Voronezj
Voronezj Воронеж | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Rusland | ||||
Borgmester (fra 2024)[1] | Vadim Kstenin | ||||
Føderalt distrikt | Centrale | ||||
Økonomisk region | Centrale Sortjords | ||||
Oblast | Voronezj | ||||
Grundlagt | 1586 [2] eller langt tidligere.[3] Bystatus: 1586 | ||||
Postnr. | 394000–394095 | ||||
Telefonkode | 473 | ||||
UN/LOCODE | RUVOZ | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 1.051.995 (2023)[4] | ||||
- Areal | 597 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.764 pr. km² | ||||
Storbyområde | > 1.300.000 | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+3 (MSK) | ||||
Højde m.o.h. | 154 m | ||||
Hjemmeside | www.voronezh-city.ru | ||||
Oversigtskort | |||||
Voronezj oblasts beliggenhed i Rusland | |||||
Voronezj (russisk: Воронеж, tr. Voronezj) er en by i Voronezj oblast i den sydvestlige del af den europæiske del af Den Russiske Føderation ved Voronezjfloden, ikke langt fra grænsen til Ukraine. Voronezj er administrativt center i oblasten og har 1.051.995 (2023)[4] indbyggere. Voronezj er et vigtigt jernbaneknudepunkt med forbindelse til Moskva, Rostov ved Don og Kyiv, og samtidigt et vigtigt erhvervs- og uddannelsescenter med bl.a. flyfabrik og universitet.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Voronezj ligger på grænsen mellem Det centralrussiske plateau og Oka-Don sletten. Byen er beliggende i den sydlige del af den centrale russiske skov-steppe langs bredderne af Voronezjfloden, 8,5 km fra dens udmunding i floden Don.
Voronezj ligger 515 km sydsydøst for Moskva, ca. 300 km nordøst for Kharkiv, 500 km nordvest for Volgograd.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Voronezj har tempereret fastlandsklima med moderat kølige vintre, lidt varmere end i Moskva, med konstant snedække fra udgangen af november. I de senere år har der været tendens til at snedækket dannes på et senere tidspunkt: i midten eller endda udgangen af december. Ganske ofte er der tø, ledsaget af regn, ligesom temperaturen også ofte falder til under -20 °C, hvilket kan vare op til en uge eller mere. Sommeren er varm, vekslende regnfuld, og tør. Efteråret er mildt og regnfuldt Voronezjreservoiret dækkes af is i slutningen af november - begyndelsen af december. Foråret varer fra marts til april måned.
Januars gennemsnitstemperatur er -6,1 °C, julis gennemsnitstemperatur er +20,5 °C. Årets samlede gennemsnitstemperatur er +6.9 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 584 mm.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Stednavnet Voronezj blev første gang nævnt i Ipatjevkodekset i 1177, men arkæologiske fund har påvist tilstedeværelse af mennesker på stedet siden stenalderen. Nye fund kan flytte bebyggelsens grundlæggelse så langt tilbage som det 4. århundrede e.v.t.[3] Imidlertid er den officielle version af Voronezjs historie, at byen blev grundlagt i 1585 af Fjodor I som fort[2] til beskyttelse af Zar-rusland mod Krim-tatarernes angreb.
I 1600-tallet voksede Voronezj til en mellemstor by, efter at zar Peter den Store oprettede et skibsværft i byen, hvor Azovflotillen blev bygget til Azovfelttoget 1695 og 1696. Denne flåde, som sandsynligvis var den første, der blev bygget i Rusland, inkluderede det første russiske linjeskib, Goto Predestinatsija.
Som følge af værftet var Voronezj en kort tid den største by i det sydlige Rusland og det økonomiske centrum i en stor og frugtbar region. I 1711 blev byen det administrative center i Azov oblast, som var en del af Vornezj guvernement.
I 1800-tallet var Voronezj den vigtigste by i Den centrale sortjordsregion. Fabriksindustri (møller, talgproduktion, smørkærning, sæbefremstilling, ler og andet) og handel med brød, kvæg, talg og huder udviklede sig i byen. Voronezj fik jernbaneforbindelse til Rostov ved Don i 1868 og til Moskva i 1871.
Under 2. verdenskrig var Voronezj scene for nogle af de hårdeste kampe mellem Den Røde Hær og Nazi-Tysklands tropper. Byen blev brugt som base for det tyske angreb på Stalingrad og var et vigtigt overgangssted over Don.
