Hvad er et materialepas?
(OBS: Gennemarbejdet engelsk oversættelse er under udarbejdelse)
Materialepasset deklarerer vigtig information om et produkt. F.eks om indholdsstoffer, kemi anvendt i produktionen og dets evne til at indgå i det cirkulære eller bæredygtige byggeri og fremtidige ressourcestrømme.
Materialepasset er en deklaration af et produkt – dets DNA og de data et produkt fødes med. Om det er produkter til bygge- eller anlægsprojekter, genbrugte eller genanvendelse er ikke afgørende. Data er nemlig leverandørernes viden om det produkt, der deklareres. Et materialepas udarbejdes af leverandøren og følger det enkelt produkt igennem værdikæden.
En del af de data må leverandører og producenter formodes at have, for at kunne overholde REACH og anden lovgivning, men som ikke er – eller som er svært tilgængelige – i dag. Dette er data som ikke findes i hverken Ydeevnedeklarationer (DoP), CE mærkning eller tekniske datablade.
Information om drivhusgasudledning (CO2 ækv) og øvrige miljøindikatorer findes i en EPD (Miljøvaredeklaration). Materialepasset samler alle de andre øvrige data, der er nødvendige for en lang række processer i byggeriet.
Som det fremgår at diagrammet herunder på siden, er både EPD’er og Materialepas vigtige for et ordentligt beslutningsgrundlag. De er ikke konkurrenter men supplerer hinanden.
I passet vil man finde data som f.eks kemisk indhold, ressourcepotentiale, drift og indeklima – som leverandøren er bekendt med. Men ikke projektspecifikt. Det projektspecifikke, som f.eks renovering eller udskiftning af produktet vil kunne findes i et bygningspas.
Flere materialepas vil kunne samles og udgøre grundstenene i et bygningspas. Det giver information om et samlet byggeri over tid. Et materialepas og et bygningspas er således ikke det samme – men et materialepas er en forudsætning for et bygningspas, og kan indgå i det.
Forventningen er, at det – sammen med en fuld livscyklusvurdering for byggeriet (BygningsLCA) – vil gøre branchen i stand til at lave et reelt klimaregnskab for et projekt.
Materialepasset er et vigtigt redskab for at opnå regeringens klimamål på 70% reduktion af drivhusgasudledningen, da det bidrager til…
– et mindre forbrug af skadelig kemi hvilket reducerer CO2 udledninger
– at ressourcer holdes i kredsløb fordi færre ressourcer ødelægges af kemi
– at økosystemer beskyttes mod skadelig kemi og CO2 optag styrkes
Værdi for bygningsejere og facility management
-
Valg af f.eks facadematerialer og værn
- Indhold af kemi i både det færdige produkt og hvad der er anvendt under produktionen
- Dokumentation af krav til drift og vedligehold
- Udskiftning af facadeplader: Hvor nemt er det?
- Hvordan skal FM organisationen håndtere den udskiftede plade?
- Har producenten en returordning?
- Hvordan kan man sende en skadet plade i cirkulation? -
Årshjul og planlægning
- Hvilke krav er der til brug og vedligeholdelse?
- Er der krav til at særlige produkter skal anvendes?
-
Udskiftninger
- Hvordan er adgangen til produktet efter indbygning?
- Garantiens løbetid?
-
Skadede bygningsdele: F.eks en ridse på en søjle
- Hvilken brandklasse skal malingen have til reparationen?
Værdi for alle byggeriets aktører
Materialepasset genererer effektivitet, datapålidelighed og robusthed – for hele værdikæden
-
1. Sikre datatilgængelighed for alle
- uanset virksomhedsstørrelse og kompetencer
-
2. Muliggøre at de bedste produkter kan vælges
- samtidig med at øvrige kan forbedres
-
3. Belønne de producenter, der leverer transparens, sporbarhed og dokumentation
- og som samarbejder med deres kunder om at gøre arbejdsprocesserne med byggevarer effektive og risikofrie
-
4. Skabe viden om hvad der bygges ind i både nyt og eksisterende byggeri - og på ressourcepotentialet
-
5. Spare tid og penge på at grave informationer frem
- igen og igen og igen...så branchen kan fokusere på reel bæredygtighed
-
6. Styrke konkurrenceevnen for leverandører
- og minimere deres risiko for uforvarende at oplyse fejlagtigt om deres produkter
Byggebranchen er den suverænt største aftager af den globale kemiske produktion, efterfulgt af medicinalbranchen, elektronikbranchen og fødevarebranchen.
De totale mængder af skadelig kemi forventes, i følge UNs Global Outlook II rapport (2019), at fordobles fra 2019-2030, og igen frem mod 2050.
Dette er ødelæggende for menneskers og økosystemers sundhed, og er et vigtigt aspekt i den globale affalds-, ressource- og forureningskrise, udover at det bidrager til både klimaforandringer og tab af biodiversitet.
Ifølge Miljøstyrelsen (Uønsket Kemi i bæredygtigt byggeri, 2016), anvendes i dag 48 alvorligt farlige kemikalier i byggevarer på danske byggepladser. De udførende fag er derfor dagligt eksponerede til f.eks. Substances of Very High Concern (jfr. REACH), og brugerne af byggerierne skal efterfølgende opholde sig i omgivelser, der har et skadeligt indhold af kemi.
Af de 48 alvorligt farlige kemikalier, er 24 stoffer meget problematiske i nedrivningsfasen. Det betyder, at de medarbejdere, der arbejder med nedtagning og renoveringer eksponeres – og at de ressourcer vi er så afhængige af fremadrettet ødelægges og mister værdi.