Amina J. Mohammed
Jinsu | debbum |
---|---|
Ɓii-leydiyankaaku | Naajeeriya |
Innde | Amina, Jane |
Innde ɓesngu | Mohammed |
Ɗuubi daygo | 27 Korse 1961 |
Ɗoforde | Liverpool |
Wolde | Inngilisjo, Nigerian Pidgin |
Sana'aji | ngaɗoowo siyaasaje |
Employer | Ngenndiije Dentuɗe, Columbia University |
Position held | Deputy Secretary-General of the United Nations, Minister of Environment |
Janngi to | University of Reading |
Affiliation string | Ministry of Environment of Nigeria, United Nations |
Diina | Diina Lislaama |
Participant in | World Economic Forum Annual Meeting 2016, IMF 2019 Annual Meetings |
Memba en | American Academy of Arts and Sciences |
Award received | BBC 100 Women |
Personal pronoun | L484 |
Amina Jane Mohammed[1] GCON [2] (dayeeki e yalnde 27 lewru juko hitaande ndungu alif 1961) o ɓee ɗo siyaasaajo dipolomaat e leydi Angalteer, ko o joowaɓo cuuɓul arduungal hooreejo fedde leyɗeele dentuɗe. Ko adii ɗuum, o woniino jaagorgal ko fayti e taariindi leydi Naajeeriya e nder gila hiitande ndunngu 2015 haa 201[3]], o woniino kadi ndunngu balloowo e nder golle Agenda ƴellitaare caggal 2015. Ko kanko kadi woni hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam Ɓamtaare Duumotoonde.
Nguurndam e jaŋde puɗɗagol
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]Amina Jane Mohammed jibinaa ko to wuro Liverpool, leydi Angalteer, ñalnde 27 lewru juko hitaande 1961[4] e galle mum ko doktoor-daabaaji Najeriyaajo Hausa-fulani, e infirmier Angalteer. Ko kanko woni mawɗo e ɓiɓɓe rewɓe njoyo.[5]
Amina J. Mohammed janngi duɗal leslesal to Kaduna e Maiduguri to leydi Najeriya e duɗal Buchan to duunde Man.[6] O janngi kadi to duɗal jaaɓi haaɗtirde Henley Management College e hitaande 1989 kono o alaa dipolomaaji makko.[7] Caggal nde o timmini jaŋde makko, baaba makko wiyi o hoota leydi Naajeeriya.
Kugal
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]Hakkunde hitaande 1981 e hitaande 1991, Amina J. Mohammed gollidii e Archcon Nigeria, fedde diisnondirnde e fedde Norman e Dawbarn leydi Angalteer.[8] O sosi fedde Afri-Projects e hitaande 1991, o woni hooreejo fedde nde haa hitaande 2001.[9]
Tuggi 2002 haa 2005, Amina Mohammed yuɓɓinii Goomu toppitiingu ko fayti e jinnaaɓe e jaŋde ngam eɓɓoore Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam ƴellitde duuɓi ujunnaaje.[10]
Amina ɓaawo man laati balloowo mawɗo hooreejo lesdi Naajeeriya dow kuuɗe ɓamtaare duuɓi ujunnaaje (MDGs). E hitaande 2005, o halfinaa ko yowitii e jokkondiral e kaalis ñamaale leydi Najeriya ngam heɓde MDGs. Mandat makko ina jeyaa e peewnugol Fonds Virtual de la Poverty tawa ina waɗi laabi kesi ngam ustude baasal, jokkondire e ƴeewndo bidsee, kam e rokkude wasiyaaji e geɗe jowitiiɗe e baasal, e peewnugol sekteer laamu e ƴellitaare duumotoonde.[11]
Amina Mohammed caggal mum wonti sosɗo e hooreejo fedde nde ngam ƴellitde golle e nder duɗal jaaɓi haaɗtirde Columbia. E nder oon sahaa, o golliima e juɓɓule wasiyaaji e juɓɓule keewɗe hakkunde leyɗeele, ina jeyaa heen juɓɓule toowɗe ɗe Sekreteruuji mawɗi ONU mbaɗata ngam ƴellitde golle caggal 2015[12] e Goomu wasiyaaji annduɓe jeytaare ko fayti e ƴellitaare doosɗe ngam ƴellitaare duumotoonde.[13] O ardii kadi Yiilirde Ngenndiire Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam Jaŋde, Ganndal e Pinal (UNESCO) ciimtol winndereewol ƴeewndo jaŋde (GME).[14]
Gila 2012, Amina Mohammed wonnoo ko golloowo mawɗo e nder golle Ajenda ƴellitaare caggal 2015, o woniino wasiya keeriiɗo to Ban Ki-moon, gardiiɗo Fedde Ngenndiije Dentuɗe e peewnugol ƴellitaare caggal 2015.[15][16] E nder ndee ɗoo darnde, o woniino jokkondiral hakkunde Sekreteruuji mawɗi ɗii, e Goomu makko toowngu (HLP), e Goomu Golle Udditiiɗe (OWG), e nder woɗɓe.[17] Gila 2014, o woniino kadi e nder fedde toppitiinde ko fayti e ƴellitaare duumotoonde (Revolution des données) ngam ƴellitaare duumotoonde.[18]
Jaagorgal ko feewti e nokkuuji (2015–2017)
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]Amina J. Mohammed laati jaagorgal ko feewti e taariindi e nder laamu leydi ndii, tuggi lewru noowammbar 2015 haa lewru feebariyee 2017.[19] E nder oon sahaa, ko kanko woni wakiiliijo leydi Najeriya e nder Goomu toppitiingu moƴƴitingol Dental Afrik (AU), tawi ko Paul Kagame ardii ɗum.[20] O woppi laamu nder kawtal hoore lesdi Naajeeriya nyande 24 lewru feebariyee 2017.[21]
E hitaande 2017, Amina Mohammed tuumaama e fedde toppitiinde ko fayti e taariindi leydi Naajeeriya ngam rokkude yamiroore nde wonaa sariya ngam naatde e leɗɗe Naajeeriya ɗe ngonaa e baasal e nder laamu makko e nder laamu Naajeeriya to bannge taariindi.[22][23][24]Laamu leydi Naajeeriya yeddi haala kan.[25]
Cukko hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe (2017–hannde)
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]Mohammed e cukko hooreejo leydi Amerik Wendy Sherman e hitaande 2022 E lewru Yarkomaa 2017, hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe, hono António Guterres, hollitii wonde ina yiɗi toɗɗaade Mohammed cukko hooreejo Fedde Ngenndiije Dentuɗe.[26] E nder ndeeɗoo darnde, omo jeyaa e Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam haɓaade mborosaaji (IACG).[27].
