Valkendorfs Kollegium
- Denne artikel omhandler Valkendorfs Kollegium. Opslagsordet har også en anden betydning, se Valkendorf.
Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Stræde i København er Nordens ældste kollegium, der kan skrive sin historie helt tilbage til den 26. februar 1589, hvor det blev grundlagt af Christoffer Valkendorf.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kollegiets nuværende bygning er dog fra 1865-1866 og tegnet af Kommunehospitalets arkitekt Christian Hansen. Den blev forhøjet i 1920 og er siden blevet fredet.
Der bor i dag 22 alumner på kollegiet optaget fra et bredt udsnit af universitetsstudier. Hver alumne bestrider et ansvarsområde, et såkaldt embede, som er på valg til kollegiets generalforsamling i september. Det ældste og mest prestigefyldte embede er Inspector Collegii, som deles af to alumner, der fungerer som kollegiets formænd. Embedet er første gang beskrevet i kollegiets fundats fra 16. juli 1595.
Der er ingen krav til karaktergennemsnit for optagelse på kollegiet, men som ansøger skal man være studerende ved Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet og have bestået mindst halvandet års studier.
Valkendorfs Kollegium drives af Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983, der udover Valkendorfs Kollegium omfatter Regensen, Elers Kollegium og Borchs Kollegium.
Kendte alumner
[redigér | rediger kildetekst]Adskillige kendte personer har været alumner på Valkendorfs Kollegium gennem tiden:
Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |