Skovranke
Skovranke | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Ranunculales (Ranunkel-ordenen) |
Familie | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) |
Slægt | Clematis |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Skovranke (Clematis) er en slægt af slyngplanter med ca. 120 arter og hybrider, som er udbredt overalt i de tempererede egne, dvs. i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Østasien og Nordamerika samt Europa. Det er mere eller mindre træagtige lianer eller stauder. Stænglerne er spinkle og furede med en bark, som med tiden bliver afskallende. Bladene er modsat stillede og hele eller (oftere) uligefinnede med 3 småblade. Blade eller småblade har former, der spænder fra hjerteform til lancetform, og bladranden kan være hel eller, tandet eller lappet. Blomsterne sidder akselstillet eller endestillet i stande, der rummer én til mange blomster. Blomsterne kan være rent hanlige eller rent hunlige eller tvekønnede, og de er regelmæssige med mange støvdragere og 4 kronblade. Frugterne er nødder med mere eller mindre tydelige frøhaler.
Her beskrives kun de arter, som bliver dyrket i Danmark eller som er naturaliseret her.
Beskrevne arter |
- Alpeskovranke (Clematis alpina)
- Vellugtende skovranke (Clematis flammula)
- Blå staudeklematis (Clematis integrifolia)
- Bjergskovranke (Clematis montana)
- Hvid staudeklematis (Clematis recta)
- Nikkende skovranke (Clematis rehderiana)
- Opret skovranke (Clematis stans)
- Guldskovranke (Clematis tangutica)
- Almindelig skovranke (Clematis vitalba)
- Italiensk skovranke (Clematis viticella)
Andre arter |
|
|
|
|
Søsterprojekter med yderligere information: |
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Mary K. Toomey og Everett Leeds: An Illustrated Encyclopedia of Clematis, 2001, ISBN 0-88192-508-X
- John Feltwell: Klematis fra A-Z, ISBN 87-7905-732-2
- Charles Chesshire: Clematis, ISBN 0-7513-0686-X