Spring til indhold

Stram Kurs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stram Kurs  
 
PartilederRasmus Paludan
 
Grundlagt2017
HovedkontorSøndergade 40
8840 Rødkærsbro[1]
UngdomsorganisationStram Kurs Ungdom
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i byråd:
0 / 2.432
Pladser i regionsråd:
0 / 205
 
Politisk ideologiEtnonationalistisk utilitarisme[2]
Højreradikalisme[3][4]
Højrepopulisme[5]
Politisk placeringYderste Højrefløj
PartibogstavP[6]
 
Websitestramkurs.dk

Stram Kurs er et dansk højreradikalt[3] politisk parti stiftet i 2017 af advokat og politiker Rasmus Paludan. Det vil modarbejde og forbyde islam i Danmark,[7] og dets politik er beskrevet som antimuslimsk[8]

Den 6. maj 2019 blev partiet opstillingsberettiget til Folketingsvalget 2019, hvor det fik tildelt partibogstavet P,[6] men kom med 1,8% af stemmerne ikke ind i Folketinget.[9]

Partiet Stram Kurs har fra juli 2020 hovedkvarter i Rødkærsbro.[1][10][11] Den tidligere adresse var på Enghavevej i København SV.[1]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Rasmus Paludan lod 16. marts 2017 i Det Centrale Virksomhedsregister forløberen til "Stram Kurs" registrere under navnet Danmarks Uafhængigheds Parti (i kategorien "Frivillig forening"). Navnet ændredes 19. juni 2017 til Handling og 29. juni til det nuværende "Stram Kurs".[1] Stiftelsen og eksistensen af partiet var dog ikke offentliggjort endnu. Rasmus Paludan bekendtgjorde sine planer for partiet Stram Kurs i en tale under en demonstration afholdt af foreningen Stop Islamiseringen af Danmark i Roskilde den 15. juli 2017.[12][13][14]

Partiet blev formelt lanceret 18. juli 2017.[13][15]

Partiets YouTube-kanal var oprettet 17. juli 2017,[16] og det første budskab på kanalen fra partiets stifter blev udsendt samme dag.[17] Få dage efter annonceringen af partiets tilblivelse erklærede det, at det havde modtaget "et overvældende antal vælgererklæringer", selvom partiet endnu kun var få dage gammelt.[18] Partiets facebookside er dog først oprettet året efter d. 30. juli 2018.[19] Op til kommunalvalget i november 2017 vakte partiet opmærksomhed med en plakat, der opfordrede til at sende 20 navngivne personer ud af landet, "evt. med faldskærm", som det blev formuleret. Det fik samfundsdebattør Mazen Ismail, som var en af de 20 på plakaten, til at reagere med en humoristisk video på sin facebookside, og han foretog et faldskærmsudspring i samarbejde med Dansk Faldskærms Union, dog ikke udlandet, men over Haslev på Sjælland.[20] Selv stillede partiet op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2017 i flere kommuner og to regioner. Rasmus Paludan stillede op som spidskandidat i Københavns Kommune og Region Hovedstaden.[21]

Et af partiets slagnumre er at afholde demonstrationer, der oftest foregår midt i eller tæt ved boligområder, som er på regeringens ghettoliste.[22][23] Det har dog gentagne gange vist sig, at der ved nogle af disse demonstrationer kun er kommet ganske få deltagere.[24][25][a]

Selvom partiets sigte fra begyndelseni 2017 var at kunne stille op til Folketinget, havde det i juli 2018 endnu kun nået at indsamle 142 vælgererklæringer.[26]

I forbindelse med Skolevalg 2019 vakte det opsigt, at partiet, der ikke var et af de partier, som var udset til at deltage i valget, lancerede sit eget kampagnemateriale til landets skoleelever, og samtidigt opfordrede eleverne til at tilføje partiets navn på stemmesedlen.[27] Endvidere lancerede partiet en YouTube-playliste med 24 politiske mærkesager til landets skoleelever.[28]

28. april 2019 indleverede partiet 21.612 vælgererklæringer til Økonomi- og Indenrigsministeriet for at blive godkendt som opstillingsberettiget til det næste folketingsvalg.[29]

