Viser opslag med etiketten tillykke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tillykke. Vis alle opslag

onsdag den 15. juli 2020

Bid for Bid af Designpapir #7

Det er et stykke tid siden, at vi sidst har haft en omgang "Bid for Bid af Designpapir". Så det er sandelig på tide, ikke sandt. 

Sidst sluttede vi med fokus på multifarvet stormønstret 12x12 papir, som var i afsnit #6. Denne gang skal vi dog se på muligheden for at gøre kål på noget 6x6 GummiApan designpapir. For nogle år siden, da GummiApan kom frem med grafisk designpapir i basisfarver, købte jeg som så mange andre en god stak. Meeeeen at få brugt det har siden vist sig at være lidt sværere end at købe det. Mon andre har det ligesom mig?

Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:
"Få brugt så meget som muligt og lad designpapiret komme til sin ret".

Sidst i dette indlæg vil du finde links til tidligere "Bid for Bid" indlæg. Her vil du finde masser af inspiration til kort. 


Lad os komme i gang!

Når jeg laver kort, gemmer jeg typisk en hel del rester. De kort som er blevet skabt denne gang er netop af sådanne rester fra andre kort. Primært er det i dag rester af GummiApan designpapir.



Kortet ovenfor er skabt af forskellige rester, samt en oval rest af GummiApan designpapir. Jeg startede med at sortere mine rester i farvegrupper. Og det kom der dette blå kort ud af. 

Blomster motivet er et gammelt stempelsæt fra engelske Clearly Besotted Stamps og teksten er fra Gitte Eget Design stempelsæt "Lillebitte". 


Jeg havde diecuts liggende af en stor rød ballon og en orange sky. Hvorfor ikke kombinere disse to på et funky kort! Så sagt, så gjort. 

Her er teksten igen fra Gittes Eget Design stempelsæt "Lillebitte". 



Nu kommer vi netop til GummiApan kort, som er blevet skabt af en masse reste strimler. Jeg målte mig frem til en passende bredde for 3 eller 4 strimler til baggrunden. 

Tekststemplet er også fra Gittes Eget Design og hedder "Fødselsdag". 

Den ovale diecut med teksten er fra My Favorite Things / DieNamics "Inside Out Stitched Oval STAX". Undervejs har jeg også brugt My Favorite Things / DieNamics "Cross-Stiched Oval STAX". Sidstnævnte har været rester fra tidligere projekter.



Jeg har gennemgående brugt det lille fine blomster stempel fra engelske Clearly Besotted Stamps. Årsagen var, at jeg synes det sagtens kunne tåle ikke at blive farvelagt. Dette sparede mig en del tid i forhold til at få lavet alle disse kort. 

Ovenfor laver jeg her kombinationer med 2 eller 3 strimler til baggrunden af kortet. Ved samtidig at bruge endnu en strimmel til en horisontal bord, slog jeg to fluer med et smæk. At få mere pynt på kortet, samt at få brugt flere rester på ét kort. 



Jeg har bevidst forsøgt at holde de fleste kort i samme farve. Dette for at gøre det nemt, men også skabe lidt ro over kortene. Netop når jeg har blandet forskellige mønstre. 



Ovenfor har vi et kort, hvor baggrunden består af flere strimler af forskellige bredde. Det er ganske simpelt, fordi at jeg er ved at nå bunden i blandt mine rester i denne farve. Ved at variere bredden af strimlerne får jeg skabt lidt spræl på kortet. Derfor har jeg holdt teksten meget simpel. Her er teksten igen fra stempelsættet "Lillebitte" af Gittes Eget Design. 



Nu kommer vi til rosinen i pølseenden. Til sidst sad jeg tilbage med forskellige bredder af strimler i blandede farver. De skulle helt klart bruges til nogle regnbuekort! 

For at få kabalen til at gå op på hvert kort i forhold til farver og bredde på strimler, blev resultatet disse skønne kort med godt spræl i strimlerne. Ganske vellykket efter min mening. 

Det var alt for denne gang med Bid for Bid. Nu er der ingen gode undskyldninger for ikke at kaste sig over noget af alt det gamle designpapir som ligger i gemmerne. 

Jeg er helt sikker på, at nogle af de tidligere afsnit Bid for Bid kan give ekstra fif og tips til bestemte former for designpapir

Nedenfor finder du links til de tidligere "Bid for Bid af Designpapir" indlæg.

Bid for Bid af Designpapir #1:
I første afsnit havde jeg også fat på udfordringen med stormønstret designpapir. I kan se min video og blogpost HER, hvor der også er nogle gode eksempler på færdige kort.

Bid for Bid af Designpapir #2:
Kender du det med at falde for et godt tilbud af designpapir og derefter nå til den erkendelse, at det overhovedet ikke er din smag eller stil! Denne gang er det multifarvet designpapir i pangfarver.

Bid for Bid af Designpapir #3:
Her tager jeg livet af en gammel 6x6 blok med julepapir og viser masser af forslag til udnyttelse af papiret til julekort.

Bid for Bid af Designpapir #4:
Hvordan kan vi få peppet vores ensfarvede designpapir op, så det bliver lidt mere spændende.

Bid for Bid af Designpapir #5:
Her fokuseres der på designpapir med motiver placeret ude i hjørnerne.

