Jump to content

Amina J. Mohammed

Iwde to Wikipedia
Amina J. Mohammed
ɓii aadama
Jinsudebbum Taƴto
Ɓii-leydiyankaakuNaajeeriya Taƴto
InndeAmina, Jane Taƴto
Innde ɓesnguMohammed Taƴto
Ɗuubi daygo27 Korse 1961 Taƴto
ƊofordeLiverpool Taƴto
WoldeInngilisjo, Nigerian Pidgin Taƴto
Sana'ajingaɗoowo siyaasaje Taƴto
EmployerNgenndiije Dentuɗe, Columbia University Taƴto
Position heldDeputy Secretary-General of the United Nations, Minister of Environment Taƴto
Janngi toUniversity of Reading Taƴto
Affiliation stringMinistry of Environment of Nigeria, United Nations Taƴto
DiinaDiina Lislaama Taƴto
Participant inWorld Economic Forum Annual Meeting 2016, IMF 2019 Annual Meetings Taƴto
Memba enAmerican Academy of Arts and Sciences Taƴto
Award receivedBBC 100 Women Taƴto
Personal pronounL484 Taƴto

Amina Jane Mohammed[1] GCON [2] (dayeeki e yalnde 27 lewru juko hitaande ndungu alif 1961) o ɓee ɗo siyaasaajo dipolomaat e leydi Angalteer, ko o joowaɓo cuuɓul arduungal hooreejo fedde leyɗeele dentuɗe. Ko adii ɗuum, o woniino jaagorgal ko fayti e taariindi leydi Naajeeriya e nder gila hiitande ndunngu 2015 haa 201[3]], o woniino kadi ndunngu balloowo e nder golle Agenda ƴellitaare caggal 2015. Ko kanko kadi woni hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam Ɓamtaare Duumotoonde.

Nguurndam e jaŋde puɗɗagol

[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]

Amina Jane Mohammed jibinaa ko to wuro Liverpool, leydi Angalteer, ñalnde 27 lewru juko hitaande 1961[4] e galle mum ko doktoor-daabaaji Najeriyaajo Hausa-fulani, e infirmier Angalteer. Ko kanko woni mawɗo e ɓiɓɓe rewɓe njoyo.[5]

Amina J. Mohammed janngi duɗal leslesal to Kaduna e Maiduguri to leydi Najeriya e duɗal Buchan to duunde Man.[6] O janngi kadi to duɗal jaaɓi haaɗtirde Henley Management College e hitaande 1989 kono o alaa dipolomaaji makko.[7] Caggal nde o timmini jaŋde makko, baaba makko wiyi o hoota leydi Naajeeriya.

Hakkunde hitaande 1981 e hitaande 1991, Amina J. Mohammed gollidii e Archcon Nigeria, fedde diisnondirnde e fedde Norman e Dawbarn leydi Angalteer.[8] O sosi fedde Afri-Projects e hitaande 1991, o woni hooreejo fedde nde haa hitaande 2001.[9]

Tuggi 2002 haa 2005, Amina Mohammed yuɓɓinii Goomu toppitiingu ko fayti e jinnaaɓe e jaŋde ngam eɓɓoore Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam ƴellitde duuɓi ujunnaaje.[10]

Amina ɓaawo man laati balloowo mawɗo hooreejo lesdi Naajeeriya dow kuuɗe ɓamtaare duuɓi ujunnaaje (MDGs). E hitaande 2005, o halfinaa ko yowitii e jokkondiral e kaalis ñamaale leydi Najeriya ngam heɓde MDGs. Mandat makko ina jeyaa e peewnugol Fonds Virtual de la Poverty tawa ina waɗi laabi kesi ngam ustude baasal, jokkondire e ƴeewndo bidsee, kam e rokkude wasiyaaji e geɗe jowitiiɗe e baasal, e peewnugol sekteer laamu e ƴellitaare duumotoonde.[11]

Amina Mohammed caggal mum wonti sosɗo e hooreejo fedde nde ngam ƴellitde golle e nder duɗal jaaɓi haaɗtirde Columbia. E nder oon sahaa, o golliima e juɓɓule wasiyaaji e juɓɓule keewɗe hakkunde leyɗeele, ina jeyaa heen juɓɓule toowɗe ɗe Sekreteruuji mawɗi ONU mbaɗata ngam ƴellitde golle caggal 2015[12] e Goomu wasiyaaji annduɓe jeytaare ko fayti e ƴellitaare doosɗe ngam ƴellitaare duumotoonde.[13] O ardii kadi Yiilirde Ngenndiire Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam Jaŋde, Ganndal e Pinal (UNESCO) ciimtol winndereewol ƴeewndo jaŋde (GME).[14]

Gila 2012, Amina Mohammed wonnoo ko golloowo mawɗo e nder golle Ajenda ƴellitaare caggal 2015, o woniino wasiya keeriiɗo to Ban Ki-moon, gardiiɗo Fedde Ngenndiije Dentuɗe e peewnugol ƴellitaare caggal 2015.[15][16] E nder ndee ɗoo darnde, o woniino jokkondiral hakkunde Sekreteruuji mawɗi ɗii, e Goomu makko toowngu (HLP), e Goomu Golle Udditiiɗe (OWG), e nder woɗɓe.[17] Gila 2014, o woniino kadi e nder fedde toppitiinde ko fayti e ƴellitaare duumotoonde (Revolution des données) ngam ƴellitaare duumotoonde.[18]