Den 1.-3. maj 2019 gennemførte YouGov en meningsmåling der viste, at 3,9% af vælgerne agtede at stemme på partiet. YouGovs kommmunikationschef Lars Gylling udtaler, at "Rasmus Paludan har simpelthen aktiveret en del af sofavælgerne".[30] Megafons måling nogle dage tidligere gav en tilslutning til partiet på 2,7%.[31] I Voxmeters måling fra uge 18 2019 opgives Stram Kurs' tilslutning at være på 2,4% af vælgerne.[32][33]

Folketingsvalgkampen 2019's første registrerede forsøg på digital manipulation fra "internettrolde" involverede indirekte Stram Kurs, idet en række brugere fra internetforummet 4chan manipulerede en vælgerafstemning på Ekstra Bladets hjemmeside, så Stram Kurs fik adskillige tusinde ekstra stemmer og en overgang så ud til at blive valgtes største parti. Ekstra Bladet fjernede afstemningen fra hjemmesiden.[34][35][36]

I marts 2020 blev det afgjort, at partiet skulle miste alle sine vælgererklæringer, da der var foregået fusk med disse. Efterfølgende stiftede Rasmus Paludan et søsterparti, Hard Line, som skulle indsamle vælgererklæringer. Planen var, at de to partier skulle fusionere, hvis det lykkedes at indsamle tilstrækkelige vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget, således at Stram Kurs igen kunne stille op til Folketingsvalg.[37] Efter interne stridigheder i Hard Line og en stilstand i indsamlingen af vælgererklæringer har Rasmus Paludan dog stiftet et nyt parti, Nej til Islam i Danmark, der skal agere søsterparti i stedet for Hard Line og indsamle vælgererklæringer.[38] Fredag den 5. juni 2020 blev en knivbevæbnet mand skudt i benet af politiet ved en Stram Kurs-demonstration i Gellerup (Aarhus).[39]

Politik

[redigér | rediger kildetekst]

Grundlag og hovedspørgsmål

[redigér | rediger kildetekst]

Stram Kurs siger, at partiets filosofiske grundlag er etnonationalistisk utilitarisme.[2] Det implicerer "mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere".[2][40] Partiet definerer en etnisk dansker som "en person, der har dansk statsborgerskab fra fødslen og ikke har andre statsborgerskaber. Danskere har dansk som modersmål og er en del af den danske kultur [...]"[41] Afstamning er videre også et element i at være etnisk dansker.[42] Den ideologiske forståelse har to facetter:[2]

  1. dels en identitaristisk forståelse, som skal bidrage til et "etnisk, kulturel, religiøs, sproglig og normativt fællesskab”, og som skal forbedre den nationale homogenitet. Størstedelen af beboerne i Danmark skal være danskere, som bekender sig til de samme normer og værdier, herunder blandt andet etnisk, sprogligt, religiøst og kulturelt;
  2. dels en libertærisk forståelse, som betoner individets frihed og rettigheder, herunder at begrænse statens indgriben over for den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Den identitære facet er en forudsætning for, at den libertære facet kan udfoldes.

Partiets altovervejende politiske sager er spørgsmålet om forbud mod islam i Danmark og et totalt stop for ikke-vestlig indvandring kombineret med massive hjemsendelser af herboende ikke-vestlige migranter.[40][41] Partiet ønsker at udtræde af internationale konventioner, der regulerer flygtninge.[42]

Partiet ønsker herudover at øge politistyrken.[42] En del af politistyrken skal herefter have til formål at være et specialiseret 'udlændingepoliti', der skal "[...] arbejde med at opspore og udsende illegale migranter og medvirke til “storstilede tvangsmæssige hjemsendelser af muslimer og andre, der ikke har grundlaget for at bo i Danmark”".[42]

Debat om "islamkritisk" vs. "antimuslimsk"

[redigér | rediger kildetekst]
Rasmus Paludan i færd med at afbrænde en koran under politibeskyttelse på Nørrebro i 2019

