret sammen*. Gentag fra * til * pinden ud.
Pind 5 & 6: Strikkes uden indtagninger
Pind 7: Strik 2 ret sammen pinden ud
Pind 8 & 9: Strikkes uden indtagninger
Bryd garnet og træk det igennem de resterende masker
Skoen sys sammen på oversiden - på nær ved de 4 aflukkede masker. Sys sammen midt bag.
Vaskes i maskine med et håndklæde. Prøv først ved 40 grader. Hvis det ikke er nok, så prøv igen. De trækkes i facon.
God fornøjelse ;o)
God fornøjelse ;o)
Etiketter:
Filtet strik
Abonner på:
Opslag (Atom)