Spring til indhold

Saab 90

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Saab 90
Saab 90 (1984−1986)
Produktion
ProducentSaab Automobile
KoncernSaab
Model90
Produktionsår19841987
ProduktionsstedUusikaupunki,  Finland
Karrosseri og platform
TypeStor mellemklassebil
Karrosseriformer2-dørs sedan
TeknikLangsliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeSaab 99
Saab 900
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0 liter (73 kW)
Gearkasse4- og 5-trins manuel
Dimensioner og vægt
Akselafstand2465 mm
Længde4579 mm
Bredde1690 mm
Højde1425 mm
Egenvægt1190−1220 kg
Kronologi
ForgængerSaab 99
EfterfølgerSaab 900
Denne artikel omhandler personbilen Saab 90. For flyet, se Saab 90 Scandia.

Saab 90 (type B) var en stor mellemklassebil fra Saab Automobile, fremstillet mellem august 1984 og august 1987.[1]

Historie/teknik

[redigér | rediger kildetekst]

Saab 99 blev i august 1984 afløst af to modeller, nemlig Saab 900, som var placeret højere i det nye modelprogram samt af Saab 90, som blev Saabs nye indstigningsmodel. Saab 90 fandtes kun som todørs sedan. Grunden til at navnet blev ændret fra Saab 99 til Saab 90, var for at namnet bedre skulle harmonisere med Saab 900 og Saab 9000.

Frontpartiet mindede meget om Saab 99, mens bagvognen var hentet fra den nye Saab 900. Ligesom Saab 900 delte modellen platform med Saab 99. Modellen blev udelukkende fremstillet hos Valmet i Uusikaupunki, Finland, hvor også Saab 99 blev fremstillet i de sidste modelår (1981 til 1984).

Saab 90 fandtes udelukkende med basismotoren fra 99 på 2,0 liter med 73 kW (99 hk). Ligesom i de andre Saab-modeller fra modelår 1985, blev motoren udstyret med hærdede ventilsæder for at kunne køre på blyfri benzin. Motoren kom aldrig med katalysator. Firetrins manuel gearkasse var standardudstyr, mens fem gear kunne fås som ekstraudstyr.

Ud over metallak og manuelt soltag kunne Saab 90 ikke leveres med nogle former for ekstraudstyr fra fabrikken.

Saab 90 (1986−1987)

I starten af 1986 gennemgik modellen et facelift med modificerede kofangere og blinklys i forskærmene. I 1987 blev motoren udstyret med en ny karburator, og også interiøret blev modificeret.

Til det europæiske marked blev der produceret 25.378 eksemplarer, hvoraf størstedelen blev i Skandinavien. På grund af kommende love om nedsættelse af kulilteudslip, blev produktionen indstillet i 1987.

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]
Saab 90
Byggeperiode 8/1984−8/1987
Motordata
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Karburator
Trykladning
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 90,0 × 78,0 mm
Slagvolume 1985 cm³
Kompressionsforhold 9,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 73 kW
(99 hk)
5200
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 162 Nm
3500
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 4-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 5-trins manuel
Præstationer
Topfart 165 km/t
Acceleration 0-100 km/t 14,0 sek.

Ligesom alle øvrige Saab-modeller med benzinmotor fra og med årgang 1979, kan Saab 90 køre på E10-brændstof.[2]

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. ^ E10-Verträglichkeit von Kraftfahrzeugen, 1. december 2011 Arkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine (hentet 24. maj 2015, på tysk)
  • Saab 90 instruktionsbog M 1987. Saab-Scania AB, august 1986.
  • Auto Katalog 1986/87. Vereinigte Motor-Verlage GmbH & Co. KG, 1. august 1986 (på tysk).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]