Spring til indhold

Sigvard Lykke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sigvard Lykke
Sigvard Lykke ses her til højre i militær uniform sammen med Niels Ditlev Riegels (t.v.). Lykke og Riegels kendte ikke hinanden, men de blev på grund af deres samfundsrevsende skrifter sidestillet på dette satiriske stik fra 1787. På bordet ligger et udvalg af deres skrifter. Philip Rosenstand-Goiske en samtidig kommentator skriver at begge portrætter er vellignende.[1]
Personlig information
Født22. september 1759 Rediger på Wikidata
Død1789 Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkuespiller, militærperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sigvard Lykke eller Lyche (født 22. september 1759, død 1789) var en dansk forfatter, satiriker, soldat og skuespiller.

Faderen, Hans Lykke, der havde en lille skole i København, fik i sit andet ægteskab sønnen Sigvard. Ni år gammel kom drengen i Frue latinske Skole, men måtte 1776 forlade den på grund af forsømmelser.

Efter i et par år at have været kontorist og derpå soldat blev han, da han havde indleveret et par skuespil til Det Kongelige Teater, antaget som elev der og debuterede 1781. Han gjorde ingen lykke og fik sin afsked det følgende år.

Så tilbragte han på grund af gæld en halv snes måneder i Københavns civile arresthus, hvor han bl.a. skrev Lars v. Larsen, et komisk Heltedigt.

Et par år efter lod han sig igen hverve til soldat. Da han gjorde sig mere og mere umulig i Danmark, rejste han til Vestindien, hvor han døde 1789.

Lykke begyndte tidligt at digte. I sit 9. år skrev han 50 små satiriske fortællinger, og fra 1777 offentliggjorde han det ene arbejde efter det andet: dels skuespil (Enkemanden, Klokkeren fra Jylland og flere), dels satiriske og komiske i reglen versificerede fortællinger (Skuespilleren i K. og andre. Hans arbejder var ofte personlig satire.

  1. ^ Historiske Meddelelser om København, Fjerde Række, II. bind, s. 231.
  • Bent Blüdnikow, Sladder og Satire – Københavnerliv i 1780'erne, Gyldendal, 1988. ISBN 87-00-23962-3.
  • Historiske Meddelelser om København, Fjerde Række, II. bind, s. 219-22 & 231.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.