Blandt eksperter og i medierne har det været diskuteret, hvordan partiets politik overfor islam og muslimer bedst benævnes. I flere medier betegnes partiet som islamkritisk.[7][43] Religionssociologen Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet har anført, at denne betegnelse er misvisende i Stram Kurs' tilfælde, fordi partiets holdning ikke er en kritisk vurdering af en religiøs praksis eller idé ud fra akademiske kriterier, som begrebet islamkritik egentlig dækker over. I stedet foretrækker han at kalde partiets grundholdning antimuslimsk.[8] Danmarks Radio, der tidligere har omtalt partileder Rasmus Paludan som islamkritisk, har vurderet, at denne betegnelse ikke længere var det mest præcise, efter at Paludan blev dømt i byretten for at have overtrådt racismeparagraffen.[8][44] Andre medier har betegnet partiet som "yderligtgående islamkritisk",[45] "islamfjendsk"[46][47] eller "islamfjendtligt".[48] Historikeren Adam Holm, der har skrevet en ph.d.-afhandling om europæisk højreradikalisme, betegner Stram Kurs' politik som "islamofobisk",[49] og historikeren Claus Bryld bruger udtrykket "antiislamisk".[50]

Øvrige politiske spørgsmål

[redigér | rediger kildetekst]

Kun få medier og kommentatorer har beskæftiget sig mere dybtgående med partiets andre programpunkter.[40][41][51][52][42]

Selv præsenterer partiet sin politik dels på sin hjemmeside[2], dels på en videoplayliste offentliggjort i forbindelse med Skolevalg 2019.[28]

I forbindelse med folketingsvalget 2019 har partiet vist sig noget tilbageholdende med at udbrede, hvad dets holdning til nogle af de vigtigste eller mest omtalte valgtemaer egentlig er. Således har partiet som det eneste af de 13 opstillingsberettigede partier til dette valg afstået fra at besvare spørgsmål herom fra flere af de landsdækkende dagblade.[53][54][55] Heller ikke pædagogernes fagblad Børn & unge fik svar tilbage fra Stram Kurs om deres holdninger til skoleområdet.[56]

Politisk fløj

[redigér | rediger kildetekst]

Rasmus Paludan, partiets leder, er "ikke i tvivl om, at han hører mest til i den borgerlige blok, hvis han skal indgå i et valgforbund".[57] Analyseinstituttet Voxmeter henregner partiet til den såkaldte blå blok.[33]

Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen har sagt, at han forstår, at Stram Kurs ikke tilhører nogen af de politiske blokke.[58]

Flere eksperter har søgt at indkredse, hvordan partiet skal opfattes. Journalisten og forfatteren Tom Carstensen, der har fulgt den yderste højrefløj i en årrække, skelner mellem den "ekstreme højrefløj" og den "radikale højrefløj", og han henregner Stram Kurs til den radikale højrefløj,[3] ligesom lektor Jan Ifversen fra Aarhus Universitet kalder partiets standpunkt højreradikalt.[4] Projektleder Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik mener, at der er tale om en eksponent for det alternative højre, også benævnt alt-right i udlandet.[3] Ifølge historikeren Christian Egander Skov, der forsker i højreradikalisme og politisk historie, er Stram Kurs "et ekstremt højrepopulistisk parti".[5] Historiker og forsker i demokrati Benjamin Ask Popp-Madsen kalder Stram Kurs politik for fascistisk. [59]

Organisation

[redigér | rediger kildetekst]

Medlemsskabsforhold omtales i § 3 i partiets vedtægter.[60] Partiets leder, Rasmus Paludan, understreger, at "hvis man er eller har været nazist, så kan man slet ikke være medlem af Stram Kurs."[50]

Valgresultater

[redigér | rediger kildetekst]

Kommunalvalget 2017

[redigér | rediger kildetekst]

Partiet stillede op i to regioner og seks kommuner ved kommunalvalget 2017.[21][59] Sammenlagt fik partiet 1120 stemmer ved de to valg i november 2017.

