Brug AssistiveTouch på iPod touch
AssistiveTouch hjælper dig med at bruge iPod touch, hvis du har svært ved at røre skærmen eller trykke på knapper. Du kan bruge AssistiveTouch uden tilbehør til at udføre handlinger eller bevægelser, du har svært ved selv at udføre. Du kan også bruge et kompatibelt tilpasset tilbehør, f.eks. en joystick, sammen med AssistiveTouch til betjening af iPod touch.
Med AssistiveTouch kan du med et enkelt tryk (eller tilsvarende på dit tilbehør) udføre handlinger som f.eks. følgende:
-
Åbn menuen AssistiveTouch
Gå til hjemmeskærmen
Tryk to gange
Udfør bevægelser med flere fingre
Udfør rullebevægelser.
Slå Siri til
Få adgang til Kontrolcenter, notifikationer, den låste skærm eller appskifteren
Juster lydstyrken på iPod touch
Ryst iPod touch
Tag et skærmbillede
Læs skærm op
Juster pauseindstillinger
Start iPod touch igen
Indstil AssistiveTouch
Siri: Sig f.eks.: “Tænd AssistiveTouch” eller “Sluk AssistiveTouch.” Lær at spørge Siri.
Eller gør følgende:
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > AssistiveTouch.
Slå AssistiveTouch til.
Tryk på en af følgende muligheder for at tilpasse AssistiveTouch:
Tilpas menu på øverste niveau: Tryk på et symbol for at ændre dets handling. Tryk på eller for at ændre antallet at symboler i menuen. Menuen kan have op til otte symboler.
Enkelttryk, Tryk to gange eller Langt tryk: Tildel specielle handlinger, der afvikles ved interaktion med menuknappen.
Opret ny bevægelse: Tilføj dine yndlingsbevægelser.
Opacitet ved passiv: Juster synligheden af menuknappen, når den ikke bruges.
Tip: Tryk tre gange på knappen Hjem for hurtigt at slå AssistiveTouch til eller fra.
Tilføj et pegeredskab
Du kan tilslutte hjælpemidler som Bluetooth- og USB-pegeredskaber, f.eks. pegefelter, joysticks og museenheder.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > AssistiveTouch.
Slå AssistiveTouch til.
Tryk på følgende under Pegeredskaber:
Enheder: Start eller ophæv pardannelse, og tilpas knapper.
Musetaster: Tillad, at AssistiveTouch-markøren styres vha. den numeriske blok.
Markørformat: Juster indstillingerne til størrelse, farve og automatisk skjulning.
Vis tastatur på skærmen: Vis tastaturet på skærmen.
Vis altid menu: Vis AssistiveTouch-menuen, når et pegeredskab tilsluttes.
Markørens hastighed: Træk mærket for at justere hastigheden.
Træklås: Slå til for at gøre det muligt at trække.
Zoompanorering: Vælg Kontinuerlig, Centreret eller Kanter.
Se Rediger markørens udseende, når du bruger en mus eller et pegefelt til iPod touch.
Indstil Pausebetjening
iPod touch foretager en valgt handling, når du holder markøren stille på et element eller et område på skærmen.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > AssistiveTouch, og slå derefter Pausebetjening til.
Juster en af følgende muligheder:
Tilbagefaldshandling: Slå til for at tilbagestille pausehandlingen til den valgte tilbagefaldshandling efter udførelse af en handling.
Bevægelsestolerance: Juster den afstand, markøren kan flytte, mens du holder pause på et emne.
Aktive hjørner: Udfør en valgt handling – f.eks. at tage et skærmbillede, åbne Kontrolcenter, slå Siri til, rulle eller bruge en genvej – når markøren holder pause i et hjørne på skærmen.
Tid, der kræves, til at start en pausehandling: Tryk på eller .
Flyt menuknappen AssistiveTouch
Træk menuknappen til en ny placering på skærmen.
Brug AssistiveTouch
Tryk på menuknappen, og vælg derefter en handling eller en bevægelse.
Gør som følger for at udføre bevægelser med flere fingre:
Knib: Tryk på Speciel, og tryk derefter på Knib. Når knibecirklerne vises, skal du trykke et tilfældigt sted på skærmen for at flytte dem og derefter trække dem ind eller ud for at udføre en knibebevægelse. Når du er færdig, skal du trykke på menuknappen.
Skub eller træk med flere fingre: Tryk på Enhed > Mere > Bevægelser, og tryk på det antal cifre, der kræves til bevægelsen. Når cirklerne vises på skærmen, skal du skubbe eller trække i den retning, som bevægelsen kræver. Når du er færdig, skal du trykke på menuknappen.
Hvis du vil vende tilbage til den forrige menu, skal du trykke på pilen midt på menuen. Hvis du vil lukke menuen uden at udføre en bevægelse: Tryk et tilfældigt sted uden for menuen.
Opret specielle bevægelser
Du kan føje dine yndlingsbevægelser (f.eks. hold fingeren nede eller roter med to fingre) til AssistiveTouch-menuen. Du kan endda oprette flere bevægelser med forskellige rotationsgrader.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > AssistiveTouch > Opret ny bevægelse.
Udfør din bevægelse på skærmen til optagelse. Eksempel:
Bevægelsen “hold fingeren nede”: Hold en finger på et sted, indtil statuslinjen for optagelse er halvt fyldt ud, og løft derefter fingeren. Vær omhyggelig med ikke at flytte fingeren under optagelsen, da det ellers vil blive registreret som en trækbevægelse.
Bevægelsen “roter med to fingre”: Roter med to fingre på iPod touch-skærmen omkring et punkt mellem fingrene. (Det kan du gøre med en enkelt finger eller en pen, blot du opretter hver bue for sig en efter en).
Hvis du optager en serie tryk- eller trækbevægelser, afspilles alle samtidig. Hvis du f.eks. bruger en finger eller en pen til at optage fire separate tryk lige efter hinanden fire steder på skærmen, oprettes et samtidigt tryk med fire fingre.
Hvis din bevægelse ikke bliver helt, som den skal være, skal du trykke på Annuller og derefter prøve igen.
Når du er tilfreds med din bevægelse, skal du trykke på Gem og derefter give bevægelsen et navn.
Hvis du vil bruge din specielle bevægelse, skal du trykke på menuknappen AssistiveTouch, trykke på Speciel og derefter vælge bevægelsen. Når de blå cirkler, der repræsenterer din bevægelse, vises, skal du trække dem derhen, hvor du vil bruge bevægelsen, og derefter slippe dem.