Brug AssistiveTouch på iPad
AssistiveTouch hjælper dig med at bruge iPad, hvis du har svært ved at røre skærmen eller trykke på knapper. Du kan bruge AssistiveTouch uden tilbehør til at udføre handlinger eller bevægelser, du har svært ved selv at udføre. Du kan også bruge et kompatibelt tilpasset tilbehør, f.eks. en joystick, sammen med AssistiveTouch til betjening af iPad.
Med AssistiveTouch kan du med et enkelt tryk (eller tilsvarende på dit tilbehør) udføre handlinger som f.eks. følgende:
-
Åbn menuen AssistiveTouch
Gå til hjemmeskærmen
Tryk to gange
Udfør bevægelser med flere fingre
Udfør rullebevægelser (iPadOS 13.3 og nyere versioner)
Brug Siri
Få adgang til Kontrolcenter, notifikationer, den låste skærm eller Appskifter
Juster lydstyrken på iPad
Ryst iPad
Tag et skærmbillede
Brug Apple Pay
Læs skærm op
Juster pauseindstillinger (iPadOS 13.3 og nyere versioner)
Brug Analyse
Genstart iPad
Indstil AssistiveTouch
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Tænd AssistiveTouch” eller “Sluk AssistiveTouch.” Lær at spørge Siri
Eller gør følgende:
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > AssistiveTouch.
Slå AssistiveTouch til.
Tryk på en af følgende muligheder for at tilpasse AssistiveTouch:
Tilpas menu på øverste niveau: Tryk på et symbol for at ændre dets handling. Tryk på eller for at ændre antallet at symboler i menuen. Menuen kan have op til otte symboler.
Enkelttryk, Tryk to gange eller Langt tryk: Tildel specielle handlinger, der afvikles ved interaktion med menuknappen.
Opret ny bevægelse: Tilføj dine yndlingsbevægelser.
Opacitet ved passiv: Juster synligheden af menuknappen, når den ikke bruges.
Tip: Du kan hurtigt slå AssistiveTouch til eller fra ved at trykke tre gange på den øverste knap eller trykke tre gange på knappen Hjem.
Tilføj en markørenhed
Du kan tilslutte hjælpemidler som Bluetooth- og USB-pegeredskaber, f.eks. pegefelter, joysticks og museenheder.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > AssistiveTouch.
Slå AssistiveTouch til.
Tryk på følgende under Pegeredskaber:
Enheder: Start eller ophæv pardannelse, og tilpas knapper.
Mustaster: Tillad, at AssistiveTouch-markøren styres vha. den numeriske blok.
Markørformat: Juster indstillingerne til størrelse, farve og automatisk skjulning.
Vis tastatur på skærmen: Vis tastaturet på skærmen.
Vis altid menu: Vis AssistiveTouch-menuen, når et pegeredskab tilsluttes.
Markørens hastighed: Træk mærket for at justere hastigheden.
Træklås: Slå til for at gøre det muligt at trække.
Zoompanorering: Vælg Kontinuerlig, Centreret eller Kanter.
Pausebetjening: Slå til for at udføre en pausehandling, når markøren holdes stille. Du kan justere, hvor lang tid der skal gå, før en pausehandling startes, ved at trykke på eller .
Tilbagefaldshandling: (iPadOS 13.3 og nyere versioner) Slå til for at tilbagestille pausehandlingen til den valgte tilbagefaldshandling efter udførelse af en handling.
Bevægelsestolerance: Juster den afstand, du kan flytte, mens du holder pause på et emne.
Aktive hjørner: (iPadOS 13.3 og nyere versioner) Udfør en valgt handling – f.eks. at tage et skærmbillede, åbne Kontrolcenter, kalde på Siri, rulle eller bruge en genvej – når markøren holder pause i et hjørne på skærmen.
Flyt menuknappen AssistiveTouch
Træk menuknappen til en ny placering på skærmen.
Brug AssistiveTouch
Tryk på menuknappen, og vælg derefter en handling eller en bevægelse.
Gør som følger for at udføre bevægelser med flere fingre:
Knib: Tryk på Speciel, og tryk derefter på Knib. Når knibecirklerne vises, skal du trykke et tilfældigt sted på skærmen for at flytte dem og derefter trække dem ind eller ud for at udføre en knibebevægelse. Når du er færdig, skal du trykke på menuknappen.
Skub eller træk med flere fingre: Tryk på Enhed > Mere > Bevægelser, og tryk på det antal cifre, der kræves til bevægelsen. Når cirklerne vises på skærmen, skal du skubbe eller trække i den retning, som bevægelsen kræver. Når du er færdig, skal du trykke på menuknappen.
Hvis du vil vende tilbage til den forrige menu, skal du trykke på pilen midt på menuen. Hvis du vil lukke menuen uden at udføre en bevægelse: Tryk et tilfældigt sted uden for menuen.
Opret specielle bevægelser
Du kan føje dine yndlingsbevægelser (f.eks. hold fingeren nede, eller roter med to fingre) til AssistiveTouch-menuen. Du kan endda oprette flere bevægelser med forskellige rotationsgrader.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > AssistiveTouch > Opret ny bevægelse.
Udfør din bevægelse på skærmen til optagelse. Eksempel:
Bevægelsen “hold fingeren nede”: Hold en finger på et sted, indtil statuslinjen for optagelse er halvt fyldt ud, og løft derefter fingeren. Vær omhyggelig med ikke at flytte fingeren under optagelsen, da det ellers vil blive registreret som en trækbevægelse.
Bevægelsen “roter med to fingre”: Roter med to fingre på iPad-skærmen omkring et punkt mellem fingrene. (Det kan du gøre med en enkelt finger eller en pen, blot du opretter hver bue for sig en efter en).
Hvis du optager en serie tryk eller træk, afspilles alle samtidig. Hvis du f.eks. bruger en finger eller en pen til at optage fire separate tryk lige efter hinanden fire steder på skærmen, oprettes et samtidigt tryk med fire fingre.
Hvis din bevægelse ikke bliver helt, som den skal være, skal du trykke på Annuller og derefter prøve igen.
Når du er tilfreds med din bevægelse, skal du trykke på Gem og derefter give bevægelsen et navn.
Hvis du vil bruge din specielle bevægelse, skal du trykke på menuknappen AssistiveTouch, trykke på Speciel og derefter vælge bevægelsen. Når de blå cirkler, der repræsenterer din bevægelse, vises, skal du trække dem derhen, hvor du vil bruge bevægelsen, og derefter slippe dem.