Spring til indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tæer på den menneskelige fod. Den inderste tå (nederst til venstre på billedet), der normalt kaldes storetåen, er hallux.
Knogler på foden (tå-knogler er dem med grøn, blå og orange)
Detaljer
Identifikatorer
LatinDigiti pedis
TAA01.1.00.046
FMA25046
Anatomisk terminologi

(latin: Digis pedis[1]) er en legemsdel. Mennesker har ti tæer fordelt med fem på hver fod.

Den største tå kaldes storetåen, og den mindste kaldes for lilletåen. De tre midterste tæer har ingen danske betegnelser.

John Normann Ohrt har i børnebogen "Av, min tå! En drøm om tå-navne" (2006) foreslået betegnelserne langetå, rundtå og spidstå om de tre tæer mellem storetå og lilletå.

  1. ^ Bojsen-Møller, Finn; Tranum-Jensen, Jørgen; Simonsen, Erik B. (2014). Bevægeapparatets anatomi (13 udgave). Munksgaard. s. 353.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Se Wiktionarys definition på ordet:
Spire
Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.