Kommune Stemmer Procent Ref.
Albertslund 23 0,2 % (#8) [61]
Glostrup 25 0,2 % (#8) [62]
Hvidovre 25 0,1 % (#12) [63]
Rødovre 16 0,1 % (#8) [64]
Kalundborg 33 0,1 % (#13) [65][66]
København 164 0,0 % (#21) [67]

Regionsrådsvalget 2017

[redigér | rediger kildetekst]
Region Stemmer Procent Kilde
Hovedstaden 566 0,1 % (#27) [68]
Sjælland 268 0,1 % (#16) [69]

Folketingsvalget 2019

[redigér | rediger kildetekst]
Stemmer Procent Ref.
Hele landet 63.114 1,8 % (#11) [70]

Regionsrådsvalget 2021

[redigér | rediger kildetekst]

Partiet stillede op i tre regioner ved kommunal- og regionsvalget 2021.[71]

Region Stemmer Procent
Nordjylland 208 0,1 %
Syddanmark 707 0,1 %
Hovedstaden 1021 0,1 %

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Iagttagere og kommentatorer vurderer, at det ikke nødvendigvis er den egentlige opbakning til demonstrationerne, der er formålet. Weekendavisen mener: "Den egentlige opbakning kan dog ikke vurderes på de få fremmødte. Hjemme bag skærmene sidder et par tusinde mennesker og følger med live på YouTube. For nogle er det simpel underholdning. Et totalteater med en karismatisk hovedrolleindehaver, der har vist sig at være garant for dramatik. For andre er det en frihedskamp, som de støtter med eder og forbandelser i kommentarfeltet på YouTube".[3]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d "Stram Kurs". Virk.dk. Det Centrale Virksomhedsregister. Hentet 26. december 2020.
  2. ^ a b c d e "Politisk grundlag". stramkurs.dk. Stram Kurs' hjemmeside.
  3. ^ a b c d e Tobias Marcus Møller; Mads Staghøj (3. maj 2019). "Stram Kurs på slap line". Weekendavisen. s. 3. Hentet 7. maj 2019.
  4. ^ a b Anne Ringgaard (8. maj 2019). "Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist". videnskab.dk.
  5. ^ a b "Historiker kan se paralleller mellem nazisme og Stram Kurs". bt.dk. B.T. 9. maj 2019.
  6. ^ a b "Stram Kurs er nu officielt klar til folketingsvalg". DR. 6. maj 2019. Hentet 6. maj 2019.
  7. ^ a b Julius Tromholt-Richter (1. maj 2019). "MØD PARTIET: STRAM KURS". Spektrum. Arkiveret fra originalen 4. maj 2019. Hentet 18. maj 2019.
  8. ^ a b c Brian Arly Jacobsen (15. maj 2019). "Lektor: Ordet islamkritisk skal bruges med varsomhed". Religion.dk. Hentet 21. maj 2019.
  9. ^ "Resultater". DR. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  10. ^ Nabo bekræfter: Paludan har overtaget hus i Rødkærsbro | viborg-folkeblad.dk
  11. ^ Paludans nye naboer er utrygge – Ekstra Bladet
  12. ^ "Fredelig demonstration mod islamisering". sn.dk. Sjællandske Medier. Arkiveret fra originalen 31. marts 2019.
  13. ^ a b Paludan annoncerer Stram Kurs' stiftelse (Roskilde, 15.7.2017). Frihedens Stemme. 2. november 2018. Hentet 2. april 2019 – via YouTube.
  14. ^ Peter Jeppesen (16. juli 2017). "Stifter af nyt parti: I disse lande har de lavere IQ". Ekstra Bladet.
  15. ^ Orientering 18. juli 2017 (tid: 16:16–16:24). Orientering. P1. 18. juli 2017. "Nyt parti: Islam skal ud af Danmark – I dag kan Orientering så berette om nyeste skud på stammen: Stram Kurs, hedder det. Det er advokat Rasmus Paludan, der tidligere har været involveret i både Nye Borgerlige, Trykkefrihedsselskabet og antiislamsbevægelsen For Frihed, der også har heddet Pegida DK, der står bag."
  16. ^ Stram Kurs. Nationens Kurs podcast – via Spreaker.