Bid for Bid af Designpapir #6:
Her fokuseres på multifarvet stormønstret 12x12 papir. Jeg gennemgår nogle grundlæggende retningslinjer, som er en stor hjælp til brug af mangefarvet stormønstret papir. I kan se min video og blogpost HER.

Kreative hilsner,
Pia 

mandag den 8. juni 2020

Mandagsindlæg med nye kort fra Pia L.

Pia L. kom forbi i sidste uge med en masse lækre kort og vi havde begge tid til nogle hyggelige timer med åbne døre og vinduer og fornuftig afstand. HOLD da op hvor er det længe siden der har været lukket gæster ind her i HQ - det var savnet.....

Skønt fødselsdagskort til en der måske ikke er 25 år mere - med tekst- og bilstempel
fra sættet Classic cars fra Darkroom doors. Baggrund er også stemplet.

Også her hjemmestemplet baggrund med striber - og med et STORT til lykke stempel. 

SE lige her. det er da for nuttet.
Sværtet baggrund i 3 nuancer og en masse diecut hjerter - der er 4 lag i dem der er sværtede
og et 5. lag der er hvidt på det ene hjerte. se zoom nedenfor.


Her har Pia "bare" swoochet" med nogle små stempelpuder i blå nuancer og derefter sat i lille skib i søen. 

Vi slutter af med en hilsen med et "KNUS fordi du fortjener det"
Turkis matte og hvid kortforside hvor ordet KNUS er stanset ud. 
Tak for et hyggeligt besøg Pia og mange tak for de mange, fine kort.

Så kan der kommenteres og husk at der er masser af varer hos Three Scoops, som jo er vores sponsor i denne måned. Du kommer direkte til deres webshop via vores link her eller  i sidemenuen

søndag den 1. marts 2020

Ny måned - ny vinder og ny sponsor

Farvel til en regnvåd februar. Vi har lige været et smut i Jylland på besøg på barnebarnets efterskole og HOLD DA op der er vådt derovre. Nu er det 1. marts. Vi siger TAK for præmien i februar til NHH design og til lykke til februars vinder, der som nævnt i vores indlæg 1. februar kan vælge et stempel og matchende die eller et stempel og matchende embossingfolder fra Nadjas viste kollektion med fokus på motiver til herre og drengekort.

Vinderen blev Lene fra Børkop med denne kommentar:

Super god ide at skære ud i hvidt og så farvelægge. Lettere og meget flot. Tak for ideen. Super elegant kort Pia har lavet." lagt på Julekort #2 indlægget 24. februar.

Til lykke Lene - du skal vælge din præmie og give besked direkte til Nadja hos NHH design.

På vej hjem i går nåede vi liiiige et smut forbi Luna hobby og så nogle af ny Lenes flotte ideer og kort (dog med en telefon der var løbet tør for strøm, så ingen fotos.) Carsten havde en pose kort til OSH som jeg fik med hjem. Der var ikke navn på posen - men måske du genkender dine kort, når jeg viser dette lille udpluk - uanset hvem du er - så TAK for kortene.  ;0)

Vi starter med en lækker lille samling cupcakes, super velegnet til f.eks. en fødselsdagshilsen:

Rød kortbase med pynt og foto af disse lækre små cupcakes med rosetop.
Og - til min store glæde - var der hvidt skriveark indeni dette farvede kort
ovenikøbet med lille punch med stjerner nederst. Se næste foto

Dejligt med hvidt inden i farvede kort og kraft kort, da soldaterne måske sidder med en
blyant eller lidt slidt kuglepen og så har svært ved at skrive i et ellers fint kort.
 Næste kort er til en teenager - dejligt - dem mangler vi tit kort til og  mange har måske yngre søskende derhjemme, der skal sendes en hilsen til.

Til lykke siger dette tøsede kort.
 Der kan ære mange årsager til at sende en håndskrevet hilsen, og I har måske læst den fine hilsen vi fik fra Mali i slutningen af februar - ellers kan I stadig nå det inde på OSH's Facebook side. Det var så dejligt at høre, hvor glade de er for jeres fine, sjove, flotte kort og at de også sætter pris på selve tanken bag hele OSH ideen!

Her er det en der flytter, eller måske flytter hjemmefra i forbindelse med uddannelse.
Sødt lille motiv med ung mand der forhåbentlig flytter en dag med tørvejr. 
 Sidste kort er til en af de kommende MANGE konfirmander:

Det er jo en første STORE dag de unge mennesker selv er midtpunkt for
og har man et familiemedlem der er langt væk hjemmefra, er det nok en hilsen man bliver ekstra glad for.
Og NU kommer det I måske også er her inde for at læse - HVEM er det der er vores kommende sponsor i marts måned????  Det er Anette fra HAPPYMADE, som har valgt at give os en gavekort på 200 kr - mon ikke vi er mange, der sagtens kan bruge sådan et?? Så sæt i gang med de gode kommentarer, jeg skal nok sørge for at vise jer kort I kan kommentere på også i marts måned og bare rolig, jeg deltager ikke selv i konkurrencer herinde. Det er tværtimod min mulighed for at takke nogen af jer, der støtter op om Operation skriv hjem med jeres dejlige kortleverancer.  ;0)

Og HALLO MARTS - så vil vi gerne bede om noget forårsvejr tak.....