
Indstilling af iCloud til Pages på alle enheder
Du kan bruge iCloud til Pages på din iPhone, iPad og Mac samt på iCloud.com. Du kan finde en oversigt over, hvad du kan foretage dig med iCloud, i Samarbejd om Pages-dokumenter, og hold dem opdateret med iCloud.
Bemærk: Sørg for, at du er logget ind på samme Apple-konto på hver enhed. Hvis du ikke er logget ind på din Apple-konto på en enhed, eller funktionerne iCloud D rive og Pages er slået fra på enheden, kan du ikke få adgang til dine dokumenter, der er lagret på iCloud, på den enhed.
Indstilling af iCloud til Pages på iPhone eller iPad
-
På iPhone eller iPad skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud.
-
Sørg for, at iCloud Drive er slået til. Hvis det ikke er indstillet, skal du trykke på Drive (eller iCloud Drive) og derefter aktivere iCloud Drive.
Tryk på Se alle eller Vis alle, og slå derefter Pages til.
Hvis du vil se Pages-dokumenter, der er lagret i iCloud, skal du åbne appen Arkiver, trykke på iCloud Drive under Placeringer og derefter gå til mappen Pages eller en anden mappe, der indeholder Pages-dokumenter.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Pages og iCloud på din iPhone eller iPad, på de følgende sider:
Brugerhåndbog til Pages til iPhone: Brug iCloud Drive med Pages på iPhone eller Samarbejd om et delt Pages-dokument på iPhone.
Brugerhåndbog til Pages til iPad: Brug iCloud Drive med Pages på iPad eller Samarbejd om et delt Pages-dokument på iPad.
Indstilling af iCloud til Pages på Mac
På din Mac skal du vælge Apple-menuen
> Systemindstillinger og derefter klikke på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis ikke du kan se dit navn, skal du klikke på "Log ind", indtaste e-mailadressen eller telefonnummeret for din Apple-konto og derefter indtaste din adgangskode.
Klik på iCloud, klik på Drive (eller iCloud Drive), og gør derefter et af følgende:
macOS 13.3 eller nyere: Klik på Apps, der synkroniseres til iCloud Drive, og slå derefter Pages til.
macOS 13 til 13.2: Klik på Slå til. Klik på knappen Indstillinger, og vælg derefter Pages.
Hvis du vil se Pages-dokumenter, der er lagret i iCloud, skal du åbne Finder, klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten og derefter gå til mappen Pages eller en anden mappe, der indeholder Pages-dokumenter.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Pages og iCloud på din Mac, i Brug iCloud Drive med Pages på Mac eller Samarbejd om et delt Pages-dokument på Mac i brugerhåndbogen til Pages til Mac.
Brug af Pages på iCloud.com
Du kan redigere og samarbejde om Pages-dokumenter i en webbrowser på en computer.
Gå til icloud.com/pages, og log ind på din Apple-konto.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Pages på iCloud.com på din computer, i Brugerhåndbog til Pages til iCloud.