  17. ^ Stram Kurs (17. juli 2017). En kort besked fra Stram Kurs. Hentet 26. april 2019 – via YouTube.
  18. ^ "Dansk partileder: Rejs gerne hjem – allesammen – inden næste fredagsbøn". 24NYT. 20. juli 2017. Hentet 26. april 2019.
  19. ^ Stram Kurs [@StramKurs] – via Facebook.
  20. ^ Mads Buur Simonsen (19. november 2017). "Politiker vil sende ham til Libanon med faldskærm - nu hopper han ud over Haslev i stedet". TV 2 / Nyheder. TV 2. Hentet 26. april 2019.
  21. ^ a b "Kvindehader, nazist og advokat til valg for nyt parti". Researchkollektivet Redox. 14. november 2017. Hentet 27. december 2017.
  22. ^ "Den ukrænkelige ytringsfrihed". Ekstra Bladet. 21. juli 2018.
  23. ^ "Demonstrationer". stramkurs.dk. Stram Kurs' hjemmeside. Arkiveret fra originalen 26. april 2019. Hentet 26. april 2019.
  24. ^ "Nedtur for Stram Kurs på Nørrebro". Researchkollektivet Redox. 18. august 2018.
  25. ^ Mats Magnussen; Frej Bramming (26. april 2019). "Kun politiet mødte op til demonstration". Ekstra Bladet. s. 6-7.
  26. ^ Kristine Korsgaard (2. juli 2018). "Se listen: Nationalpartiet, Storbypartiet og Stenroserne og alle andre små partier er milevidt fra at kunne stille op til valget". Altinget. Hentet 18. maj 2019.
  27. ^ Michael Leander Bech Særkjær (17. januar 2019). "Islam-kritisk parti opfordrer elever til at stemme ugyldigt ved skolevalg". B.T.
  28. ^ a b Stram Kurs Skolevalg 2019 (13. januar 2019). De 24 mærkesager – via YouTube.
  29. ^ Emil Eller (28. april 2019). "Rasmus Paludan har offentliggjort sin første folketingskandidat". TV 2 / Nyheder. TV 2. Hentet 28. april 2019.
  30. ^ Christian Hansen (3. maj 2019). "Ny måling: Paludan står til 3,9 pct. af stemmerne". Berlingske. Hentet 4. maj 2019.
  31. ^ Maise Njor (2. maj 2019). "Ny måling: Paludan kan være på vej i Folketinget". Berlingske. Hentet 4. maj 2019.
  32. ^ David Troels Garby-Holm (6. maj 2019). "Meningsmåling: Rekordstort forspring til rød blok. Stram Kurs over spærregrænsen". Netavisen Pio. Hentet 7. maj 2019.
  33. ^ a b Politisk Voxmeter - Meningsmålinger
  34. ^ Orientering 9. maj 2019 (tid: 16:06–16:13 & 17:40–17:47). Orientering. P1. 9. maj 2019. "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet" + "Ekstra Bladet fjerner politisk afstemning fra hjemmeside efter troldeangreb"
  35. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet". Danmarks Radio. Hentet 10. maj 2019.
  36. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Ekspert: Troldeangreb på Ekstra Bladet bør være øjenåbner for medierne". Danmarks Radio. Hentet 10. maj 2019.
  37. ^ "Paludan stifter nyt parti - indsamler underskrifter under nyt navn". 2. juni 2020.
  38. ^ "Rasmus Paludan stifter nyt søsterparti". 28. juli 2021. Arkiveret fra originalen 29. juli 2021. Hentet 29. juli 2021.
  39. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-affyrer-skud-under-paludan-demonstration-i-aarhus
  40. ^ a b c Ritzau (28. april 2019). "FAKTA: Det vil Paludan og partiet Stram Kurs arbejde for". Kristeligt Dagblad.
  41. ^ a b c Sara Fleckner Vilstrup (27. april 2019). "Hvad står Stram Kurs for? Her er partiets politik". Altinget.
  42. ^ a b c d e Jens Ringberg, Annegerd Lerche Kristiansen. "Historien om Stram Kurs - YOUTUBE-FÆNOMENET, DER PLUDSELIG FIK MEDVIND OG KOM PÅ STEMMESEDLEN". DR.
  43. ^ Clara Leck Bachmann (27. april 2019). "Thomas Larsen: En valgkamp med Stram Kurs får konsekvenser for blå blok". Berlingske. Hentet 18. maj 2019.
