US Open-mesterskabet i damesingle
US Open-mesterskabet i damesingle | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1887 |
Arrangør | United States Tennis Association (USTA) |
Spillested | Philadelphia Cricket Club (1887-1920) West Side Tennis Club (1921-1977) USTA Billie Jean King National Tennis Center (1978-nu) |
Værtsby | Philadelphia (1887-1920) New York City (1921-nu) |
Underlag | Græs (1881-1974) Grus (1975-77) Hardcourt - DecoTurf (1978-2019) - Laykold (2020-nu) |
Præmiesum | $ 30.088.000 (2024) |
WTA Tour | |
Kategori | Grand slam |
Deltagerfelt | 128S / 128Q |
Flest titler | |
Damesingle | Molla Mallory (8 titler) |
Senest opdateret: 8. september 2024 |
Damesinglemesterskabet ved US Open i tennis er en turnering, der spilles en gang årligt som en del af US Open, og kampene afvikles på hardcourt på USTA Billie Jean King National Tennis Center i Flushing Meadows, Queens, New York City.[1][2] Turneringen er blevet spillet hvert år siden 1887 – de første mange år til og med 1967 under navnet US National Championships, hvor mesterskabet var forbeholdt amatører. Siden 1968 har turneringen været åben, så både professionelle og amatører kan deltage. Siden 1925 har mesterskabet haft status som grand slam-turnering.
US Open bliver spillet over to uger i slutningen af august og begyndelsen af september og har siden 1987 været placeret som sæsonens sidste grand slam-turnering.[3] Turneringen er tidligere blevet spillet i Philadelphia Cricket Club i Philadelphia (1887–1920) og West Side Tennis Club i Forest Hills, New York City (1921–1977), inden den i 1978 blev flyttet til dens nuværende placering.[4] Mesterskabet bliver arrangeret af United States Tennis Association.
Vinderen af mesterskabet modtager en kopi i fuld størrelse af trofæet med sit navn indgraveret.[5] I 2018 modtog vinderen endvidere en præmiecheck på $ 3.800.000, og den samlede præmiesum for damesinglerækken var på knap $ 22.000.000.[6]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Retningslinjerne for afviklingen af US Opens damesinglemesterskab har udviklet sig gennem tiden. Fra 1888 til 1918 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet, den såkaldte "udfordringsrunde", det efterfølgende år. De resterende deltagere spillede derfor først i den såkaldte "all comers-turnering" om retten til at møde den forsvarende mester i udfordringsrunden. I otte tilfælde blev vinderen af all comers-turneringen kåret som ny mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op i udfordringsrunden: 1893, 1899, 1900, 1905, 1906, 1907, 1912 og 1915. Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i forbindelse med mesterskabet i 1919.[7]
Siden begyndelsen i 1887 er alle kampe blevet spillet bedst af tre sæt, bortset fra en periode fra 1891 til 1893, hvor udfordringsrunden blev spillet bedst af fem sæt,[7] og perioden 1894-1901, hvor både udfordringsrunden og all comers-finalen blev spillet bedst af fem sæt.[8] Tiebreak-afgørelse i alle sæt blev indført i 1970, i første omgang i formatet bedst af ni point, hvilket i 1975 blev justeret til et nyt tiebreak-format, hvor der blev spillet først til 7 point.[9][10][11] US Open var i mange år den eneste af grand slam-turneringerne, der opererede med tiebreak i tredje sæt, hvilket to gange har været i brug i damesinglefinaler: i 1981 og 1985.[3] I 2022 indførte de fire grand slam-turneringer et fælles kampformat med en tiebreak til 10 point ved stillingen 6-6 i tredje sæt.[12]
Banernes underlag er skiftet to gange. Oprindeligt, fra 1887 til 1974, blev mesterskabet spillet på græsbaner, men i de tre år fra 1975 til 1977 blev der spillet på grusbaner af typen Har-Tru. Endelig skiftede man til den nuværende hardcourt i 1978 i forbindelse med flytningen til USTA National Tennis Center.[13] Ingen spillere har vundet damesinglemesterskabet på alle tre underlag, og ingen vandt på både græs og grus. Chris Evert er den eneste spiller, der har vundet på to forskellige underlag, eftersom hun har vundet titlen på både grus og hardcourt.
I US National Championships med formatet med udfordringsrunder deler Elisabeth Moore og Molla Bjurstedt Mallory rekorden for flest singletitler med 4 (1896, 1901, 1903, 1905), mens Mallory sidder på rekorden for flest titler i træk, eftersom hun vandt alle sine fire i 1915-18. Efter afskaffelsen af udfordringsrunden (men inden indførelsen af US Open) er Helen Jacobs (1932–1935) indehaver af rekorden for flest titler i træk. Bjurstedt Mallorys har den ultimative rekord for flest vundne titler med otte titler i alt (1915–1918, 1920–1922, 1926), hvor de tre som nævnt er vundet som forsvarende mester i udfordringsrunden.[3]
Efter omdannelsen til US Open i 1968, hvorefter professionelle spillere også kunne deltage, er Chris Everts fire titler vundet i 1975-1978 rekorden for flest titler i træk. Hun har også rekorden for flest vundne titler i alt i den åbne æra, idet hun har vundet mesterskabet seks gange (1975–1978, 1980, 1982), men hun deler den med Serena Williams, der ligeledes har sejret seks gange (1999, 2002, 2008, 2012–2014).[3]
Damesingletitlen er i den åbne æra blevet vundet uden sættab af tolv forskellige spillere:
- Margaret Court i 1969.
