Spring til indhold

Teaterhögskolan i Göteborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Teaterhögskolan i Göteborg
Generelle informationer
StedGöteborg
Indviet1964
Andet
Websteduniarts.se

Teaterhögskolan i Göteborg var en svensk teaterskole som hørte til Göteborgs Universitet og var beliggende i samme bygningskompleks som Göteborgs stadsteater. I 2005 blev uddannelsen fusioneret med institutionen Högskolan för scen och musik, der har til huse i bygningen Artisten.

Skolens historie

[redigér | rediger kildetekst]

Teaterhögskolans virke udspringer af den undervisning, der startede op i 1941 under navnet "Maria Schildknechts elevskola". I 1947 blev skolen navngivet Göteborgs stadsteaters elevskola, efter den indgik som en del af Göteborgs stadsteater. Den 1. juli[1] 1964 blev skolen en selvstændig teaterskole med navnet Statens skola för scenisk utbildning i Göteborg, og d. 1. oktober 1971[1] blev institutionen en uddannelse under Göteborgs universitet og kaldtes Teater- och Operahögskolan.

I 1992 skiftede skolen igen navn, denne gang til Högskolan för Teater, Opera och Musikal vid Göteborgs Universitet. I løbet af 2003 blev Operahögskolan udskilt fra den øvrige del af Teaterhögskolan i Göteborg og blev i 2005 slutteligt fusioneret med Musikhögskolan och Operahögskolan til den nuværende institution, Högskolan för scen och musik.[2]

Ledere af uddannelsen har været Maria Schildknecht, Karl-Magnus Thulstrup, Ola Nilsson, Lars Barringer, Bo Swedberg, Frantisek Veres, Harald Ek, Gugge Sandström, Iwar Bergkwist, Per Nordin og Pia Muchin.

Den musikalske del

[redigér | rediger kildetekst]

I 1992 startede man på forsøgsplan musiklinjen som en 1-årig uddannelse, og i 1994 blev den udviklet til en permanent 3-årig uddannelse, der kom til at høre under teateruddannelsesdelen og fusioneret ind i Högskolan för Teater, Opera och Musikal vid Göteborgs universitet. 1992 var også året, hvor musikskolen flyttede adresse fra Lilla Torp til nybyggede musiklokaler i Artisten.[3]
Ledere for musikuddannelsen har været Georg Malvius, Sven-Eric Dahlberg og Vernon Mound.

  1. ^ a b Kronologiska anteckningar om viktigare händelser i Göteborg 1619-1982, Agne Rundqvist, Ralf Scander, Anders Bothén, Elof Lindälv, utgiven av Göteborgs hembygdsförbund 1982, s. 137
  2. ^ "Teater". Arkiveret fra originalen den 21. marts 2011. Hentet 25. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ "musikal". Arkiveret fra originalen den 21. marts 2011. Hentet 25. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.