Vurdering af computerens beskyttelsesstatus og løsning af sikkerhedsproblemer
1. april 2021
ID 70907
Meddelelser om problemer med beskyttelse af computeren modtages fra en indikator i øverste del af programmets hovedvindue. Grøn angiver, at din computer er beskyttet. Gul angiver problemer med beskyttelsen, og rød angiver, at computerens sikkerhed er alvorligt i fare. Det anbefales, at du omgående afhjælper problemer og sikkerhedstrusler.
Du kan åbne vinduet Meddelelsescenter ved at klikke på knappen Detaljer i programmets hovedvindue. Dette vindue indeholder detaljerede oplysninger om computerens beskyttelsesstatus og foreslår mulige handlinger til rettelse af problemer og trusler.
Problemer med beskyttelsen er inddelt i kategorier. For hvert problem angives handlinger, som du kan bruge til at løse problemet med.
I afsnittet Anbefalinger findes en liste over handlinger, som skal udføres for at optimere brugen af programmet og for mere effektiv brug.
I afsnittet Vis N ignorerede meddelelser vises meddelelser, som handlingen Ignorer er blevet anvendt på. Problemer, der er anført i dette afsnit, påvirker ikke farven på beskyttelsesindikatoren i programmets hovedvindue.