- Billie Jean King i 1971 og 1972.
- Chris Evert i 1976, 1977 og 1978.
- Martina Navratilova i 1983 og 1987.
- Monica Seles i 1992.
- Steffi Graf i 1996
- Martina Hingis i 1997
- Lindsay Davenport i 1998
- Venus Williams i 2001
- Serena Williams i 2002, 2008 og 2014
- Justine Henin i 2007.
- Emma Raducanu i 2021.
Finaler
[redigér | rediger kildetekst]Forklaring |
---|
Normal turnering |
‡ All comers-vinder og vinder i udfordringsrunden. |
† Forsvarende mester og vinder i udfordringsrunden. |
◊ All comers-vinder. Ingen udfordringsrunde. |
Fra 1888 til 1918 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet, den såkaldte "udfordringsrunde", det efterfølgende år. De resterende deltagere spillede derfor først i den såkaldte "all comers-turnering" om retten til at møde den forsvarende mester i udfordringsrunden. I otte tilfælde blev vinderen af all comers-turneringen kåret som ny mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op i udfordringsrunden: 1893, 1899, 1900, 1905, 1906, 1907, 1912 og 1915.[7]
Nedenfor er angivet vinderen, taberen og resultatet i den kamp, der afgjorde mesterskabet. I perioden fra 1888 til 1918 er det altså resultatet af udfordringsrunden, der er angivet, bortset fra de år, hvor den forsvarende mester ikke stillede op. I de tilfælde er resultatet af all comers-finalen anført.
Statistik
[redigér | rediger kildetekst]Flest titler
[redigér | rediger kildetekst]Årstal i kursiv betyder, at spilleren forsvarede sin titel fra året før i "udfordringsrunden".
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Andre US Open-rækker
- US Open-mesterskabet i herresingle
- US Open-mesterskabet i herredouble
- US Open-mesterskabet i damedouble
- US Open-mesterskabet i mixed double
Andre grand slam-mesterskaber i damesingle
- Australian Open-mesterskabet i damesingle
- French Open-mesterskabet i damesingle
- Wimbledon-mesterskabet i damesingle
Kilder / eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- US Open (engelsk)
- US Open - Women's Singles Championships - Past Champions Arkiveret 15. januar 2022 hos Wayback Machine (engelsk)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Tournament profile - US Open". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-05.
- ^ "History of the U.S. National Championships/US Open". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 4. juli 2009. Hentet 2009-06-08.
- ^ a b c d "History > Women's Singles Championships". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 4. februar 2010. Hentet 2010-02-02.
- ^ "US National/US Open Championships" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. august 2011. Hentet 2009-06-27.
- ^ Fendrich, Howard (2008-10-09). "Federer feels 'much better ... than I ever have'". USA Today. Associated Press (AP). Hentet 2009-06-24.
- ^ "2009 Prize Money". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Hentet 2009-09-23.
- ^ a b c Collins, Bud (2010). The Bud Collins History of Tennis (2nd udgave). [New York]: New Chapter Press. s. 453, 465-468. ISBN 978-0942257700.
- ^ Ohnsorg, Roger W. (2011). Robert Lindley Murray: The Reluctant U.S. Tennis Champion; includes "The First Forty Years of American Tennis". Victoria, BC: Trafford Publishing. s. 45. ISBN 978-1-4269-4514-4.
- ^ Axthelm, Pete; Talbert, William F. (1967). Tennis observed: The USLTA men's singles champions, 1881-1966. Barre Publishers.
- ^ "History > Year-by-Year History". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 8. juli 2009. Hentet 2009-06-27.
- ^ "Breaking with tradition". The Age. The Age Company Ltd. 2004-01-25. Hentet 2009-07-27.
- ^ The Guardian - Final sets in all four tennis grand slams to be decided by 10-point tie-break (16. marts 2022) (engelsk)
- ^ Adams, Susan B. (1998-08-30). "The U.S. Open: A Celebration - A Retrospective: The Men; Twin Pillars of Fire and Ice". The New York Times. The New York Times Company. Hentet 2009-07-14.
- ^ a b Fra den 1. marts 2022 deltog spillere fra Rusland og Hviderusland under neutralt flag som følgende af restriktionerne, der blev indført efter Ruslands invasion af Ukraine 2022.