Jaagorgal ko feewti e nokkuuji (2015–2017)

[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]

Amina J. Mohammed laati jaagorgal ko feewti e taariindi e nder laamu leydi ndii, tuggi lewru noowammbar 2015 haa lewru feebariyee 2017.[19] E nder oon sahaa, ko kanko woni wakiiliijo leydi Najeriya e nder Goomu toppitiingu moƴƴitingol Dental Afrik (AU), tawi ko Paul Kagame ardii ɗum.[20] O woppi laamu nder kawtal hoore lesdi Naajeeriya nyande 24 lewru feebariyee 2017.[21]

E hitaande 2017, Amina Mohammed tuumaama e fedde toppitiinde ko fayti e taariindi leydi Naajeeriya ngam rokkude yamiroore nde wonaa sariya ngam naatde e leɗɗe Naajeeriya ɗe ngonaa e baasal e nder laamu makko e nder laamu Naajeeriya to bannge taariindi.[22][23][24]Laamu leydi Naajeeriya yeddi haala kan.[25]

Cukko hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe (2017–hannde)

[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]

Mohammed e cukko hooreejo leydi Amerik Wendy Sherman e hitaande 2022 E lewru Yarkomaa 2017, hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe, hono António Guterres, hollitii wonde ina yiɗi toɗɗaade Mohammed cukko hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe.[26] E nder ndeeɗoo darnde, omo jeyaa e Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam haɓaade mborosaaji (IACG).[27].

  1. "UN Framework Convention on Climate Change - Participants" (PDF). United Nations. 2 May 2017. Retrieved 30 September 2018.
  2. "Full List: Okonjo-Iweala, Abba Kyari... FG nominates 437 persons for national honours". TheCable. 2 October 2022. Retrieved 11 October 2022.
  3. "Amina J. Mohammed resumes at the Federal Ministry of Environment as Minister". Oak.tv. Archived from the original on 14 April 2019. Retrieved 27 February 2017.
  4. "Sustainable Development Solutions Network | Amina Mohammed". unsdsn.org. Archived from the original on 15 December 2016. Retrieved 8 December 2016.
  5. Seddon, Mark (26 May 2017). "'Why is she here?': the Nigerian herder's daughter who became UN deputy chief". The Guardian. Retrieved 18 October 2017.
  6. Lacey, Hester (7 December 2017). "Amina J Mohammed on Nigeria, leadership and the UN". Financial Times. Retrieved 8 September 2024.
  7. "Federal Ministry of Environment". Federal Government of Nigeria. Archived from the original on 9 October 2018. Retrieved 8 October 2018.
  8. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named guardian3
  9. "Nigeria: MDGs and Amina Az-Zubair's Footprint". Daily Trust. 24 November 2011. Retrieved 8 September 2024 – via allAfrica.
  10. "Secretary-General Appoints Amina J. Mohammed of Nigeria as Special Adviser on Post-2015 Development Planning". United Nations. 7 June 2012. Retrieved 8 September 2024.
  11. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named un2
  12. "The Secretary-General's High-Level Panel of eminent persons on the Post-2015 Development Agenda | United Nations Secretary-General". www.un.org. Retrieved 31 May 2022.
  13. "UN Data Revolution". UN Data Revolution. Retrieved 31 May 2022.
  14. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named un3
  15. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named un4
  16. Wiggins, Kaye (2 June 2015). "UN sets sights on sustainable development goals". Financial Times. Retrieved 8 September 2024.
  17. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named un5
  18. "Independent Expert Advisory Group Members". Retrieved 8 September 2024.
  19. "Amina J. Mohammed, Deputy Secretary-General". United Nations. Retrieved 8 September 2024.
  20. AU Reforms Advisory Committee African Union.
  21. Oak Tv. "Amina J. Mohammed's emotional speech as she steps down as Nigeria's Environment Minister". oak.tv. Oak TV. Archived from the original on 13 May 2020. Retrieved 27 February 2017.
  22. "U.N.'s No. 2, Amina Mohammad, accused in Chinese scam". The Japan Times. 10 November 2017. Archived from the original on 27 July 2018. Retrieved 30 November 2017.
  23. "UN's number two accused in Chinese scam to import Nigerian rosewood". 9 November 2017. Retrieved 8 September 2024.
  24. "New Allegations Challenge the Environment Record of Top U.N. Official". Foreign Policy. 9 November 2017.
  25. "Rosewood Export: UN's Amina Mohammed did no wrong, Nigerian govt says". 12 November 2017. Retrieved 8 September 2024.
  26. "Secretary-General Announces Intention to Appoint Amina J. Mohammed of Nigeria Deputy Secretary-General". United Nations. 3 January 2017. Retrieved 8 September 2024.
  27. "Members of the UN Interagency Coordination Group on Antimicrobial Resistance". World Health Organization (WHO). Retrieved 8 September 2024.