  44. ^ Ehsan Faizzad (10. april 2019). "DR ændrer praksis: Ikke nok at kalde Rasmus Paludan "islamkritiker"". Journalisten. Hentet 21. maj 2019.
  45. ^ Hans Redder (2. maj 2019). "Ny måling: Stram Kurs kan være på vej mod Folketinget". TV 2. Hentet 21. maj 2019.
  46. ^ Bjarke Vestesen (26. marts 2019). "Sigtet for racisme: Rigsadvokaten opgiver sag mod Stram Kurs". Fyens Stiftstidende. Hentet 21. maj 2019.
  47. ^ Steen A. Jørgensen (11. maj 2019). "Iben Thranholm anklagede Stram Kurs for »ekstrem tomhed« − nu er hun selv opstillet hos Rasmus Paludan". Jyllands-Posten. Hentet 21. maj 2019.
  48. ^ Jeppe Elkjær Andersen (7. maj 2019). "Søs Marie Serup - Løkkes kropssprog afslører holdning til Paludan". B.T. Hentet 21. maj 2019.
  49. ^ Michael Thykier, Kaare Kronberg Jensen og Simon Festersen (3. maj 2019). "Kan man med rette kalde Rasmus Paludans menneskesyn nazistisk?". Jyllands-Posten. Hentet 21. maj 2019.
  50. ^ a b Simon Bünger (14. maj 2020). "Terrorist myrdede 51 mennesker til tonerne af serbisk krigsforbryderhyldest – nu bruger Stram Kurs samme sang". redox.dk. Hentet 16. maj 2020.
  51. ^ Clara Leck Bachmann (28. april 2019). "Kødafgifter, minimumsnormeringer og EU: Paludan svarer på politiske spørgsmål, der ikke handler om udlændinge". Berlingske.
  52. ^ "Stram Kurs: Tre værdipolitiske mærkesager". Kristeligt Dagblad. 7. maj 2019. Hentet 13. maj 2019.
  53. ^ "Hvad mener partilederne?". Berlingske. 5. juni 2019. s. 16-17. Hentet 5. juni 2019.
  54. ^ Nikolaj Rytgaard; Michael Hjøllund (5. juni 2019). "Er du stadig i tvivl? Her er partiernes svar på de vigtigste spørgsmål". Jyllands-Posten. s. 10-11.
  55. ^ "Sådan svarer partierne på 30 værdipolitiske spørgsmål". Kristeligt Dagblad. 4. juni 2019. s. 4.
  56. ^ "BUPL - Børn & unge: "Gå på opdagelse i partiernes svar: Det lover de på skoleområdet"". Arkiveret fra originalen 18. august 2019. Hentet 18. august 2019.
  57. ^ ritzau (10. maj 2019). "Regeringspartier afviser blåt valgforbund med Stram Kurs". Avisen.dk. Hentet 11. maj 2019.
  58. ^ ritzau (7. maj 2019). "Søren Pape afviser at basere regering på Paludan-mandater". Kristeligt Dagblad. Hentet 7. maj 2019.
  59. ^ a b Popp-Madsen, Benjamin Ask (21. maj 2019). "Derfor skal Stram Kurs ikke forbydes, selv om Rasmus Paludan er fascist". Information. Hentet 16. maj 2020.
  60. ^ "Krav til medlemskab". stramkurs.dk. Stram Kurs' hjemmeside.
  61. ^ "Kommunalvalg Albertslund Kommune". KMD. Hentet 30. oktober 2018.
  62. ^ "Kommunalvalg Glostrup Kommune". KMD. Hentet 30. oktober 2018.
  63. ^ "Kommunalvalg Hvidovre Kommune". KMD. Hentet 30. oktober 2018.
  64. ^ "Kommunalvalg Rødovre Kommune". KMD. Hentet 30. oktober 2018.
  65. ^ "Kommunalvalg Kalundborg Kommune". KMD. Hentet 26. april 2019.
  66. ^ Bjarne Robdrup (10. oktober 2017). "Højrefløjsparti stiller op til valg". Nordvestnyt Holbæk/Odsherred. s. 17.
  67. ^ "Kommunalvalg København Kommune". KMD. Hentet 30. april 2019.
  68. ^ "Regionsrådsvalg Region Hovedstaden". KMD. Hentet 30. oktober 2018.
  69. ^ "Regionsrådsvalg Region Sjælland". KMD. Hentet 30. oktober 2018.
  70. ^ "Valgresultat af folketingsvalget 2019". TV2. Hentet 7. juni 2019.
  71. ^ [kmdvalg.dk KMDValg]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stram_Kurs&oldid=11800946"