Spring til indhold

Skordatur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Violin klargjort for den 11. Rosenkranssonate, a-strengen og d-strengen krydser hinanden.

Skordatur (it. scordatura: omstemning, afvigende stemning) er en stemning som afviger fra et strengeinstruments normalstemning.

Skordatur gør det muligt at spille ellers vanskelige akkorder og samtidig åbne for nye klangmuligheder.

Georg Philipp Telemann brugte skordatur i enkelte værker, undtagelsesvis også Niccolò Paganini og Gustav Mahler, samt Robert Schumann i op.47 og Igor Stravinskij i Ildfuglen.

Det mest kendte musikeksempel fra barokmusikken er Rosenkrans- eller Mysteriesonaterne af Heinrich Ignaz Biber (død 1704) hvor han bruger 15 forskellige stemninger (se billedet under).

Wolfgang Amadeus Mozart noterede bratschstemmen i Sinfonia Concertante KV 320d i d-dur, selv om stykket er i es-dur. Dette formindsker de tekniske vanskeligheder for solobratschen og muliggør en større klanglig brillans.

Stimmung von Bibers 16 Rosenkranzsonaten

Skordatur bruges meget på klassisk guitar for at forenkle udførelsen af specielle stykker. Det er sædvanligt at stemme 6. streng (e) ned til d eller c, 5. streng (a) ned til g, 4. streng (d) ned til c, 3. streng (g) ned til f, 2. streng (h) op til c og 1. streng (e) ned til e♭. (e?)


Spire
Denne artikel om musikteori er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.