Spring til indhold

Ukrainere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ukrainere
українці
Antal
44 millioner (anslået)[1][2]
Områder med store befolkninger
 Ukraine: 37.541.693[3]
 Rusland1.927.988[4]
 Canada1.251.170[nb 1][5]
 USA968.773 (2013)[nb 1][6]
 Brasilien500.000[nb 1][7]
 Moldova375.000[nb 1][8]
 Kasakhstan313.698 (2012)[9]
 Argentina300.000[nb 1][10]
[11]
 Italien233.726[12]
 Tyskland229.510[13][14]
 Hviderusland159.000 (2009)[15]
 Uzbekistan104.720 – 128.100[nb 1][16][17]
 Slovakiet100.000[kilde mangler]
 Portugal52.293 (2009)[18]
 Tjekkiet53.253 (2011)[19]
 Polen38.000 (2011)[20]
 Rumænien51.700 (2011)[21]
 Letland45.699 (2011)[22]
 Frankrig35.000[kilde mangler]
Etnografi
SprogUkrainsk
ReligionDen ukrainsk-ortodokse kirke (Kyiv patriarkat) – 38.9%
Den ukrainsk-ortodokse kirke (Moskva patriarkat) – 29.4%
Den ukrainske autokefale ortodokse kirke – 2.9%
Græsk-katolske – 14.7%
Romerskkatolske kirke – 1.7%
Protestantisme – 2.4%
Andre religion - 2,9%
Ved ikke - 7,0% [23]
Relaterede etniske grupper
Andre slaviske folkeslag
Primært andre østslaviske folkeslag: hviderussere og russere

Ukrainere (ukrainsk: українці, tr. ukraіntsi, historisk kaldet rutenere) er en østslavisk etnisk gruppe der er hjemmehørende i Ukraine, der regnet i den samlede befolkning er den sjette mest folkerige stat i Europa.[24] Forfatningen i Ukraine anvender udtrykket "ukrainere" om alle borgere i landet. Hviderussere og russere betragtes som ukrainernes nærmest beslægtede folkeslag, mens rutenere enten betragtes en nært beslægtet gruppe, eller en etnisk undergruppe af ukrainerne.

De fleste etniske ukrainere bor i Ukraine, hvor de udgør over tre fjerdedele af befolkningen. Den største gruppe af etniske ukrainere uden for Ukraine bor i Rusland, hvor omkring 1,9 millioner russiske borgere betragter sig som etniske ukrainere, mens millioner af andre (primært i det sydlige Rusland og Sibirien) har ukrainsk afstamning.[4] Indbyggerne i Kuban er for eksempel splittet mellem tre identiteter, ukrainsk, russisk, og kosaker.[24] Ca. 800.000 mennesker af ukrainske herkomst lever i det russiske Fjernøsten i et område historisk kendt som "Grønt Ukraine".[25]

Ifølge nogle tidligere antagelser, bor et anslået antal på næsten 2,1 millioner af ukrainsk oprindelse i Nordamerika (1,2 millioner i Canada og 890.000 i USA). Et stort antal af ukrainere bor i Brasilien (500.000),[nb 2] Moldova (375.000), Kasakhstan (ca. 333.000), Polen (skøn mellem 300.000 og 400.000), Argentina (300.000),[10] Hviderusland (skøn mellem 250.000 og 300.000 ), Portugal (52.300), Rumænien (skøn mellem 60.000 og 90.000) og Slovakiet (55.000). Der er også ukrainske indvandrere i Storbritannien, Australien, Tyskland, Letland, Schweiz, Østrig, Italien, Irland, Sverige og det tidligere Jugoslavien.

Kort der viser procentdelen af befolkningen i Ukraine, der ved folketællingen i 2001 betragtede ukrainsk som deres modersmål.

Fra midten af 1700-tallet til begyndelsen 1900-tallet udvandrede en del ukrainere mod vest langs Den transsibiriske jernbane. De relativt største bosættelser fandt sted i hvad der i dag er det nordlige Kasakhstand/centrale Siberien, i et område kaldet Gråt Ukraine, samt i et område omkring Vladivostok i den sydlige del af Russisk fjernøsten i et område kaldet Grønt Ukraine. Andre områder kaldtes Gult Ukraine og Pink Ukraine.