Himobe
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]- ↑ "UN Framework Convention on Climate Change - Participants" (PDF). United Nations. 2 May 2017. Retrieved 30 September 2018.
- ↑ "Full List: Okonjo-Iweala, Abba Kyari... FG nominates 437 persons for national honours". TheCable. 2 October 2022. Retrieved 11 October 2022.
- ↑ "Amina J. Mohammed resumes at the Federal Ministry of Environment as Minister". Oak.tv. Archived from the original on 14 April 2019. Retrieved 27 February 2017.
- ↑ "Sustainable Development Solutions Network | Amina Mohammed". unsdsn.org. Archived from the original on 15 December 2016. Retrieved 8 December 2016.
- ↑ Seddon, Mark (26 May 2017). "'Why is she here?': the Nigerian herder's daughter who became UN deputy chief". The Guardian. Retrieved 18 October 2017.
- ↑ Lacey, Hester (7 December 2017). "Amina J Mohammed on Nigeria, leadership and the UN". Financial Times. Retrieved 8 September 2024.
- ↑ "Federal Ministry of Environment". Federal Government of Nigeria. Archived from the original on 9 October 2018. Retrieved 8 October 2018.
- ↑ Cite error: Invalid
<ref>
tag; no text was provided for refs namedguardian3
- ↑ "Nigeria: MDGs and Amina Az-Zubair's Footprint". Daily Trust. 24 November 2011. Retrieved 8 September 2024 – via allAfrica.
- ↑ "Secretary-General Appoints Amina J. Mohammed of Nigeria as Special Adviser on Post-2015 Development Planning". United Nations. 7 June 2012. Retrieved 8 September 2024.
- ↑ Cite error: Invalid
<ref>
tag; no text was provided for refs namedun2
- ↑ "The Secretary-General's High-Level Panel of eminent persons on the Post-2015 Development Agenda | United Nations Secretary-General". www.un.org. Retrieved 31 May 2022.
- ↑ "UN Data Revolution". UN Data Revolution. Retrieved 31 May 2022.
- ↑ Cite error: Invalid
<ref>
tag; no text was provided for refs namedun3
- ↑ Cite error: Invalid
<ref>
tag; no text was provided for refs namedun4
- ↑ Wiggins, Kaye (2 June 2015). "UN sets sights on sustainable development goals". Financial Times. Retrieved 8 September 2024.
- ↑ Cite error: Invalid
<ref>
tag; no text was provided for refs namedun5
- ↑ "Independent Expert Advisory Group Members". Retrieved 8 September 2024.
- ↑ "Amina J. Mohammed, Deputy Secretary-General". United Nations. Retrieved 8 September 2024.
- ↑ AU Reforms Advisory Committee African Union.
- ↑ Oak Tv. "Amina J. Mohammed's emotional speech as she steps down as Nigeria's Environment Minister". oak.tv. Oak TV. Archived from the original on 13 May 2020. Retrieved 27 February 2017.
- ↑ "U.N.'s No. 2, Amina Mohammad, accused in Chinese scam". The Japan Times. 10 November 2017. Archived from the original on 27 July 2018. Retrieved 30 November 2017.
- ↑ "UN's number two accused in Chinese scam to import Nigerian rosewood". 9 November 2017. Retrieved 8 September 2024.
- ↑ "New Allegations Challenge the Environment Record of Top U.N. Official". Foreign Policy. 9 November 2017.
- ↑ "Rosewood Export: UN's Amina Mohammed did no wrong, Nigerian govt says". 12 November 2017. Retrieved 8 September 2024.
- ↑ "Secretary-General Announces Intention to Appoint Amina J. Mohammed of Nigeria Deputy Secretary-General". United Nations. 3 January 2017. Retrieved 8 September 2024.
- ↑ "Members of the UN Interagency Coordination Group on Antimicrobial Resistance". World Health Organization (WHO). Retrieved 8 September 2024.