Strejke
For Sergej Eisensteins film, se Strejke (film)
En strejke er en organiseret arbejdsnedlæggelse. Strejken er et kampvåben for arbejderne i indsatsen for at opnå bedre løn- og arbejdsvilkår.
Strejkens historie
[redigér | rediger kildetekst]Ordet kommer af engelsk (strike) som egentlig betyder stryge sejlene og sætte skibet i stå.
Strejkevåbnet blev taget i brug i de tidligste fagforeninger, hvor arbejderne solidarisk nægtede at arbejde under de budte forhold. Strejken kan undertiden følges af en blokade, hvor de strejkende hindrer andres (ikke-medlemmer af fagforeningen) adgang til den strejkeramte arbejdsplads.
I slutningen af 1800-tallet var den almindeligste strejkeform i Danmark den såkaldte skrue, hvor arbejderne i en branche nedlagde arbejdet på de forskellige arbejdspladser efter tur, således at de ikke-strejkende arbejdere understøttede de strejkende.
Mange regimer har i tidens løb forbudt strejker.
Strejker bliver ofte kaldt for ulovlige, hvilket de ikke er, strejker er derimod ofte overenskomststridige og ikke ulovlige, da de ikke strider mod dansk lovgivning.[1]
International beskyttelse
[redigér | rediger kildetekst]Retten til at strejke er en del af beskyttelsen i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.[2] Retten til at strejke er dog ikke absolut, idet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Enerji Yapi-Yol mod Tyrkiet af 21. april 2009 udtalte, at retten til at strejke vil kunne udsættes for visse betingelser og restriktioner.[3]
Retten til at strejke og navnlig omfanget af de restriktioner og begrænsninger der retmæssigt måtte kunne foretages mod strejkeretten er af central betydning for hvorledes arbejdsmarkedet udvikler sig. Ønsker man at begrænse strejkeretten vil man søge mod EU-domstolen i Luxembourg og påberåbe sig Viking line-dommen og Laval-dommen. Ønsker man at udvide strejkeretten vil man søge mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og påberåbe sig Enerji Yapi Yol-dommen og Demir og Baykara mod Tyrkiet-dommen. Dette skisma giver udsigt til et klassisk "showdown" mellem domstolen i Strasbourg og domstolen i Luxembourg.
EU-kommissionens Forordningsforslag af 21. marts 2012
[redigér | rediger kildetekst]EU-kommissionen fremsatte d. 21. marts 2012 forslag til Forordning som opfølgning på ovennævnte 2 EU-domme.[4] Forordningen indeholder i artikel 3 et vagt formuleret krav til medlemslandene om at sikre alternative tvistbilæggelsesordninger. Forslaget ses af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen som et angreb på strejkeretten, primært under henvisning til at der i artikel 4 indføres varslingsregler gældende for staterne, men også under henvisning til formuleringen af forslaget. [5] [6] Da 1/3 af EUs nationale parlamenter har forkastet forslaget er forordningsforslaget trukket tilbage.[7] Det vides ikke om det vil blive genfremsat i revideret udgave eller om det bliver helt opgivet.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Er en overenskomststridig strejke ulovlig? – www.familieadvokaten.dk
- ^ Strejkeret er en menneskeret" (Webside ikke længere tilgængelig);
- ^ [https://web.archive.org/web/20150603162151/http://www.ier.org.uk/sites/ier.org.uk/files/European%20Court%20of%20Human%20Rights,%20Chamber%20Judgement%20Enerji%20Yapi-Yol%20Sen%20V.%20Turkey.pdf Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21.4.2009(engelsk)"] Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine;
- ^ "EU-kommissionens Forordningsforslag om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser af 21.3.2012";
- ^ "Mette Frederiksen: EU truer strejkeretten" Arkiveret 29. april 2012 hos Wayback Machine;
- ^ Afsnit 3.4.2. i begrundelsen for Forordningen: "For at undgå, at fagforeningerne i praksis forhindres i eller tilmed forbydes at udøve deres kollektive rettigheder effektivt som følge af truslen om erstatningssager på grundlag af Viking Line-afgørelsen fra arbejdsgivere, der påberåber sig grænseoverskridende elementer, skal det påpeges, at det i situationer med manglende eller hypotetiske grænseoverskridende elementer formodes, at de kollektive skridt ikke udgør en krænkelse af etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser." Forordningen cementerer således tilsyneladende Viking-Line-afgørelsen, idet erstatningsansvar for faglige organisationer for krænkelse af Servicedirektivet eller etableringsfriheden fastholdes.
- ^ "EU-forslag om strejke sparkes til hjørne" (Webside ikke længere tilgængelig);
Se også
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
