ingrediens

Dansk

Etymologi

Fra latin ingrediens.

Substantiv

ingrediens fælleskøn

1. bestanddel (navnlig i madvarer)

Bøjning

Ental ubestemt en ingrediens

Ental bestemt ingrediensen

Flertal ubestemt ingredienser

Flertal bestemt ingredienserne

Oversættelser

Engelsk: ingredient  (en) Nederlandsk: ingrediënt  (nl)

Svensk: ingrediens  (sv) Polsk: składnik  (pl)

Kilder

• "ingrediens" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

ingrediens fælleskøn

1. ingrediens

Bøjning

Bøjning af ingrediens	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ingrediens	ingrediensen	ingredienser	ingredienserna
Genitiv	ingredienss	ingrediensens	ingrediensers	ingrediensernas

Kilder

• „ingrediens“ i Lexin