Thomas Erpenius
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Thomas Erpenius | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 11. september 1584, 9. september 1584  Gorinchem, Holland |
| Død | 13. november 1624 Leiden, Holland |
| Nationalitet |  Nederlandsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universiteit Leiden |
| Elev af | William Bedwell, Yusuf ibn Abu Dhaqn, Ahmad ibn Qasim Al-Hajarī |
| Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, orientalist |
| Fagområde | Teologi |
| Arbejdsgiver | Universiteit Leiden (fra 1613, fra 1618, 1620-1624) |
| Arbejdssted | Leiden |
| Elever | Cölestin Myslenta, Jacob Golius, Adolphus Vorstius, Samuel Bochart |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Thomas Erpenius (født 11. september 1584 i Gorinchem, død 13. november 1624 i Leiden) var en hollandsk orientalist.
Erpenius kastede sig i en ung alder over studiet af orientalske sprog. Efter ret vidtstrakte rejser, hvor han navnlig trådte i berøring med den berømte franske lærde Casaubon, blev han professor i orientalske sprog i Leiden. Han fremmede det orientalske studium, dels ved oprettelsen af bogtrykkerier med østerlandske typer, dels ved sine værker, blandt hvilke må nævnes hans udgave af El-Macins Historia saracenica og hans Grammatica arabica (Leyden 1613). Denne sidste, der ofte senere blev udgivet på ny, bland andet af Erpenius' elev Golius, den vigtigste bærer af det orientalske studium i 17. århundrede, var i lang tid det hyppigst anvendte værk ved beskæftigelsen med arabisk sprog og litteratur.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Erpenius, Thomas i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)