Spring til indhold

Siegfried Lenz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Siegfried Lenz
1969
Personlig information
Født17. marts 1926 Rediger på Wikidata
Lyck, Østpreussen, Tyskland
Død7. oktober 2014 (88 år) Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedFriedhof Groß Flottbek Rediger på Wikidata
NationalitetTyskland Tysk
ÆgtefællerLiselotte Lenz,
Ulla Lenz Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversität Hamburg Rediger på Wikidata
Medlem afPEN-Zentrum Deutschland,
Akademie der Künste,
Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, børnebogsforfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHeinrich-Heine-Universität Düsseldorf Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHamborg Rediger på Wikidata
Kendte værkerTysktime Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEhren-Schleusenwärter (2007),
Weilheimer-litteraturpris (2001),
Georg Mackensen-litteraturprisen (1962),
gyldne fjer (2006),
Goetheprisen (1999) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Siegfried Lenz' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Siegfried Lenz (født 17. marts 1926 i Lyck, Masurien i Østpreussen, død 7. oktober 2014 i Hamborg) var en tysk forfatter. Lenz var søn af en tolder, og efter afsluttende eksamen i 1943 blev han indkaldt som 17 årig til militærtjeneste i marinen. Han var i 18 måneder sammen med 1300 andre marinesoldat på krydseren Admiral Scheer, hvor han blandt andet var vidne til evakueringen af civile fra Østpreussen og russernes sænkning af lazaretskibet Wilhelm Gustloff.

Den 9. april 1945 blev krydseren Admiral Scheer sænket ved værftet i Kiel af engelske bombefly, men da var hovedparten af besætningen inklusive Letz gået fra borde. Fra Flensborg blev Lenz i krigens sidste uger forflyttet til Danmark, hvor han skulle begynde sin tjeneste på hjælpekrydseren "Hansa". Han benyttede episoden til at desertere i Danmark, hvor han i dagene omkring krigens slutning gemte sig i Næstved. Efter fredsslutningen i 1945 blev han for en tid interneret af englænderne i Slesvig-Holsten som krigsfange. På grund af sine gode engelskundskaber blev han hurtigt brugt som tolk.

Derefter læste han filosofi, engelsk sprog og litteratur på universitetet i Hamborg. Under studierne arbejdede han som praktikant på avisen Die Welt, hvor han senere blev fatsansat redaktør. Her mødte han sin senere hustru Liselotte (død 5. februar 2006). De giftede sig i 1949. Den 12. juni 2010 blev han gift med Ulla Reimer, Fyn. De boede skiftevis i Lenz' hus i Othmarschen og i Ulla Reimers hus på Fyn.

Siden 1951 levede han som forfatter i Hamborg. Siegfried Lenz havde i 26 år sommerhus i LebølAls. Han havde stærke forbindelser til Danmark og både læste og talte dansk. Lenz var medlem af Gruppe 47. Flere af hans romaner er skrevet på Als, blandt andet Tysktime (bog), Forhistorien (bog), Eksercerpladsen (bog) og Kummer mit jütländischen Kaffeetafeln (genudgivet på tysk 2006; dansk udgave (Sønderjysk kaffebord) første gang 2011 på Forlaget Hovedland).

Lenz debuterede i 1951 med de humoristiske fortællinger fra sin østpreussiske hjemegn Es waren Habichte in der Luft, Der var høge i luften (bog). Han er særlig kendt for sine romaner og noveller med mere alvorlige temaer fra den tyske historie og nutidens Tyskland. Hans internationale gennembrud kom med romanen Tysktime i 1968. Romanen handler om en kritisk maler, som i Hitlertiden får forbud mod at male. Hovedfiguren i bogen var bygget over maleren Emil Nolde.

Lenz har skrevet tolv romaner og flere noveller, essays og hørespil. Flere andre af hans værker er oversat til dansk. 2006 udgav han romanen Et minuts stilhed (bog), der handler om gymnasieeleven Christian, der er forelsket i sin engelsklærerinde Stella.

