Stuart Hall
| Stuart Hall | |
|---|---|
 Stuart Hall | |
| Personlig information | |
| Født | Stuart McPhail Hall  3. februar 1932 Kingston, Jamaica |
| Død | 1. februar 2014 (81 år) London, England |
| Dødsårsag | Nyresvigt |
| Gravsted | Highgate Cemetery |
| Nationalitet |  Britisk |
| Ægtefælle | Catherine Hall |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Oxford |
| Professorater | professor |
| Medlem af | British Academy |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kunstteoretiker, sociolog, litteraturkritiker |
| Forskningsområde | Kulturstudier |
| Arbejdsgiver | University of Birmingham, The Open University |
| Kendt for | Kulturstudier |
| Påvirket af | Karl Marx, Antonio Gramsci, Raymond Williams |
| Har påvirket | Engelsk (fag), Medievidenskab |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Rhodes Scholarship (1951), Fellow of the British Academy |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Stuart Hall (født 3. februar 1932 i Kingston på Jamaica, død 10. februar 2014) var en britisk kulturteoretiker og sociolog. Hall, der voksede op i Jamaica, men som boede i Storbritannien fra 1951, regnes som en af grundlæggerne af de britiske kulturstudier, sammen med Richard Hoggart og Raymond Williams.[1] Han var formand for the British Sociological Association 1995–1997. Hall blev ansat ved Center for Moderne Kulturstudier ved Birmingham Universitet i 1964 og blev centerets direktør i 1968. Han blev sidenhen den første redaktør for tidsskriftet New Left Review[2] og i 1979 blev han professor i sociologi ved Open University.[3] Hall blev professor emeritus i 1997.[4]
Idéer
[redigér | rediger kildetekst]Hall argumenterede for, at kulturanalyse måtte undersøge sammenhænge mellem "samfundsstrukturer og -processer" og "symbolske strukturer".[5]
Kommunikationsmodel
[redigér | rediger kildetekst]Hall udtænkte i 1970’erne for form for kommunikationsforskning, der hævder, at mediepublikummer bliver præsenteret med beskeder, som de afkoder eller fortolker på forskellige måder afhængigt af den enkelte modtagers kulturelle baggrund, økonomiske situation og personlige erfaringer. I modsætning til andre medieteorier, der på en måde afmægtiggør publikum, argumenterede Hall for, at publikum kan spille en aktiv rolle i at afkode meddelelser.
For Hall handler "kodning" og "afkodning" om oversættelsen af en meddelelse. Når et menneske afkoder en besked, udtrækker denne person betydningen af dette budskab på en måde, der giver mening for dette specifikke menneske. For Hall fungerer denne form for afkodning både for både verbale og ikke-verbale kommunikationsformer. At afkode adfærd uden at bruge ord indebærer fx at observere kropssprog og ansigtsmimik. For eksempel vil kropssprog som overdreven hånd/armbevægelser, rødhed i ansigtet, gråd, og nogle gange endda stilhed blive afkodet for at en person er ked af det, vred, eller stresset. Nogle gange, når nogen forsøger at få en budskab igennem til en person, kan meddelelsen tolkes forskelligt fra person til person. Lidegyldigt om en besked har et stort publikum (eller om "publikum" bare er en enkelt person), handler afkodning om at modtage, absorbere, forstå og nogle gange at bruge beskedens oplysninger.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Hsu, Hua. "Stuart Hall and the Rise of Cultural Studies." The New Yorker, 17. juli 2017.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Procter, James. (2004) Stuart Hall, Routledge critical thinkers.
- ^ "A Starting Point for Politics | The Nation". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 25. januar 2017.
- ^ Chen, Kuan-Hsing. "The Formation of a Diasporic Intellectual: An interview with Stuart Hall," collected in Stuart Hall: Critical Dialogues in Cultural Studies David Morely and Kuan-Hsing Chen eds.: New York, Routledge, 1996
- ^ Radical Philosophy. "Stuart Hall: Culture and Power," Interview, November/December 1998 [1] Arkiveret 16. marts 2009 hos Wayback Machine
- ^ Hall, Stuart (2016/1973) "Fjernsynsdiskursens indkodning og afkodning" MedieKultur, nr. 58, s. 132.