Theodor Hagberg
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Theodor Hagberg | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 20. januar 1825  Klara församling, Sverige |
| Død | 23. maj 1893 (68 år) Adolf Fredriks församling, Sverige |
| Gravsted | Norra begravningsplatsen |
| Far | Carl Peter Hagberg |
| Søskende | Carl August Hagberg |
| Børn | Augusta Hagberg, Louise Hagberg, Karl August Hagberg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Sprogforsker, oversætter |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jacob Theodor Hagberg (20. januar 1825 i Stockholm – 23. maj 1893 sammesteds) var en svensk universitetslærer, lingvist, oversætter og dramatiker, søn af Carl Peter Hagberg, bror til Carl August Hagberg.
Hagberg blev student i Upsala, hvor han tog magistergraden 1848. Senere blev han sammesteds docent i romanske sprog og 1868 professor i moderne sprog og litteratur. Hans forfatterskab er ret omfattende; blandt hans arbejder kan nævnes oversættelser af Petrarcas sonetter til Laura og nogle af Calderons dramaer.
Hagberg er forfatter til to historsike skuespil, Karl den elfte (1856) og Karl den tolfte (1864). Endvidere kan nævnes hans afhandling, Den provencalske vitterhetens återuppståndelse i det nittonde århundradet (1873), Frithiofs saga såsom svensk nationaldikt, Rolandssagan og flere.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Hagberg, 2) Jacob Theodor i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)