Hans bøger er oversat til 30 sprog og i et oplag på mere end 20 millioner eksemplarer. Gennem sine menneskeskildringer giver han omverdenen et mere nuanceret billede af det moderne Tyskland og tyskerne, end det nazismen tegnede. Et af temaerne i hans værker er at give oprejsning til taberne i hverdagen, at genoprette deres værdighed. Lenz engagerede sig også i det nye Tyskland som flittig debattør og var blandt andet en varm fortaler for Willy Brandts østpolitik.

1988 fik han på Frankfurt bogmesse tildelt Den Tyske Boghandels fredspris. 1999 fik han på 250 året for Goethes fødsel Goethe-prisen. 2000 blev han æresborger i Hamborg. 2011 modtog han samme hædersbevisning fra fødebyen Ełk

  • 1951 Der Überlaufer (dansk titel: Overløberen.)
  • 1951 Es waren Habichte in der Luft, novellesamling (dansk titel Der var høge i luften, Bechs Forlag) - Fortællinger fra hans barndoms Østpreussen.
  • 1953 Duell mit dem Schatten, roman
  • 1955 So zärtlich war Suleyken, novellesamling (dansk titel Påskebordet, Hovedland 2012)
  • 1956 Das schönste Fest der Welt novelle
  • 1957 Der Mann im Strom, roman,
  • 1958 Jäger des Spotts. Geschichten aus dieser Zeit, novellesamling
  • 1945 Lukas, sanftmütiger Knecht, novelle
  • 1959 Brot und Spiele, roman
  • 1960 Das Feuerschiff, novelle (dansk titel Fyrskibet, Bechs Forlag)
  • 1961 Zeit der Schuldlosen, scenisk værk
  • 1962 Stimmen der See, novelle
  • 1963 Stadtgespräch, roman
  • 1964 Das Gesicht, scenisk værk
  • 1964 Lehmanns Erzählungen (dansk titel Sønderjysk kaffebord, Hovedland) - Kaffebordet udviklede sig under tysk besættelse, som apolitisk samvær i en forbudstid.
  • 1965 Der Spielverderber, novelle
  • 1967 Haussuchung, scenisk værk
  • 1968 Deutschstunde roman (dansk titel Tysktime, Gyldendal 1970) - Siggi skriver 1954 en tysk stil, der skal handle om ’Pligtens glæder’.
  • 1968 Leute von Hamburg, novelle
  • 1970 Beziehungen, essay
  • 1970 Die Augenbinde, scenisk værk
  • 1971 Die Herrschaftssprache der CDU, tale
  • 1971 Verlorenes Land – Gewonnene Nachbarschaft, tale
  • 1971 So war das mit dem Zirkus, børnebog
  • 1973 Das Vorbild roman (dansk titel Et forbillede søges", Gyldendal 1974)
  • 1973 Wie bei Gogol, novelle
  • 1975 Der Geist der Mirabelle, novelle
  • 1975 Einstein überquert die Elbe bei Hamburg, novelle
  • 1978 Heimatmuseum, roman (dansk titel Forhistorien, Gyldendal 1981)
  • 1980 Drei Stücke, scenisk værk
  • 1980 Gespräche mit Manès Sperber und Leszek Kołakowski
  • 1981 Der Verlust, roman
  • 1984 Ein Kriegsende, novelle
  • 1987 Das serbische Mädchen, novelle (dansk titel Den serbiske pige, Gyldendal 1989)
  • 1990 Die Klangprobe, roman (dansk titel Klangprøven, Gyldendal, 1991)
  • 2008 Schweigeminute (dansk titel Et minuts stilhed, Hovedland, 2008)
  • 2010 Die Auflehnung
  • 2011 Die Maske, novellesamling (dansk titel Masken", Hovedland 2012)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]