Suzuki Baleno (1995)
- For alternative betydninger, se Suzuki Baleno. (Se også artikler, som begynder med Suzuki Baleno)
Suzuki Baleno | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Suzuki |
Model | Baleno |
Andre navne | Suzuki Esteem |
Produktionsår | 1995−2002 |
Produktionssted | Hamamatsu, Japan |
Karrosseri og platform | |
Type | Lille mellemklassebil |
Karrosseriformer | 3-dørs hatchback 4-dørs sedan 5-dørs stationcar |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Resultat i Euro NCAP- kollisionstest | (1998)[1] |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,3−1,8 liter (63−89 kW) Diesel: 1,9 liter (55 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2480 mm |
Længde | 3870 mm (3-dørs) 4375 mm (4-dørs og stationcar) |
Bredde | 1695 mm |
Højde | 1395 mm |
Egenvægt | 890−1045 kg |
Kronologi | |
Efterfølger | Suzuki Liana |
Suzuki Baleno (type EG)[2] (i Nordamerika Suzuki Esteem) var en lille mellemklassebil fra Suzuki bygget i Japan mellem marts 1995 og maj 2002.[3] I Sydasien fortsatte produktionen dog frem til 2007.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Baleno blev introduceret i første halvdel af 1995 som Suzukis første forsøg i kompaktklassen. Som efterfølger for sedanversionen af Suzuki Swift var modellen bygget på en forlænget Swift-platform hvilket øgede kabinepladsen, og modellen delte mange komponenter med lillebroderen.
Modellen fandtes i starten som tredørs hatchback og firedørs sedan med en SOHC 16V-motor på 1,3 og 1,6 liter med effekt på 63 kW (85 hk) og 71 kW (96 hk). I foråret 1996 blev en stationcarudgave tilføjet modelprogrammet; dette var Suzukis første stationcar (på nær Kei-Cars) med 1,6-litersmotoren, som også kunne leveres med firehjulstræk. Desuden blev motorprogrammet udvidet med Suzukis 1,8-liters J18A DOHC-motor, som kunne fås til sedan og stationcar. På visse europæiske markeder kunne 1,8-motoren også fås i hatchbackversionen som den begrænsede model Baleno GSR. Suzukis 1,8-litersmotor havde præcis samme slagvolume som Mazdas tidligere BP-motor, men var neddroslet til 89 kW (121 hk).
-
Bagfra
-
Suzuki Baleno sedan (1995–1998)
Facelift
[redigér | rediger kildetekst]I slutningen af 1998 (til modelåret 1999) gennemgik Baleno et facelift med en ny front med rundere kølergrill og nye såkaldte "fiskeøjne-forlygter" i klart glas, og i visse lande en tilføjelse til motorprogrammet i form af en dieselversion med en 1,9-liters XUD9-motor med 55 kW (75 hk), leveret af Peugeot.
Baleno blev i de fleste lande afløst af den i 2001 introducerede Liana. I Japan udgik sedanversionen i november 2001, mens stationcaren fortsatte frem til maj 2002. Hele modelserien udgik i Europa og Nordamerika i 2002, efter at den i knap et år havde været solgt sideløbende med Liana. Bilen kunne herefter fortsat købes i mange U-lande såsom Indien og Sydøstasien, hvor den blev solgt frem til 2007 hvor samlebåndet overgik til SX4.
-
Suzuki Baleno Wagon (1998–2002)
-
Baleno Wagon bagfra
Sikkerhed
[redigér | rediger kildetekst]Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Baleno klassificeret som følger:
Tekniske data
[redigér | rediger kildetekst]1.3 | 1.6 | 1.8[a] | 1.9 TD[a] | |
---|---|---|---|---|
Byggeperiode[3] | 3/1995–5/2002 | 3/1996–5/2002 | 4/1998–5/2002 | |
Motordata | ||||
Motorkode[3] | G13B | G16B | J18A | XUD9 SD |
Motortype | R4-benzinmotor | R4-dieselmotor | ||
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | 2 | ||
Ventilstyring | OHC, tandrem | DOHC, tandrem | OHC, tandrem | |
Fødesystem | Multipoint | Hvirvelkammer | ||
Trykladning | – | Turbolader | ||
Køling | Vandkøling | |||
Boring × slaglængde | 74,0 × 75,5 mm | 75,0 × 90,0 mm | 84,0 × 83,0 mm | 83,0 × 88,0 mm |
Slagvolume | 1299 cm³ | 1590 cm³ | 1840 cm³ | 1905 cm³ |
Kompressionsforhold | 9,5:1 | 9,8:1 | 21,5:1 | |
Maks. effekt ved omdr./min. | 63 kW (85 hk) 6000 |
71 kW (96 hk) 6000 |
89 kW (121 hk) 6200 |
55 kW (75 hk) 4600 |
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 106 Nm 3000 |
134 Nm 3000 |
152 Nm 3400 |
135 Nm 2250 |
Kraftoverførsel | ||||
Drivende hjul (standardudstyr) | Forhjul | |||
Drivende hjul (ekstraudstyr) | – | Alle[b] | – | |
Gearkasse (standardudstyr) | 5-trins manuel | |||
Gearkasse (ekstraudstyr) | 3- eller 4-trins automatisk |
4-trins automatisk | – | |
Præstationer (sedan)[c] | ||||
Topfart | 160 km/t (155 km/t) |
175 km/t (165 km/t) |
185 km/t (175 km/t) |
160 km/t |
Acceleration 0-100 km/t | 12,5 sek. | 11,2 sek. | 10,2 sek. | |
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 6,6 liter (7,4 liter) Blyfri 92 |
7,3 liter (8,7 liter) Blyfri 92 |
7,7 liter (9,2 liter) Blyfri 92 |
7,0 liter Diesel |
Præstationer (stationcar)[c] | ||||
Topfart | 160 km/t | 170 km/t (165 km/t) [165 km/t] |
180 km/t (175 km/t) |
160 km/t |
Acceleration 0-100 km/t | 12,5 sek. | 11,2 sek. | 10,2 sek. | 17,1 sek. |
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 6,9 liter Blyfri 92 |
7,5 liter (8,7 liter) [7,6 liter] Blyfri 92 |
7,7 liter (9,2 liter) Blyfri 92 |
7,0 liter Diesel |
Alle benzinmotorerne er E10-kompatible.[6]
Baleno II
[redigér | rediger kildetekst]Den 15. september 2015 præsenterede Suzuki på Frankfurt Motor Show en ny kompaktbil, som også hedder Baleno.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Crashtest af Baleno, 1998. euroncap.com. Hentet 12. maj 2018 (på engelsk).
- ^ Typegodkendelse for Suzuki Baleno, nr. A7653 udstedt 21. november 1995. Kan downloades gratis hos Færdselsstyrelsen.
- ^ a b c Suzuki Ersatzteile Arkiveret 21. oktober 2014 hos Wayback Machine (hentet 11. oktober 2014, på tysk) (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 18. september 2015, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2017 September 2017 (hentet 12. maj 2018, på svensk)
- ^ Service & Info – E10 Hentet 12. maj 2018 (på tysk).
- ^ Ny Suzuki Baleno bilpriser.dk, hentet 22. august 2015
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- ADAC special Auto 2000. ADAC, 13. august 1999. ISBN 3-87003-861-6 (på tysk).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Internet Movie Cars Database: Suzuki Baleno (1995) i film og tv-serier
- Internet Movie Cars Database: Suzuki Esteem i film og tv-serier
- Tidligere officielt websted fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 4. februar 2001)