Spring til indhold

Venezuelas Kommunistiske Parti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Venezuelas Kommunistiske Parti
Partido Comunista de Venezuela
 
PartisekretærÓscar Figuera
 
Grundlagt5. marts 1931; 93 år siden (1931-03-05)
PartiavisTribuna Popular
HovedkontorCalle Jesús Faría, Parroquia San Juan, Caracas
UngdomsorganisationJuventud Comunista de Venezuela
Pladser i Venezuelas Nationalforsamling:
1 / 277
 
Politisk ideologiKommunisme
Marxisme–Leninisme
Internationalt samarbejdsorganInternational Meeting of Communist and Workers' Parties
Partifarve(r)Rød - Gul
 
Websitewww.pcv-venezuela.org

Venezuelas Kommunistiske Parti (spansk: Partido Comunista de Venezuela, PCV) er et kommunistisk parti i Venezuela. Partiet blev grundlagt i 1931 og er det ældste eksisterende parti i landet. Partiet var det førende venstrefløjsparti i Venezuela fra sin grundlæggelse og til 1971, hvor partiet blev splittet i en række rivaliserende fraktioner.

Partiets leder er generalsekretær Óscar Figuera. Dets ungdomsorganisation er Juventud Comunista de Venezuela.

Partiet blev grundlagt i 1931 som en undergrundsorganisation under militærdiktaturet ledet af Juan Vicente Gómez. Partiets første ledere var Juan Bautista Fuenmayor og Kotepa Delgado. PCV blev det venezuelanske medlem af Komintern. PCV forblev en illegal organisation indtil 1941, hvor partiet efter ordre fra Komintern indgik en alliance med det progressive militærregime under Isaías Medina Angarita. Partiet blev forbudt igen under det konservative militærdiktatur under Marcos Pérez Jiménez (1948–1958), hvorunder PCV spillede en rolle i modstandskampen mod regimet. Ved parlamentsvalget i 1958 stillede partiet op og modtog 3,2% af stemmerne.

I begyndelsen af 1960'erne blev partiet mere radikaliseret, bl.a. inspireret af den Cubanske revolution, og partiet indledte en guerillakrig mod landets regering ledet af Rómulo Betancourt, hvilket førte til, at partiet endnu engang blev forbudt. PCV bestæbelser på guerillakrig var dog en begrænset succes pga. manglende folkelig opbakning, og partiet blev splittet i 1971, hvor store dele af medlemsskaren i stedet gik over til det reformistiske Moviemento al Socialismo (MAS) og en mindre del til det fagforeningstilknyttede La Causa Radical (kendt som Causa R, i dag Patria Para Todos).

I de følgende år blev PCV et marginalt politisk parti i venezuelansk politik.

Partiet efter 2000

[redigér | rediger kildetekst]

Ved præsidentvalget i 1998 støttede PCV Hugo Chávez, og partiet støttede Chávez' indtil dennes død. Ved pærsidentvalget i 2006 var PCV det fjerdestørste parti i den koalition, der støttede Chávez og ved præsidentvalget i 2012 opnåede PCV 3,28% af stemmerne, og blev efter Chávez' Venezuelas Socialistiske Enhedsparti det største parti i koalitionen bag Chávez.

Ved kommunalvalgene i 2008 opnåede PCV 1,4% af stemmerne og ved kommunalvalgene i 2013 opnåede PCV 1,6% af stemmerne.[1]

Ved præsidentvalget i 2018 støttede PCV Chávez' efterfølger Nicolas Maduro. I august 2020 distancerede PCV sig fra Maduro og meddelte, at partiet ikke ville støtte Maduro, hvis ikke han ændrede sin økonomiske politik,[2] og i september 2020 meddelte partisekretør Figuera, at partiet ikke længere støttede Maduro, idet Maduros regering i uforholdsmæssigt omfang har angrebet PCV.[3]

Partiet udgiver partiavisen Tribuna Popular og Debate Abierto ('Åben Debat').

  1. ^ "Municipal Election Results: Venezuela Winning the War Waged against It (in English)". Venezuelanalysis.com. 9. december 2013. Hentet 10. december 2013.
  2. ^ "–Partido Comunista de Venezuela se "distancia" de Maduro". Diario Las Américas. 21. august 2020. Hentet 21. august 2020.
  3. ^ "–El Partido Comunista de Venezuela denunció que está recibiendo "ataques desproporcionados" del régimen de Nicolás Maduro". Infobae. 11. september 2020. Hentet 11. september 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.