Kort fra over ukrainernes bosætningsområde i Østeuropa i det tidlige 1900-tal. Kortet viser områder hvor ukrainsktalende da udgjorde majoriteten.
Antal og andel af befolkningen der ved folketællingen i 1926 betragtede sig som ukrainere i USSR. Bemærk at data for Ukraine ikke er vist.
  1. ^ a b c d e f Statistics include non-primary ancestry reports. "Ukrainians" being of partial descent figured in numbers.
  2. ^ se Prudentópolis, Brasilien.
  1. ^ "People groups: Ukrainian". Joshua Project (engelsk). Hentet 14. juni 2016.
  2. ^ Vic Satzewich (2003). The Ukrainian Diaspora (engelsk). Routledge. s. 19. ISBN 978-1-134-43495-4. Hentet 14. juni 2016.
  3. ^ "Befolkningstal og sammensætningen: folketælling 2001". State Statistics Committee of Ukraine (ukrainsk). 5. december 2001. Arkiveret fra originalen 6. juli 2007. Hentet 14. juni 2016.
  4. ^ a b Etnisk sammensætning af befolkningen i Den Russiske Føderation Arkiveret 23. december 2021 hos Wayback Machine, hentet 14. juni 2016 (russisk)
    Informationsmateriale om det endelige resultat af den russiske folketælling i 2010 Arkiveret 30. april 2020 hos Wayback Machine, hentet 14. juni 2016 (russisk)
  5. ^ "2011 National Household Survey: Data tables". STATCAN (engelsk). 2012. Hentet 14. juni 2016.
  6. ^ "Total ancestry categories tallied for people with one or more ancestry categories reported: 2013 American Community Survey 1-Year Estimates". United States Census Bureau (engelsk). 2013. Arkiveret fra originalen 12. februar 2020. Hentet 14. juni 2016.
  7. ^ "Indbyggere med ukrainsk baggrund i Brasilien" (portugisisk). Parana.pr.gov.br. Arkiveret fra originalen 12. marts 2007. Hentet 14. juni 2016.
  8. ^ "Moldova". The World Factbook (engelsk). Arkiveret fra originalen 7. januar 2019. Hentet 14. juni 2016.
  9. ^ Republikken Kasakhstans statistiske bureau: Befolkningen i Republikken Kasakhstan fordelt på etniske grupper fra 1. januar 2012, hentet 14. juni 2016 (russisk)
  10. ^ a b "Inmigración Ucrania a la República Argentina" [Ukrainian immigration to Argentina]. Ucrania.com (spansk). 3. februar 2008. Arkiveret fra originalen 27. december 2013. Hentet 14. juni 2016.
  11. ^ "La inmigración Ucrania a la República Argentina" [Ukrainian immigration to Argentina]. Ucrania.com (spansk). Arkiveret fra originalen 7. februar 2005. Hentet 14. juni 2016.
  12. ^ "I cittadini non comunitari regolarmente soggiornanti" [Non-EU citizens residing legally]. ISTAT - National Institute of Statistics (italiensk). 2014. Arkiveret fra originalen 13. november 2014. Hentet 14. juni 2016.
  13. ^ "Zensusdatenbank - Ergebnisse des Zensus 2011" (tysk). Arkiveret fra originalen 5. juni 2013. Hentet 14. juni 2016.
  14. ^ "Pressemitteilungen - Ausländische Bevölkerung - Statistisches Bundesamt (Destatis)" [Press Releases - Foreign population - Federal Statistical Office (Destatis)]. German Federal Statistical Office (tysk). 16. marts 2015. Hentet 14. juni 2016.
  15. ^ "Belarus National Census 2009. Ethnic composition". National Statistical Committee of the Republic of Belarus (engelsk). 2009. Arkiveret fra originalen 6. juli 2011. Hentet 14. juni 2016.
  16. ^ "Ethnic Atlas of Uzbekistan". Statistical Office of Uzbekistan. library.cjes.ru. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 14. juni 2016.
  17. ^ "Foreign population on 31 December 2004 by country of origin". Federal Statistical Office of Germany (engelsk). 24. januar 2006. Arkiveret fra originalen 26. februar 2007. Hentet 14. juni 2016.
  18. ^ "População estrangeira residente em território nacional - 2009" [Foreign population residing in Portugal - 2009] (PDF) (portugisisk). 2011. Hentet 18. marts 2016.
  19. ^ "Population by ethnicity by 1921–2011 censuses". Czech Statistical Office (engelsk). 2011. Arkiveret fra originalen 13. maj 2018. Hentet 14. juni 2016.
  20. ^ Medlemskab af etniske befolkninggrupper - resultaterne af folke- og boligtællingen i 2011. GUS. Materiał na konferencję prasową w dniu 29. januar 2013. s. 3. Hentet 14 juni 2016 (polsk)
  21. ^ "Rumænsk folketælling 2011" (PDF) (rumænsk). www.edrc.ro. 2. februar 2012. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. august 2019. Hentet 14. juni 2016.
  22. ^ "On key provisional results of Population and Housing Census 2011 | Latvijas statistika" (engelsk). Csb.gov.lv. 18. januar 2012. Arkiveret fra originalen 6. juli 2018. Hentet 14. juni 2016.
  23. ^ ""Razumkov Centre study of primary church affiliation (2006): sociological poll". razumkov.org.ua. 2006. Arkiveret fra originalen 23. november 2016. Hentet 2016-06-16.
  24. ^ a b "Ukrainians" (engelsk). Canadian Institute of Ukrainian Studies. 16. juli 1990. Hentet 14. juni 2016.
  25. ^ Ukrainians in Russia's Far East try to maintain community life Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. The Ukrainian Weekly 4. maj 2003, hentet 14. juni 2016 (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]