Administrativ inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Voronezj er administrativt opdelt i seks rajoner:
Rajon | Indbyggertal (folketælling 2010) |
Areal km² |
Voronezjs rajoner | |
---|---|---|---|---|
1 | Zjeleznodorozjnyj Jernbanen |
106.751 | 183,17 | |
2 | Kominternovskij | 273.243 | 47,41 | |
3 | Levoberezjnyj | 169.426 | 123,89 | |
4 | Leninskij | 110.172 | 18,53 | |
5 | Sovetskij | 150.716 | 15,7 | |
6 | Tsentralnyj Centrum |
79.372 | 63,96 |
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]I dag er Voronezj den største by i det sydvestlige Ruslands Sortjordregion og et af kornmagasinerne i landet. I byen ligger maskinfabrikker, kemisk industri og fødevareindustri. Fra Voronezj stammer blandt andet de udbredte transportfly Iljusjin Il-86 og Il-96. Også raketmotorer, bildæk og landbrugsudstyr produceres i stort omfang. For at sikre tilstrækkeligt vand til produktionen, konstrueredes Voronezjreservoiret i 1972, som siden har delt byen i industriområdet på venstre bred og den ældre del af byen på højre bred. I den nærliggende by Novovoronezj er Novovoronezj atomkraftværk, der leverer strøm til oblasten, placeret.
På grund af den omfattende industrielle forurening kaldes byen i folkemunde også газо сектор, tr. gazo sektor; dansk: ~ gassektoren. Et lokalt punkband sang engang, at indbyggere i Voronezj ikke blev mere end 40 år gamle. Byen er således domineret af de store industrivirksomheder, og mange områder uden for centrum og meget forurenede.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Luftfart
[redigér | rediger kildetekst]Byen betjenes af Voronezj Lufthavn (russisk: Аэропорт Воро́неж (Чертовицкое), tr. Aeroport Vorónezj (Tjertovitskoje)), der benyttes af 455.078(2015) passagerer. Lufthavnen ligger godt 10 km nord for byen. Pridatja lufthavn (russisk: Придача (аэродром)) er en anden lufthavn i Voronezj, der tilhører flyproducenten VASO (russisk: Воронежское акционерное самолётостроительное общество, tr. Voronezjskoje aktsionernoje samoljotostroitelnoje obsjtjestvo), hvor Tupolev Tu-144 blev bygget. Voronezj er også hjemsted for "Baltimor luftforsvarsbase" (russisk: Балтимор (аэродром)) i den sydvestlige del af byen, der, ifølge en rapport Natural Resources Defense Council, huser nukleare bombefly.
Jernbane
[redigér | rediger kildetekst]Siden 1868 har der været jernbaneforbindelse mellem Voronezj og Moskva.[5] Den Sydøstlige Jernbane, der er en del af Ruslands Jernbaner, har hovedsæde i Voronezj, der har to stationer, Voronezj I og Voronezj-Kursk. Fra Voronezj er der bl.a. direkte tog til Moskva, Kyiv, Kursk, Novorossijsk, Sochi og Tambov.
Busser
[redigér | rediger kildetekst]Der er tre busstationer i Voronezj, der forbinder byen med en lang række destinationer, herunder Moskva, Belgorod, Lipetsk, Volgograd, Rostov ved Don, Astrakhan og mange flere.
Desuden er byen forbundet med den russiske motorvej M 4 fra Moskva til Novorossijsk.
Offentlig transport i byen er baseret på bybusser, trolleybusser og rutetaxier.
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Voronezj har syv venskabsbyer:[6]
Personer fra Voronezj
[redigér | rediger kildetekst]- Forfatteren Ivan Aleksejevitj Bunin blev født i Voronezj og blev i 1933 tildelt Nobelprisen i litteratur.
- Fysikeren Pavel A. Tjerenkov er ligeledes fra Voronezj og blev i 1958 tildelt Nobelprisen i fysik.
- Armegeneral Nikolaj Vatutin er født i Voronezj og blev 1965 posthumt tildelt ordenen Sovjetunionens Helt
- Whistleblower og tidligere KGB-agent Aleksandr Litvinenko fødtes i Voronezj i 1962.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Bebudelseskatedralen i Voronezj
-
Voronezj
-
Peter den Store-statue i Voronezj
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Voronezjs hjemmeside: Глава городского округа город Воронеж Александр Викторович Гусев, hentet 28. februar 2017 (russisk)
(dansk: Borgmester for Voronezj Aleksandr Gusev) - ^ a b "Историческая хроника" (DOC). Муниципальное учреждение культуры Централизованная библиотечная система города Воронежа Центральная городская библиотека имени А. Платонова. 2009. Hentet 12. september 2014. (russisk)
- ^ a b "Воронеж может оказаться намного старше". Вести. 19. august 2010. Hentet 12. september 2014. (russisk)
- ^ a b rosstat.gov.ru (fra Wikidata).
- ^ "Google". Arkiveret fra originalen 30. juni 2017. Hentet 22. juli 2015.
- ^ Рациональная маршрутная сеть. "Воронеж: официальный сайт администрации городского округа". Voronezh-city.ru. Hentet 12. september 2014. (russisk)